Både Danmarks Naturfredningsforening og Dansk Ornitologisk Forening er stærkt ophidsede over, at den 66-årige jæger, der er dømt for at skyde en ulv, stadig har mulighed for at gå på jagt.

De to grønne organisationer ønsker, at miljø- og fødevareminister Jakob Ellemann-Jensen (V) strammer reglerne i jagt- og vildtforvaltningsloven og indfører en minimumstraf, så en jæger automatisk fratages sit jagttegn, hvis han bliver dømt for at skyde et fredet dyr.

- Det bør have den konsekvens, at han automatisk mister sit jagttegn. Han er simpelthen ikke ansvarlig nok til at bære våben og gå på jagt i Danmark, siger præsident i Danmarks Naturfredningsforening, Maria Reumert Gjerding.

Ornitolog: Det er jo vanvittigt

Samme holdning deler en anden af landet store naturbeskyttelsesforeninger, Dansk Ornitologisk Forening.

- Det er jo vanvittigt, at vi bor i et land, hvor man ikke dømmer en mand til også at aflevere sit jagttegn, når man laver sådan noget svineri, lyder det fra ornitologernes formand, Egon Østergaard.

En 66-årig mand fra Vestjylland blev i september idømt 40 dages betinget fængsel, efter at han i april skød og dræbte en ulv på en mark. Han fik konfiskeret sin riffel, men fik lov til at beholde sit jagttegn.

Det er den omstændighed, der nu får naturbeskyttelsesorganisationerne til at kræve loven strammet.

- Det stiller et stort spørgsmålstegn ved, om vores fredede dyr reelt er beskyttet i Danmark, siger Naturfredningsforeningens præsident, Maria Reumert Gjerding.

- Vi skal holde fast i, at det at have et jagttegn er en meget stor tillidserklæring fra samfundet. Når man udviser så uhyggelig en disrespekt for de regler, som skal beskytte særlige dyrearter, skal det have konsekvenser, siger hun.

For tre uger siden blev to jægere fra Ulfborg i Vestjylland dømt i en anden sag om overtrædelse af jagtloven.

De to havde et år tidligere skudt et krondyr efter solnedgang, hvilket ikke tilladt. De gjorde det desuden på et område, hvor de ikke havde ret til jage. Selvom det ikke er ulovligt at skyde krondyr, kostede det foruden en bødestraf også en frakendelse af deres jagttegn i to år.

- Når man får frakendt sit jagttegn for at skyde krondyr, som immervæk ikke er et fredet dyr, mener jeg, det er helt ude af proportioner, at man ikke mister sit jagttegn, når man skyder et fredet dyr, siger Maria Reumert Gjerding.

Det er ikke kun sagen om den dræbte ulv, som får ornitologerne til at kræve en strengere straf. I flere år har foreningen ifølge Egon Østergaard været vidne til, at fredede rovfugle blev skudt eller forgiftet.

- Det er jo helt ude i skoven, siger Egon Østergaard, formand for Dansk Ornitologisk Forening.

- Det sender det signal til andre brådne kar i jægerkredse, at man bare kan gå ud og skyde til højre og venstre. Det har ingen praktisk betydning for, om man kan fortsætte med at gå på jagt, siger han.

Jægerforbundet tøver

Jægerforbundet, der også betragter sig selv som en grøn organisation, ønsker derimod ikke at tage stilling til kravet fra de øvrige grønne forbund.

Det vil jægerne først, når ankesagen mod den 66-årige, som skød en ulv i april, er afgjort. Både anklager og forsvarer har anket byrettens dom.

- Det er derfor også for tidligt at spekulere i, om lovgivningen på området eventuelt skal ændres, lyder svaret fra jægerforbundets bestyrelse i en mail til DR Nyheder.

Men det er en svag holdning, mener Danmarks Naturfredningsforening.

- Det er klart, at jægerne også må vurdere, om de finder det acceptabelt, at der kan stilles så store spørgsmålstegn ved, om folk med jagttegn er i stand til at passe på naturen og de fredede dyr i Danmark, siger Maria Reumert Gjerding.

Jagt- og vildtforvaltningsloven hører til under miljø- og fødevareministeriet og derfor havner spørgsmålet på Jakob Ellemann-Jensens bord.

- Jeg mener i den grad, at det skal have en konsekvens, når man blæser på love og regler i Danmark. Og det har det også, siger miljøminister Jakob Ellemann-Jensen

- Nu skal domstolen så afgøre ved landsretten, hvilke konsekvenser, det skal have. Så jeg vil sige, man er lige ude en postgang for tidligt med ønsket om lovændringer. Det må vi se på, når landsretten har taget stilling, siger han.