Nej-partierne påstod igen og igen, at et fortsat dansk medlemskab af det fælleseuropæiske politisamarbejde, Europol, ikke var i fare, hvis det blev et 'nej' ved folkeafstemningen om EU-retsforbeholdet i december sidste år.

Blandt andet sagde Kristian Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti og Enhedslistens Pernille Skipper således:

Og det løfte overbeviste en stor del af tvivlerne, viser en undersøgelse udført af Epinion på vegne af professorerne Derek Beach og Daniel Finke fra Aarhus Universitet.

To uger før folkeafstemningen svarede hver tredje af Dansk Folkepartis vælgere, at de var i tvivl om, hvorvidt Danmark kunne fortsætte Europol-samarbejdet, hvis de krydsede af i 'nej'-feltet.

Men det ændrede sig dramatisk i løbet af valgkampen, for bare to dage før danskerne gik i stemmeboksen var gruppen af tvivlere hos DF skrumpet gevaldigt ind. Knap hver 20. var nu i tvivl.

Og det samme var tilfældet for Enhedslistens og Liberal Alliances vælgere.

- Argumentet om, at det er nemt at få en parallelaftale med EU, er lige det, nej-vælgerne gerne vil høre, og de købte det forholdsvis hurtigt. Dansk Folkepartis og Enhedslistens vælgere var meget i tvivl i begyndelsen, men i løbet af kampagnen overbevises de hurtigt om, at det er nemt, og så kunne man trygt stemme nej, siger professor i statskundskab Derek Beach.

Tyder på mindre aftale

En parallelaftale med EU om dansk Europol-medlemskab har ifølge regeringen vist sig at være betydeligt sværere at forhandle hjem, end nej-partierne forudså.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) forhandler i øjeblikket på 11. måned med Europa-Kommissionen, og meget tyder på, at vi får en aftale, som er signifikant mindre end den, vi har i dag.

- Det var ikke rigtigt, at det bare var nemt at få en parallelaftale. Det rigtige svar fra partierne under valgkampen havde været 'det ved vi ikke', fordi vi bevæger os ind på et nyt territorium, fordi der ikke er lavet den slags aftaler før, siger Derek Beach.

Ifølge justitsminister Søren Pind (V) står det nu klart, at eksperternes dom forud for folkeafstemningen 3. december sidste år var rigtig:

- Deres dom var jo fuldstændig entydig: Det ville blive meget vanskeligt for os at være med i Europol, og det viste sig at være rigtigt. De informationer, som den del af befolkningen, der stemte nej, troede på, viste sig at være forkerte.

- Det er entydigt, at det, nej-siden sagde, var forkert. Jeg mener også, at de havde grund til at vide, at det var forkert. Og det lyttede deres vælgere til. Og det kostede dyrt, siger justitsministeren.

Han tror ikke på, at Danmark ender med at få en parallelaftale om Europol.

- Det kræver en hel masse og tager virkelig lang tid. Men der er forskellige andre modeller, man kan operere med. Det vigtigste i den sammenhæng bliver, at dansk politi fortsat får operationel adgang til at søge i Europols databaser. Det er det, der i øjeblikket foregår forhandlinger om. Om det lykkes er for tidligt at sige noget om, siger Søren Pind.

Dansk Folkeparti udstedte garanti

I valgkampen op til folkeafstemningen udstedte Dansk Folkeparti en klokkeklar garanti om, at Danmark kunne få en parallelaftale om Europol trods et 'nej' - og partiet så ikke andet for sig end et fuldt og helt medlemskab af politisamarbejdet.

- Vi vil ikke acceptere et andenrangsmedlemskab af Europol, men kræver mindst lige så gode konditioner som i dag, skrev Morten Messerschmidt blandt andet i et blogindlæg på Jyllands-Posten.dk.

Dansk Folkepartis gruppeformand, Peter Skaarup, mener dog ikke, at han på nuværende tidspunkt kan sige, om det var nemt eller svært for Danmark at få en parallelaftale om Europol.

- Det er jo svært for os at vide, præcis hvordan forhandlingerne foregår. Vi er nødt til at tage udgangspunkt i det, regeringen vender tilbage til Folketinget med. Når det tidspunkt kommer, så kan vi vurdere, hvordan det arbejde er gået, men før det kan man ikke sige, om det er nemt eller svært.

Men der er gået 11 måneder, og det er ikke lykkedes at få en aftale. Så kan man vel ikke påstå, at det ville være nemt at få en aftale?

- Vi ved jo dybest set ikke, hvad der er sket under de her forhandlinger om. Det er noget, man skal tale med regeringen om. Vores indtryk er, at man forsøger at finde den aftale, som også var løftet til vælgerne, og det er det, vi skal satse på, for Danmark har da gavn af at være med i Europol under den ene eller anden form, siger Peter Skaarup.

Det er ikke mere end en måned siden, at Dansk Folkeparti løb fra garantien om at anbefale et 'ja', hvis der kommer en ny folkeafstemning kun om Europol. Og for et par uger siden blev DF anklaget for vælgerbedrag af Venstre, fordi regeringens støtteparti besluttede at stille sig tilfredse med en dansk "registeradgang" i Europol, selvom de i valgkampen ikke kunne leve med andet end "fuldt og helt" medlemskab.

LA: Mangler logisk argument

Også Enhedslisten gjorde i valgkampen frem mod folkeafstemningen 3. december sidste år vælgerne opmærksomme på, at de roligt kunne stemme 'nej', uden at Danmark mistede tilknytningen til Europol.

- Med al sandsynlighed kan vi godt få en parallelaftale. Det har lande, som ikke engang er medlem af EU, og de andre lande i Europa og Europol har også en interesse i at samarbejde med Danmark, sagde Pernille Skipper (EL) i TV Avisen 22. november 2015.

Enhedslistens fungerende EU-ordfører, Finn Sørensen, anerkender ikke, at hans parti har lovet vælgerne, at det var nemt at få en parallelaftale om Europol:

- Vi har sagt, at det var det, vi selv gik efter, og det ville vi foretrække, men hvis det ikke kan lade sig gøre, har vi også sagt, at vi vil støtte en ny folkeafstemning. Så får vælgerne mulighed for at tilvælge en overstatslig løsning, siger han.

- Det er stadig vores vurdering, at det er sandsynlig at få en mellemstatslig aftale, hvis det er det, Danmark ønsker, og statsministeren arbejder hårdt for det.

Han har ikke fået det endnu?

- Hvis det er det, statsministeren virkelig ønsker, og han arbejder hårdt på det, så mener vi stadig, at det er sandsynligt, at vi kan få en mellemstatslig aftale, siger Finn Sørensen.

Liberal Alliance gik til valg på en formodning om, at "de andre EU-lande selvfølgelig vil være villige til at lave en parallelaftale med Danmark, for ingen har interesse i, at Danmark bliver et helle for forbrydere" som det stod i deres valgmateriale.

Og den holdninger gælder fortsat, forklarer EU-ordfører Christina Egelund:

- Der er jo ikke konkluderet på de her forhandlinger endnu, og der er ikke nogen logiske politiske argumenter for, at EU skulle sige nej tak til at lave en aftale med Danmark om Europol, siger hun.

Ifølge Derek Beach viser undersøgelsen af udviklingen i vælgernes holdning op til folkeafstemningen, at der er forskel på, hvordan pro-EU-vælgere og anti-EU-vælgere er modtagelige over for argumenterne.

- Pro-vælgerne er mere pragmatiske i deres tilgang til EU, og de er også på sin vis lidt resistente over for argumenterne. De er i tvivl i rigtig lang tid. Folk, der er større modstandere af EU, har meget stærke holdninger, og det påvirker også modtageligheden over for de negative argumenter.

- De køber dem hurtigere, og de er langt mindre i tvivl. Jo stærkere holdninger, man har, jo stærkere arbejder hjernen for at finde informationer, der passer til det, man gerne vil have. Man er mere tilbøjelig til at indgå i noget, der ligner ønsketænkning, siger Derek Beach.

Epinion-undersøgelsen:

Undersøgelsen er udført af Epinion og finansieret af Carlsberg-fonden.