Nej tak til sjofle vittigheder: Krænkelsessager lå under overfladen på De Radikales landsmøde

Unge radikale vil kunne smide partimedlemmer ud for bestemte handlinger. Det splittede landsmødet.

(Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

- Min mor på 72 sendte mig en sms i går. ”Godt landsmøde, hav nogle inspirerende dage. Og så lige et godt råd: Hold fingrene for dig selv”. Tak, mor.

Sådan tog dirigenten på De Radikales landsmøde i denne weekend, Rasmus Beltofte, hul på snakken om de problemer, som har ramt partiet det seneste år. En snak, man ikke kunne undgå.

Forventningens glæde var stor for de omkring 550 radikale partimedlemmer, der var samlet til landsmødet i Nyborg. Endelig kunne de se hinanden i øjnene og samles i stor flok efter halvandet år med corona.

Men der lå altså noget andet under overfladen. Og over overfladen, for den sags skyld. For coronavirus er som bekendt ikke det eneste, der har fyldt noget i det 116 år gamle parti det seneste års tid.

Partiet slog sig ellers op på at skulle være forkæmper i kampen mod sexisme, men blev selv omdrejningspunktet for den nye bølge af MeToo-sager i Danmark - mest bemærkelsesværdigt med partileder Morten Østergaards afgang i oktober sidste år.

Derfor var denne weekend den første i spidsen for partiet for den nye partileder, Sofie Carsten Nielsen. Og det var en weekend, hvor hun ikke kunne undgå at tage fat om problemerne med krænkelsessager, selvom hun givetvis hellere ville tale om partiets nye klimaudspil.

Møgår

Det seneste år har da også været "noget virkeligt møg," sagde hun fra talerstolen, da hun holdt tale for partimedlemmerne.

- Vi har for åben skærm taget en god bid af vores del af opgøret med kræn­kelser og sexisme, der alt for længe har taget bo i vores samfund, sagde hun i sin tale og sendte også en stikpille til statsminister Mette Frederiksens udtalelse om, at arbejde ikke nødvendigvis behøver være lystbetonet.

- Vi er blevet hånet og latterliggjort mange gange det seneste år. I den for­bin­del­se kan jeg berolige statsministeren med, at det til tider ikke har været særligt lystbetonet at gå på arbejde som radikal leder.

De radikale partimedlemmer var da også blevet bedt om at opføre sig ordentligt. Det skal være slut med krænkelsessager i partiet.

På forhånd var en ny "samværspolitik" sendt ud til alle deltagerne på landsmødet. En samværspolitik, der beskriver, hvad der er "uacceptabel adfærd" i partiet.

Det er både ting som uønskede berøringer og nedværdigende kommentarer på baggrund af køn, men også sjofle vittigheder og "kontinuerlige" kommentarer om andres tøj, der falder uden for en relevant kontekst.

Flere sager om krænkelser

Problemerne har været til at tage at føle på. Den tidligere partileder, Morten Østergaard, trak sig i oktober, efter han måtte erkende, at han havde opført sig upassende overfor partimedlemmet Lotte Rod.

Morten Østergaard trak sig som politisk leder i oktober sidste år, efter det kom frem, at han havde opført sig upassende over for partimedlemmet Lotte Rod. (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

Og for bare en måneds tid siden trak folketingsmedlemmet Kristian Hegaard sig efter det, han selv beskrev som "grænseoverskridende adfærd" i flere tilfælde. Farvel til to profilerede politikere.

Derfor har partiet fået både en samværspolitik og en såkaldt kontaktinstans, man kan henvende sig til, hvis nogen ikke overholder samværspolitikken, eller hvis man bliver krænket i forbindelse med partiarbejdet.

Men nogle mener, at der stadig er mere at gøre i partiet. Fra talerstolen opfordrede formanden for Radikal Ungdom, Jacob Robsøe, til, at man i partiets vedtægter indfører, at man kan ekskludere medlemmer af partiet på baggrund af deres handlinger.

Det kan man nemlig ikke i dag.

- Hvis du spørger mig, er der ikke plads i Radikale Venstre, hvis du har udøvet vold, voldtægt eller forsøgt på det over for et andet medlem. For i Radikale Venstre bliver der aldrig plads til alle, så længe nogle med deres strafbare handlinger afholder andre fra at deltage, sagde han.

Det forslag mødte kun spredte klapsalver i landsmødesalen.

- Ja, jeg vidste godt, at den ville splitte salen lidt, lød det fra ungdomsformanden.

Ny mand i spidsen for organisationen

På landsmødet fik partiet en ny landsformand, der er ansvarlig for partiorganisationen og partiets bagland.

Her blev Mikkel Irminger Sarbo sat ind som ny mand i spidsen, men han er ikke enig med de unge radikale i, at partimedlemmer skal kunne kyles ud.

- Jeg er ikke så stor tilhænger af, at man ekskluderer folk fra fællesskabet, hvis de ikke lige agerer efter det, som nogle andre beslutter. Jeg synes, man skal have plads, og at vi skal tale sammen, hvis der er nogle udfordringer, og jeg synes ikke, man skal stemple folk så individuelt, siger han.

Der blev nævnt eksempler som vold og voldtægter, der kunne være eksklusionsgrundlag. Er det ikke lige skridtet videre end bare en vurdering af, om noget er rigtigt eller forkert?

- Det er jo ikke den type situationer, vi har oplevet i partiet. Jeg er lige kommet hjem fra USA, og jeg har oplevet, hvordan der i nogle stater er mange sorte, der ikke kan stemme, fordi man har en meget restriktiv politik, hvor man mister sin stemmeret, fordi man er blevet taget for butikstyveri og lignende.

- Man skal passe enormt meget på med ikke at komme ud af den glidebane, hvor man ekskluderer nogle, fordi de har haft en handling, hvor de er trådt ved siden af, siger han.

Mikkel Irminger Sarbo blev valgt som partiets nye landsformand på landsmødet. (Foto: Radikale Venstre)

Han mener, at partiet er fyldt af "god energi", og at man er stærkt tilbage efter et år med for meget turbulens. Men den nyvalgte landsformand kan alligevel godt mærke på årets landsmøde, at partiet har haft sine sager at slås med det seneste år.

- Det er rigtig hårdt at blive hængt ud i medierne. Det er ikke den virkelighed, som vi, der er aktive, kan genkende. Vi har travlt på gader og stræder med at engagere i vores politik, og så er det træls, at alle dem, vi møder, hellere vil tale om sager, de har hørt i pressen, siger han.

Facebook
Twitter