NGO kalder det ’enormt uklogt’ at pille ved justitsministerens magt i sager om statens sikkerhed

Støttepartierne vil drøfte justitsministerens rolle, men Transparency International Danmark peger på en helt anden løsning.

Justitsminister Mattias Tesfaye (S) vil nu drøfte det med Folketingets partier, om det fortsat skal være sådan, at justitsministeren spiller en rolle i sager om statens sikkerhed. (Foto: Philip Davali © Ritzau Scanpix)

Statsminister Mette Frederiksen (S) lægger op til at ændre en central del af justitsministerens rolle i kølvandet på sagen om Venstre-politikeren Claus Hjort Frederiksen.

Under Folketingets afslutningsdebat sagde statsministeren fra talerstolen, at hun overvejer at ændre justitsministerens påtalekompetence.

Den betyder, at det er justitsministeren, der afgør, om der skal rejses tiltale i sager om overtrædelse af straffelovens paragraf 109 om uberettiget videregivelse af højt klassificerede oplysninger.

'Man må aldrig samle al magt ét sted'

Men det advarer Jesper Olsen, formand for NGO'en Transparency International Danmark, der arbejder med at oplyse om og bekæmpe korruption, om.

Han mener ikke, at man skal fjerne justitsministeren fra ligningen i sager som den med Claus Hjort Frederiksen.

For når der eksempelvis skal tages hensyn til fremmede magter, er det en politisk beslutning, som ikke bør ligge hos Rigsadvokaten, siger han.

- Min advarsel går ud på, at de sager, hvor justitsministeren er anklagemyndighed, det er sager, der angår nationens sikkerhed, og der kan indgå nogle helt legitime hensyn til fremmede magter, som justitsministeren skal træffe afgørelse om, siger Jesper Olsen, der er cand. jur. og ekstern lektor, Institut for Statskundskab.

På den måde står justitsministeren til ansvar for det hensyn, som der skal tages til for eksempel hemmeligholdte samarbejder med andre lande.

Han mener ikke, at det er op til Rigsadvokaten at tage stilling til udenrigspolitiske spørgsmål, som det har været aktuelt at gøre det i sagen med Claus Hjort Frederiksen.

- Man må aldrig samle al magt ét sted. Der skal altid være en balance. Det er problemet her. At man vil samle al magt hos Rigsadvokaten, der lægger udenfor politisk ansvar, siger Jesper Olsen.

- Jeg synes, det er enormt uklogt, fordi det rykker ved en helt grundlæggende magtbalance, der skal være mellem regeringen og anklagemyndigheden.

Støttepartier mener, det er en god idé

De røde partier i Folketinget støtter umiddelbart udspillet fra statsministeren om at ændre justitsministeren rolle, så han ikke længere skal beslutte, om der skal rejses tiltale i helt særlige straffesager.

- Jeg synes, at det lyder klogt. Det har været radikal politik i mange, mange år, sagde De Radikales leder, Sofie Carsten Nielsen, til Ritzau umiddelbart efter, at Mette Frederiksen havde sagt det i Folketingssalen.

Politisk ordfører i Enhedslisten, Mai Villadsen, støtter ifølge Ritzau "umiddelbart" udspillet om at ændre reglerne for justitsministerens rolle i de helt særlige straffesager som den med Claus Hjort Frederiksen, der omhandler paragraf 109.

- Vi er meget åbne for at gå i drøftelse. Der er meget, der peger på, at det kunne være fornuftigt. Det kunne helt sikkert være noget, vi gerne vil se på og være åbne over for, siger Mai Villadsen til Ritzau.

Villadsen mener, at det er meget uholdbart, at der har været så mange mistanker om, at sagen mod Claus Hjort Frederiksen har været politisk motiveret. En mistanke, som Claus Hjort Frederiksen også selv har bidraget til.

- Det har jeg ingen grund til at tro. Det var heller ikke derfor, at Enhedslisten besluttede ikke at ville ophæve Hjorts immunitet. Det var ene og alene et principspørgsmål, siger hun.

I SF forstår man også godt behovet for at kigge på justitministerens rolle i sådan nogle sager. Det fortæller Karina Lorentzen, der er partiets retsordfører.

- Men jeg har ingen fiks og færdig ide til en ny model, siger hun.

Hun tilføjer, at hun har ladet sig forstå, at der er opstået tvivl om motiverne bag Claus Hjort-sagen, og at det derfor er en fin anledning til at drøfte justitsministerens rolle i sådanne sager.

Løsningen kan være mere åbenhed

Men ifølge Jesper Olsen er løsningen som sagt slet ikke at fjerne justitsministeren fra ligningen. Han synes i stedet, at det handler om, at man begynder at se på begrebet åbenhed på en anden måde.

- Problemet er, at man tænker, at enten skal alt være åbent, ellers er det lukket, siger han og henviser til Claus Hjort-sagen, hvor regeringen og justitsminister Mattias Tesfaye har nægtet at lægge noget som helst frem i sagen for alle folketingets medlemmer.

I stedet inviterede han partilederne til orientering, uden at de måtte sige noget videre til deres folketingsgruppe.

- Den nødvendige åbenhed er, at man ved lige nøjagtig nok til at vide, om det der foregår, er efter bogen. Det behøver ikke være åbenhed om alt, siger Olsen.

- Man kunne have fjernet tvivlen om regeringens motiver, hvis man havde haft den fornødne åbenhed.

Justitsministeren har indkaldt til drøftelser om sagen efter sommerferien.