Nu begynder afhøringerne: Få svar på syv centrale spørgsmål om minkkommissionen

Hvad skete der i de dage, hvor regeringen uden lovhjemmel besluttede at aflive alle mink? Det skal en kommission nu kulegrave.

Corona havde ramt regeringen og Folketinget i november sidste år, så Mette Frederiksen var med på et videolink, da hun holdt pressemøde og offentliggjorde beslutningen om, at alle mink skulle aflives. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

Coronasmitten havde ramt både regeringen og Folketinget og sendt toppen af den politiske magt i isolation, da regeringen den 4. november sidste år holdt pressemøde.

Derfor var de seks hovedpersoner med på en skærm i stedet for at være til stede i lokalet, da pressemødet begyndte klokken 16.

Og det var historiske minutter, der fulgte. Statsminister Mette Frederiksen tog ordet som den første.

En mutation i coronavirus hos mink betød ifølge Statens Serum Institut en betydelig risiko for folkesundheden. Derfor havde regeringen besluttet, at alle 16 millioner mink i Danmark skulle aflives. Og både politiet og Forsvaret skulle deltage i aktionen med at slå de mange dyr ihjel.

Få dage senere viste det sig, at regeringen ikke havde et lovgrundlag til at kræve alle mink aflivet.

Det er netop det forløb, som en kommission nu går i gang med at afdække.

Herunder kan du få svar på nogle af de centrale spørgsmål, forud for at kommissionen begynder.

Hvordan foregår kommissionen?

Kåre Mølbak og Thorkild Fogde flankerede fire ministre, da regeringen offentliggjorde sin beslutning. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Ritzau Scanpix)

Kommissionen har brugt de seneste måneder på at indsamle og gennemgå mail, sms'er og andre dokumenter.

På baggrund af dokumenterne begynder afhøringerne nu. Der skal i alt afhøres 61 vidner. Det kommer til at foregå ved Retten på Frederiksberg.

Den absolutte top i magtens centrum kommer til at blive afhørt om deres viden. Det gælder blandt andet fire ministre, Mette Frederiksen, Nicolai Wammen, Magnus Heunicke og Nick Hækkerup. De mest magtfulde og centrale embedsfolk skal også afgive forklaring. Det gælder blandt andet departementschefen i Statsministeriet Barbara Bertelsen, direktør i Sundhedsstyrelsen Søren Brostrøm, rigspolitichef Thorkild Fogde og tidligere faglig direktør i Statens Serum Institut Kåre Mølbak.

Efter planen afhøres Mette Frederiksen som den sidste. Det sker den 7. december. Herefter skal kommissionen skrive en beretning, som skal være færdig i slutningen af april 2022.

Hvad skal undersøges?

Mogens Jensen kunne den 18.november konstatere, at han ikke længere havde opbakning til at fortsætte som minister. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Kommissionen skal kortlægge, hvad der skete i dagene omkring, at regeringen traf den vidtgående beslutning om at aflive alle mink. Kort sagt: Hvem vidste hvad hvornår?

Derudover skal der være fokus på Statsministeriets og Mette Frederiksens rolle. Som udgangspunkt er det den enkelte fagminister, der har ansvar for lovgivning under sit ressortområde.

Som fødevareminister havde Mogens Jensen altså det umiddelbare ansvar for den manglende lovgivning. Han gik af som minister 14 dage efter den ulovlige ordre. Men kommission skal også undersøge, hvad Statsministeriet vidste, og se på den tilsynspligt, Mette Frederiksen som statsminister har over for regeringens øvrige ministre. Spørgsmålet er, om Mette Frederiksen fik oplysninger, der indikerede et manglende lovgrundlag, uden at handle på det.

Hvad skal ikke undersøges?

Kåre Mølbak og SSI stod bag den risikovurdering, som konkluderede, at en fortsat minkavl ville indebære en betydelig risiko for folkesundheden. (Foto: Olafur Steinar Gestsson © Ritzau Scanpix)

Der er to store og afgørende ting, som kommissionen ikke skal undersøge.

Den ene er det faglige grundlag. Altså, om mutationerne i coronavirus hos mink var af sådan en karakter, at det var nødvendigt at aflive alle mink. Der har været stillet spørgsmål ved, om faren ved Cluster5-mutationen var så stor, som regeringen og SSI lagde til grund for beslutningen.

Men kommissionen skal altså ikke undersøge, om det rent sundhedsfagligt var den rigtige beslutning af slå alle mink ihjel.

Den anden store ting, som heller ikke er med, er politiets action card. Det er en telefonvejledning, som betjentene brugte, når de ringede rundt til minkavlere. Her var en passage, der var ulovlig. Minkavlerne blev spurgt, om de ville have en myndighedsperson ind og lave en optælling, der skulle bruges som grundlag til erstatning. Svarede de nej, fik de at vide, at beslutningen om aflivning var truffet, og at der alligevel ville komme en fra myndighederne og tømme besætningen. Det var der ikke lovgrundlag til at sige.

Politiets action card bliver gransket i en advokatundersøgelse, som efter planen kommer fredag den 9. oktober.

Hvad har Mette Frederiksen på spil?

Hvad ved vi?

Miljø- og Fødevareministeriet lavede sidste år en redegørelse over forløbet.

I denne tidslinje kan du se, hvad vi på baggrund af den ved om de afgørende dage.

Hvorfor skal man følge med i sagen?

Politiet rykkede ud for at bistå aflivningen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Beslutningen om at aflive alle mink var gigantisk. Med et blev et helt erhverv udslettet. Tusindvis af mennesker mistede deres levebrød. Minkfarme, som var gået i arv gennem generationer, måtte lukke øjeblikkeligt. Politiet og Forsvaret blev sat ind i aflivningsaktionen. Erstatningen for beslutningen løb op i 19 milliarder kroner – det siger noget om, hvor omfattende beslutningen var. Når politikere træffer beslutninger af den kaliber, bliver der normalt lavet rapporter og undersøgelser, der skal kortlægge konsekvenserne, før beslutningen bliver truffet. Her skete det på få timer.

Det viste sig så efterfølgende, at regeringen ikke havde lovhjemmel til at kræve alle mink aflivet.

Omfanget af beslutningen og det manglende lovgrundlag gør, at det er en historisk beslutning, som nu skal kulegraves.

Hvad kan det ende med?

Afhøringerne kommer til at foregå i Retten på Frederiksberg. (Foto: Emil Helms © Ritzau Scanpix)

Kommissionen skal vurdere, om der kommer ting frem i undersøgelsen, der betyder, at der kan rejses sager mod embedsmænd.

Kommissionen skal derimod ikke vurdere ansvar i forhold til ministre. Det skal Folketinget gøre efterfølgende på baggrund af beretningen.

Det ultimative skridt mod en minister er en rigsretssag, men det er Folketinget, der skal tage stilling til det. Der ser vi for øjeblikket med Inger Støjberg. Folketinget nedsatte rigsretssagen mod hende, efter en kommission havde undersøgt sagen.

Facebook
Twitter