Nu er der igen en målestok for fattigdom i Danmark

Nu beregner Danmarks Statistik, hvornår man er fattig.

Med en ny lavindkomstgrænse regnes borgere som "relativt fattige", hvis de på et år tjener mindre end 117.000 kroner efter skat. (Foto: Foto: Simon Skipper © DR ARKIV)

Uden større bevågenhed har Danmarks Statistik fastsat en ny grænse for fattigdom i Danmark. Fattigdomsgrænsen som officiel målesnor blev ellers afskaffet i 2015.

Det skriver Jyllands-Posten.

Den nye fattigdomsgrænse kommer som en konsekvens af, at Danmark har tilsluttet sig FN's verdensmål. Et af målene handler om at halvere andelen, der lever i fattigdom, inden 2030.

Fakta om at være "relativ fattig"

Tre kriterier skal være opfyldt:

  • Man skal ikke være studerende eller være flyttet hjemmefra i løbet af året.
  • Man må ikke have en formue (eksklusiv pension), der for en enlig person er højere end 117.000 kroner. For par med to børn gælder 246.000 kroner.
  • Ens indkomst set over et år skal være under en bestemt grænse, der er defineret som 50 procent af medianindkomsten. Det er det beløb, hvor halvdelen af befolkningen har en lavere indkomst og halvdelen en højere. Tjener man mindre end halvt så meget som personen i midten og lever op til de to øvrige krav, hører man under fattigdomsgrænsen.

I 2016 var der 226.520 personer, som havde en indkomst under fattigdomsgrænsen. Det svarer til fire procent af befolkningen.

Indkomstniveauet er alene et parameter for at måle fattigdommen.

For at kunne følge udviklingen har Finansministeriet bedt Danmarks Statistik om at udarbejde indikatorer for fattigdom.

Det forklarer Niels Ploug, afdelingsdirektør i Danmarks Statistik.

- Der var fuld armslængde, så det var os, der besluttede, hvad der er fagligt fornuftigt, siger han til Jyllands-Posten.

Den nye grænse er én ud af tre indikatorer, der skal bruges til at holde øje med fattigdomsudviklingen.

Misvisende grænse

Det var under statsminister Helle Thorning-Schmidt (S), at den tidligere fattigdomsgrænse blev indført. Dengang blev man karakteriseret som "relativt fattig", hvis man som enlig uden børn havde en årlig indkomst efter skat på mindre end 103.000 kroner i tre år.

Med den nye version fra Danmarks Statistik regnes en borger tilsvarende som "relativt fattig", hvis vedkommende ét år har en indkomst under 117.000 kroner efter skat.

Den nye metode vil eksempelvis firedoble antallet af danskere, der var fattige i 2016 - sammenlignet med den gamle fattigdomsgrænse. Fra omkring 50.000 personer til 226.500 personer.

Studerende og unge, der lige er flyttet hjemmefra, samt personer med en formue regnes ikke med i opgørelsen over fattige.

Venstres gruppeformand, Karen Ellemann, stod bag afskaffelsen af fattigdomsgrænsen som socialminister i 2015. Hun mener, at grænsen er misvisende. Blandt andet fordi selvstændige var overrepræsenterede.

- At være omfattet af en sådan fattigdomsgrænse er ikke ensbetydende med, at man reelt også er fattig, siger hun til Jyllands-Posten.

Sådan måler Danmarks Statistik fattigdom

Danmarks Statistik har valgt at se på tre indikatorer for fattigdom. Få et overblik over dem her:

Lavindkomst

  • Lavindkomst defineres som en indkomst på 50 procent under medianindkomsten. Der tages ikke hensyn til, om folk er studerende eller har formue.
  • Medianen er det indkomstniveau, hvor halvdelen af befolkningen har en højere og den anden halvdel en lavere indkomst. Medianindkomsten afspejler på den måde det generelle velstandsniveau i samfundet.
  • I 2016 var lavindkomsten cirka 117.000 kroner.

Relativ fattigdom

  • Danmarks Statistiks mål for relativ fattigdom kigger både på lavindkomst, formue og regner studerende fra.
  • Denne målestok for fattigdomsgrænsen er inspireret af den grænse, som den røde regering indførte i 2013, og som blev afskaffet af den blå regering i 2015.
  • Målet definerer en fattigdomsgrænse, hvor en person er relativt fattig, når vedkommende har en indkomst på 50 procent under medianindkomsten og en formue på maksimum det samme beløb.
  • Målt for indkomster i 2016 er grænsen på 117.000 kroner. Personen må ikke være studerende eller lige flyttet hjemmefra.

Økonomisk sårbare

Denne type måling bygger på en spørgeskemaundersøgelse. Her skal en person svare ja til tre af fem følgende spørgsmål:

  1. Har svært at få pengene til at slå til.
  2. Har været bagud med betalingen af regninger.
  3. Kan ikke betale en uforudset udgift på 10.000 kroner uden at skulle låne.
  4. Har af økonomiske grunde ingen bil.
  5. Har ikke råd til, at alle i husstanden holder mindst en uges ferie borte fra hjemmet.

Kilder: Danmarks Statistik og Jyllands-Posten

/ritzau/