Tildækningsforbud

Nu er det vedtaget: Fremover udløser det en bøde at bære burka og niqab på gaden

Folketinget har vedtaget tildækningsforbuddet, der blandt andet gør det ulovligt at bære burka og niqab i det offentlige rum.

Fra 1. august udløser det en bøde på 1.000 kroner, hvis man er iført en burka i det offentlige. I gentagelsestilfælde stiger bøden. (Foto: Andrew Kelly © Scanpix)

Med mindre det har et anerkendelsesværdigt formål, må du fra 1. august ikke bære beklædningsgenstande, der skjuler dit ansigt, på offentligt sted. Gør du det alligevel, risikerer du en bøde på 1.000 kroner.

Det har et flertal i Folketinget i dag vedtaget efter lang tids diskussioner, der ikke bare har splittet blokkene, men også regeringen og flere partier internt.

Regeringspartiet Liberal Alliance valgte at fritstille sine folketingsmedlemmer, så de kunne stemme imod forbuddet, mens LA-ministrene sammen med resten af regeringen måtte stemme for.

75 stemte for og 30 stemte imod. Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Venstre og De Konservative stemte for - sammen med to enlige LA'ere, undervisningsminister Merete Riisager og undervisningsordfører Henrik Dahl.

Flere andre LA'ere stemte imod lovforslaget sammen med Enhedslisten, Alternativet, De Radikale, SF og socialdemokraten Mette Gjerskov.

En af de LA'ere, der stemte imod, er Joachim B. Olsen:

- Ideen om at kriminalisere nogen, man mener er ofre, forstår jeg ikke helt, siger han.

Med tildækningsforbuddet er det ikke alene de muslimske klædedragter niqab og burka, der bliver ulovlige i det offentlige rum. Også kunstigt skæg, masker og huer, der dækker ansigtet, bliver ulovlige.

Til gengæld må man fortsat godt tildække sit ansigt, hvis det "tjener et anerkendelsesværdigt formål". Det kan eksempelvis være, hvis du trækker dit halstørklæde godt op over næsen i de kolde vintermåneder, eller hvis du er iført en maske på vej til en fastelavnsfest.

Det bliver op til den enkelte politibetjent at afgøre, om ansigtet er for tildækket.

En overtrædelse af forbuddet udløser en bøde på 1.000 kroner, og bøden vil stige, hvis man efterfølgende igen bliver taget i at overtræde tildækningsforbuddet.

DF: Folketinget tager afstand fra politisk islam

Dansk Folkeparti fremsatte det første forslag om at forbyde burkaen i det offentlige rum tilbage i 2009, betoner udlændingeordfører Martin Henriksen (DF), der som eneste politiker indtager Folketingets talerstol under vedtagelsen af forbuddet.

- Det officielle Danmark lægger afstand - ikke bare med ord, men også med handling – til politisk islam. På den måde gør Folketinget det tydeligt for enhver, at den form for ekstremisme og hjernevask, som burka og niqab er udtryk for, er uacceptabelt i Danmark. Det er uforeneligt med dansk kultur, siger Martin Henriksen og tilføjer:

- Det har taget næsten 10 år at overbevise et flertal i Folketinget om, at vi skulle forbyde burka og niqab i det offentlige rum. Nu falder det på plads, og herefter bør Folketinget efter Dansk Folkepartis opfattelse arbejde videre med nye tiltag mod islamiseringen af Danmark.

Når Folketinget ikke har vedtaget et burkaforbud, men et tildækningsforbud, skyldes det, at et forbud kun mod de muslimske klædedragter vil være i strid med grundloven.

Justitsministeriets jurister vurderer nemlig, at et burkaforbud vil stride mod grundlovens paragraf 70, som slår fast, at ingen på grund af sin trosbekendelse eller afstamning kan berøves adgang til "den fulde nydelse af borgerlige og politiske rettigheder".

Politiet skal spotte social kontrol

Da Liberal Alliance valgte at fritstille sin folketingsgruppe, blev flertallet afhængigt af Socialdemokratiet - og oppositionspartiet betingede sig en række sociale elementer for at stemme for.

Det betyder blandt andet, at hvis en betjent får mistanke om, at en kvinde er udsat for social kontrol, så er politiet forpligtet til at vurdere, om der er behov for at "iværksætte foranstaltninger" for at sikre, at kvinden får den nødvendige hjælp og støtte til at "komme ud af de undertrykkende miljøer".

Politiet skal samtidig inddrage og videregive oplysninger om personen til kommunen eller andre myndigheder. Kommunen er herefter forpligtet til at følge op med "de nødvendige sociale foranstaltninger i forhold til den pågældende eller den pågældendes familie".

Tildækningsforbuddet har ikke kun mødt kritik fra liberale røster og venstrefløjen. Socialdemokraten Mette Gjerskov (S) meddelte, at hun ikke ville stemme for forbuddet - og det kostede hende i slutningen af april posten som partiets udviklingsordfører.

Venstre-politikeren Eva Kjer Hansen kaldte forbuddet "helt ude af proportioner", men da hun siden blev udnævnt som minister for fiskeri, ligestilling og nordisk samarbejde, erkendte hun, at hun måtte trodse sin egen overbevisning og stemme med resten af regeringen.

Hun mener dog stadig, at tildækningsforbuddet "strider mod de grundlæggende frihedsrettigheder," understreger hun i dag:

- Men jeg er blevet en del af regeringen, og regeringen stemmer samlet.

Facebook
Twitter