Nu er finansloven landet - her er de 8 vigtigste punkter i aftalen

Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne har netop præsenteret den nye finanslov for 2022.

Få et overblik over de vigtigste nedslag i finansloven for 2022. (© Illustration Katrine Holst)

De har forhandlet i ugevis, og nu er den her så. Finansloven for 2022 er færdig og er netop blevet præsenteret på et pressemøde her til formiddag.

Regeringen har indgået aftalen om finansloven med Radikale Venstre, SF, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne, og der er blevet plads i budgettet til blandt andet gratis tandpleje til unge, en milliard til sundhedsvæsenet og hjælp til fødegangene. Men så er håndværkerfradraget til gengæld blevet fjernet.

Her kan finde hele finanslovsaftalen - men ellers så har vi samlet de otte største og vigtigste nedslag nedenfor.

1

Gratis tandpleje til unge på 18-21 år

Unge mellem 18-21 år kan nu få gratis tandpleje. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

Nu skal unge kunne gå gratis til tandlæge til og med, de er 21 år. Lige nu er reglerne ellers sådan, at når man fylder 18 år, så er et besøg hos tandlægen for egen regning. Men nu afsætter regeringen penge på finansloven til, at flere unge kan få gratis hjælp til at holde styr på tandsættet.

Den gratis tandpleje for de 18 til 21 årige forventes at blive implementeret midt i 2022, og skal foregå via den kommunale børne- og ungdomstandpleje.

Der er afsat 40 millioner kroner i 2022, 170 millioner kroner i 2023, 260 millioner kroner i 2024 og 350 millioner kr. i 2025 og frem.

Derudover har aftalepartierne også afsat penge til en digital tandlægevælger, så man fremover nemt kan vælge tandlæge ved flytning. Derudover vil den nye digitale tjeneste også gøre det muligt at sammenligne priser hos forskellige tandlæger, så man lettere kan vælge den billigste.

2

1 milliard til sundhedsvæsenet

Sygehusvæsenet får 1 milliard kroner i en corona-vinterpakke (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

Personalet skal fastholdes, og aktiviteten på sygehusene skal styrkes. Derfor afsættes der én millard kroner til sundhedsvæsenet i finansloven, som også bliver kaldt for en 'coronavinterpakke'. Det blev aftalepartierne allerede enige om i går aftes.

Der er tale om penge til midlertidige tiltag, og anvendelsen af midlerne kan tilgodese alle personalegrupper i sundhedsvæsenet, står der i aftaleteksten.

Det er regionerne, som står for at fordele pengene, men formålet med coronavinterpakken er klar, siger finansminister Nicolai Wammen i dag på pressemødet.

- Formålet er, at det skal være til gavn for patienterne, og skabe bedre forhold til vores ansatte, så vi samlet set kan løfte vores sundhedsvæsen.

3

Farvel til håndværkerfradrag

Håndværkerfradraget bliver fjernet den 1. april 2022. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

Det skal ikke længere være muligt at få et skattefradag, hvis du får udskiftet dine vinduer eller får malet husfacaden. For med den nye finanslov bliver en del af boligjobordningen - den del, som også bliver kaldt for håndværkerfradraget - udfaset den 1. april 2022.

Det skal dog stadigvæk være muligt at få fradag for serviceydelser - såsom rengøringshjælp, vinduespusning eller børnepasning.

Afskaffelsen af håndværkerfradraget sker for blandt andet at dæmpe aktititeten i bygge- og anlægsbranchen, og for at finansiere de forskellige tiltag i finansloven.

Det forventes, at afsakffelsen kan give statskassen et merprovenu, altså en indtægt ved opkrævning af skatter og afgifter, på 260 millioner kroner i 2022, og 370 millioner kroner i 2023.

4

Havvindmøller og grøn energi

Der skal laves mere vindenergi fra havvindmøller. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

Vi skal producere over dobbelt så meget grøn energi fra vindmøller, end vi gør i dag. Det blev aftalepartierne enige om i lørdags, da de fremlagde en delaftale i finansloven om grønne investeringer.

Det er blandt andet blevet besluttet, at der helt præcist skal produceres to gigawatt strøm fra havvindmøller frem mod 2030 - udover den mængde, som allerede er aftalt.

Desuden er der også blevet afsat penge til at reducere udledningen af CO2 frem mod 2025 med 0,5 millioner tons.

Samlet set er regeringen og aftalepartierne blevet enige om at prioritere 247,8 millioner kr. i 2022, 397,4 millioner kroner i 2023 og 328,1 millioner kroner i 2024 samt 335 millioner kroner i 2025 til målrettede klima- og miljøindsatser.

5

Færre børn i de små klasser

Der skal færre børn i de helt små klassetrin. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

Loftet for, hvor mange børn der må være i de helt små klasser i folkeskolen, skal sænkes. Lige nu er loftet på 28 elever per klasse, men det skal nu sænkes til 26 elever.

Det nye klasseloft skal gælde for 0. til 2. klasse for de nye årgange - fra og med skoleåret 2023/2024. I særlige tilfælde må der dog være 28 elever i de helt små klasser.

Der er afsat 95 millioner kroner i 2023, 146 millioner kroner i 2024, 199 millioner kroner i 2025 samt 154 millioner kroner i 2026 og frem, til at sikre at elevtallet i de mindste klasser kan blive holdt nede.

Klasseloftet for de større klasser fra 3. til 9. klasse vil forsat være 28 elever, med mulighed for op til 30 elever i helt særlige tilfælde.

6

Hjælp til fødegangene

Fødegangene får flere penge i finansloven. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

Der kommer flere penge til fødselsområdet. De skal give flere rettigheder til fødende samt sikre flere jordemødre. Det står der i aftaleteksten. Men hvordan pengene helt konkret skal fordeles, er ikke blevet besluttet endnu. Det skal nemlig aftales nærmere mellem aftalepartierne.

Regeringens støttepartier kritiserede i sidste uge regeringen for ikke at levere på deres eget valgløfte, om at nybagte forældre skulle have ret til at blive to dage på hospitalet, hvis de ønskede det. Men vi ved ikke endnu, om aftalen i dag ender med, at valgløftet bliver indfriet.

Der er afsat 100 millioner kr. i 2022, 110 millioner kroner i 2023, 115 millioner kroner i 2024 samt 150 millioner kroner i 2025 til fødselsområdet.

Derudover er der også afsat to millioner kroner i 2022 til, at Sundhedsstyrelsen kan igangssætte en analyse og kortlægning af normeringer på fødselsområdet.

7

Bedre mulighed for sen skolestart

Det skal være lettere at udskyde skolestart. (© Illustration af Morten Fogde Christensne og Kristine Holst.)

Alle, der har behov for et ekstra år i børnehaven, skal have mulighed for at udskyde deres skolestart.

Derfor er der blevet afsat en pulje penge, som skal give et økonomisk løft til kommunerne, og skal dække udgifterne for en udskudt skolestart, men også til at styrke både dagtilbud og skolernes arbejde med at sikre børn en god skolestart.

Det er lederen i barnets dagtilbud, som vurderer, i samarbejde med pædagoger, forældre og skolelederen på barnets kommenende, hvorvidt der er behov for, at barnet bliver et ekstra år i børnehaven.

Der er afat 109 millioner kroner i 2023, 200 millioner kroner i 2024 og 202 millioner kroner 2025 samt 200 millioner kroner årligt fra 2026 til området.

8

Læreruddannelsen og fritidstilbud skal styrkes

Læreruddannelsen og fritidstilbud får et økonomisk løft. (© Illustration Morten Fogede Christisen og Katrine Holst)

I finansloven bliver der også afsat penge til at styrke både læreruddannelse og de forskellige fritidstilbud for børn og unge.

Læreruddannelsen skal styrkes med udgangspunkt i en række anbefalinger, som netop er blevet offentliggjort fra udviklingsgruppen for en ny læreruddannelse, der er nedsat af uddannelses- og forskningsministeriet.

Men hvordan pengene konkret skal fordeles, er noget som regeringen og aftalepartierne videre skal diskutere. Der er afsat 65 millioner kroner i 2022 og 125 millioner kroner årligt fra 2023 og frem til at styrke læreruddannelsen.

Derudover kommer der også et løft af diverse fritidstilbud for børn og unge, såsom fritidshjem og klubtilbud, da de spiller en stor rolle for børn og unges trivsel og udvikling.

Derudover er aftalepartierne blevet enige om, at der ikke er et godt nok kendskab til normeringerne i fritidstilbud, og derfor bliver der også startet en aftale herom.

I alt afsættes der 46,8 millioner kroner i 2022 og 123,4 millioner krone årligt i perioden 2023-2025 til at løfte skolefritidsordninger, fritidshjem og klubtilbud.

FacebookTwitter