Nu er forhandlingerne om inflationshjælp begyndt: Det vil partierne

Få overblikket over, hvad - næsten - alle partierne vil med inflationshjælpen.

Det er ikke alle partier, der mener, der overhovedet skal gives inflationshjælp nu.

I dag begyndte forhandlingerne om, hvordan de 2,3 milliarder kroner, som regeringen har afsat til en økonomisk håndsrækning til dem, som er hårdt ramt af inflationen, skal bruges.

Allerede i går gjorde regeringen klart, at de ikke allerede har lagt sig fast på, hvordan alle pengene skal bruges - de vil gøre plads til de forslag til inflationshjælp, som resten af Folketingets partier kommer med.

Derfor er det ekstra interessant, hvad partierne bringer ind til forhandlingsbordet.

Du kan få overblikket over, hvilke ønsker partierne går til forhandlinger med herunder.

SVM-regeringen kommer med 2,3 milliarder

SVM-regeringen vil i alt afsætte 2,3 milliarder kroner til yderligere inflationshjælp.

Af de penge vil de give 5.000 kroner skattefrit til de ældre, som i forvejen modtager ældrecheck.

Så vil de flytte 300 millioner kroner, som ellers var afsat til midlertidigt børnetilskud til en anden hjælp til udsatte børnefamilier.

Desuden siger de, at de vil hjælpe de dele af erhvervs- og kulturlivet, som er særligt udsat.

De 2,3 milliarder finder regeringen ved at gennemføre to EU-initiativer, der tilsammen giver 1,2 milliarder. Så finder de 600 millioner ved at "omprioritere og udskyde" nogle penge andre steder fra - herunder de 300 millioner fra det midlertidige børnetilskud. Og så finder de den sidste halve milliard på forhandlingsreserver fra finanslovforslaget fra august 2022.

SF vil have flere penge på bordet

Men hos SF'erne er der ikke ligefrem begejstring for det oplæg, regeringen kom med i går.

Finansordfører Lisbeth Bech-Nielsen mener, at der skal flere penge på bordet end de i alt 2,3 milliarder kroner, som regeringen har lagt op til. Penge, som SF vil finde ved at beskatte redderivirksomheder som Mærsk hårdere.

Udover de fattigste børnefamilier mener SF, at man skal prioritere støtte til studerende og små købmænd.

SF har haft første møde i Finansministeriet i dag.

Danmarksdemokraterne vil have fokus på landdistrikterne

Susie Jessen er politisk ordfører for Danmarksdemokraterne. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Hos Danmarksdemokraterne går de til forhandlinger i Finansministeriet på torsdag med fire hovedprioriteter:

De vil hjælpe de pensionister, som er allerhårdest ramt af inflationen, give en hjælpende hånd til de mindre byer, hvor fjernvarme ikke er muligt, og så vil de fjerne den indkomstgrænse, der er, når man er på SU, helt.

Om der er nok penge på bordet at forhandle om, vil vise sig under forhandlingerne, siger partiets politiske ordfører, Susie Jessen.

Men en af de største prioriteter for Danmarksdemokraterne er helt klart, at der er et landdistriktsperspektiv i forhandlingerne:

- Vi synes, det er meget vigtigt, at vi har fokus på de små byer. Det kan for eksempel være den lokale brugs, som har svært ved at få tingene til at køre rundt.

Liberal Alliance forholder sig skeptisk

Også hos Liberal Alliance er der stor skepsis over for regeringens oplæg til forhandlingerne. Partiets leder, Alex Vanopslagh, har svært ved at se, at forhandlingerne kan ende med en model, som Liberal Alliance kan stå inde for.

På spørgsmålet om, hvad der er partiets ønske på vej ind til forhandlingerne i dag, svarer Alex Vanopslagh:

- At vi laver så lidt som muligt, og kun laver det, der er behov for. Jeg har mest af alt indtryk af, at det er regeringen, der har behov for at fremstå handlekraftig, og ikke danskerne, der har behov for at blive lullet ind i flere bureaukratiske hjælpepakker.

Han mener, det er vigtigt ikke at gøre noget, som ender med at forværre inflationen.

Konservative har ikke travlt med 'sådan en pakke'

På vej ud fra første møde for Konservative i Finansministeriet her til morgen, siger formand Søren Pape, at partiet generelt er skeptiske over for at sende flere penge ud mellem hænderne på danskerne.

- I en tid, hvor vi har brugt så mange kræfter på at diskutere, om man kan finde 3 milliarder til Forsvaret, så kan man pludselig finde 2,3 milliarder, man bare kan sende ud i samfundet. Det synes jeg lige kræver nogle diskussioner, siger Søren Pape og fortsætter:

- Vi har ikke nødvendigvis travlt med, at der skal laves sådan en pakke her.

Han mener, at vi står i en tid, hvor vi skal passe godt på dansk økonomi og ikke skubbe til inflationen. Desuden er det nødvendigt med en diskussion om, om det giver mening at uddele penge på jævnlig basis, mener han.

- Hvis man skal kigge på det her, så kan man måske også kigge på nogle afgifter og på, hvem der har mest behov - og ikke bare sende penge ud til større vælgergrupper, siger Søren Pape.

Enhedslisten vil også have flere penge at forhandle for

Enhedslistens Peder Hvelplund (tv.), Mai Villadsen og Pelle Dragsted (th.). (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Hos Enhedslisten går de først og fremmest til forhandlinger i Finansministeriet med et krav om, at der skal flere penge på bordet.

Det fortæller finansordfører Pelle Dragsted. Han mener, at regeringen skal omfatte flere selskaber, når de indfører lovgivning fra EU, der skal tage elselskabernes overnormale profitter og give tilbage i inflationshjælp.

- Hvis de gør det, vil vi kunne mindst fordoble, og formentlig også mere end fordoble, de midler, der er på bordet, og så vil vi kunne hjælpe langt flere nødstedte mennesker i denne her svære tid, siger Pelle Dragsted.

Af konkrete initiativer vil Enhedslisten blandt andet lægge vægt på yderligere hjælp til børnefamilier, til ældre, førtidspensionister, studerende og folk, der bor til leje, fortæller Pelle Dragsted.

Enhedslisten skal til forhandlinger i Finansministeriet torsdag.

De Radikale er i tvivl om behovet for inflationshjælp

Er der overhovedet brug for en bred inflationshjælp, nu hvor inflationen er på vej ned?

Sådan spørger De Radikales leder, Martin Lidegaard, retorisk på vej ind til forhandlingerne i Finansministeriet i dag.

- Hvis vi skal have en inflationshjælp, så er vi meget optagede af, at det når ud til dem, der virkelig har brug for det. Det vil sige de allerfattigste. Og så dem, der har gasfyr, som har brug for at få en anden energikilde, siger Martin Lidegaard.

Dansk Folkeparti: 'Vi har større ambitioner'

I Dansk Folkeparti mener man ikke, at regeringens oplæg er ambitiøst nok.

- Det ser ret tyndbenet ud. Vi har større ambitioner på danskernes vegne end det, regeringen lægger op til, siger finansordfører Peter Kofod.

For selvom regeringen har lagt op til en ekstra ældrecheck på 5.000 kroner til de ældre, der modtager ældrecheck, er det ikke nok, mener partiet.

- Vores vigtigste ønsker er at holde de pensionister og førtidspensionister, som ikke kan arbejde, og som måtte have brug for et løft, skadesfri gennem den her situation, siger Peter Kofod.

Han mener ligesom SF og Enhedslisten, at der skal mere end 2,3 milliarder kroner på bordet i forhandlingerne.

Dansk Folkeparti har været til forhandlinger i Finansministeriet i dag.

Nye Borgerlige vil sænke skatter og finde flere penge

Lars Boje Mathiesen er finansordfører i Nye Borgerlige. (Foto: © Ida Marie Odgaard, Ritzau Scanpix)

Hos Nye Borgerlige er de klar til at kigge på hjælp til for eksempel ældre på pension. Men når det er sagt, så så de også gerne, at skatter og afgifter blev lettet - og gerne permanent.

Sådan lyder det fra finansordfører Lars Boje Mathiesen, der siger, at partiet også gerne ser, at man kigger på de små lokale detailhandler.

Men først og fremmest vil de have en analyse:

- Hvor meget rækker de 2,3 milliarder? Det rækker i bund og grund ikke langt. Så vi skal have en analyse af, hvad behovet er derude - og vi vil også gerne have et svar på, hvad andre regeringer rundt i Europa gør.

Hvis der så skal flere penge på bordet, er Nye Borgerlige klar til at sænke ulandsbistanden, kigge på om jobcentrene kan drives mere effektivt og privatisere DR, siger Lars Boje Mathiesen.

Det har ikke været muligt at få Alternativet til at stille op til denne artikel.