Nu kan kommunerne nægte dig det, der før var helt basale rettigheder: 'Vi skærer ned på alt, der ikke er livsnødvendigt'

Personalet skal prioriteres til corona-indsatsen og de allermest sårbare.

Ældre er blandt dem, der kommer til at indstille sig på et nyt serviceniveau under coronakrisen. (Foto: Mathias Løvgreen Bojesen © Scanpix)

Det bliver et kynisk valg mellem at holde hånden under de allermest sårbare eller de næstmest sårbare.

Men hvis corona-smitten begynder at brede sig blandt sundheds- og plejepersonalet i kommunerne eller kræve flere ressourcer, så har kommunerne nu fået carte blanche til at sætte deres normale forpligtelser overfor borgerne til side.

En ny bekendtgørelse sætter nemlig Serviceloven ud af kraft.

- Det handler simpelthen om, at kommunerne får mulighed for at prioritere deres ressourcer derhen, hvor der er brug for dem, siger Janet Samuel, der er chef for KL's socialkontor.

Det betyder eksempelvis mindre rengøring og mindre personlig pleje.

- Mindre "nice to have", mere "need to have," forklarer hun.

Blinde, svagelige ældre, handicappede eller udviklingshæmmede - og for den sags skyld også andre raske borgere, der normalt nyder godt af kommunale socialtilbud - kommer til at kunne mærke konsekvenserne, fortæller Helle Linnet, som er formand for Socialchefforeningen.

- Man kommer til at opleve, at det kun er det allermest nødvendige, vi gør. Det, der "bare" er bidrag til livskvalitet, vil forsvinde, siger hun.

- Vi skærer ned på alt det, der ikke er livsnødvendigt.

Fokus på hjemløse, voldsramte og anbragte børn

Socialområdet er ellers et område, som betegnes som en del af samfundets "kritiske funktioner".

- Men ikke alle funktioner og opgaver på det sociale område kan defineres som ”kritiske”. I den aktuelle situation vil der være behov for, at myndigheder, tilbud og andre aktører kan prioritere ressourcer og kapacitet, lyder det i Social- og Indenrigsministeriets orientering til kommunerne.

Med bekendtgørelsen får de mulighed for at fravige normale krav til sagsbehandling, sådan noget som frister og partshøringer. Og alle muligheder for at klage over beslutningerne er suspenderet.

Normale regler om ret til samvær, ledsageordninger eller socialpædagogiske tilbud behøver kommunerne heller ikke at bruge kræfter på.

Og det hele er et spørgsmål om at holde hænderne fri til dem, der vitterligt ikke kan klare sig uden hjælp.

- I takt med at det her jo desværre bliver værre og værre, og vi kan se et større pres på personaleressourcerne, så skal vi stadig kunne varetage de mest kritiske funktioner for de mest sårbare i vores samfund, siger social- og indenrigsminister Astrid Krag.

Fokus på hjemløse, voldsramte og anbragte børn

De allermest sårbare er anbragte børn, hjemløse, voldsramte kvinder og personer på botilbud. De er undtaget de nye regler.

- Kommunerne må ikke undlade at handle på underretninger. De må heller ikke undlade at behandle sager om anbringelse af børn og unge, som ikke kan være hjemme hos deres forældre, fordi deres trivsel og sundhed er i fare, siger Astrid Krag.

Social- og indenrigsminister Astrid Krag har gjort det muligt for kommunerne at prioritere deres ressourcer derhen, hvor der er mest brug for dem. (Foto: Ólafur Steinar Rye Gestsson © Scanpix)

- De kan heller ikke give afslag på ophold på krisecentre for voldsramte kvinder eller mænd for den sags skyld, herberger for hjemløse eller midlertidigt husvilde. Og så skal man fortsat opretholde botilbud for mennesker med fysisk eller psykisk handicap, lyder det fra ministeren.

På for eksempel botilbud får personalet i lyset af coronakrisen også mulighed for at håndtere smittede borgere med magt, hvis det er nødvendigt at isolerere dem for at forhindre yderligere smitte.