Historisk særlov for ukrainske flygtninge vedtaget: Det kommer den til at betyde

Hvem er omfattet af loven, og hvilke rettigheder får de? Få svaret her.

En ny særlov skal hjælpe ukrainske flygtninge til at få hurtig adgang til arbejdsmarkedet, sociale ydelser og uddannelse, når de kommer til Danmark. Her er ukrainske flygtninge ankommet til Oure Friskole på Fyn den 3. marts 2022. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

Ukrainske flygtninge, der kommer til Danmark, får fra i morgen en helt ny lov, der skal sikre dem opholdstilladelse, adgang til arbejdsmarkedet, velfærd og uddannelse i Danmark uden om de almindelige asylregler.

Et bredt flertal i Folketinget har netop vedtaget en særlov - også kaldet ukrainerloven - der hurtigst muligt skal normalisere ukrainernes hverdag og gøre dem til en del af det danske samfund. Kun partiet Frie Grønne stemte imod, mens Dansk Folkeparti, Nye Borgerlige og Alternativet stemte hverken for eller imod.

Her får du et overblik over hvem, der er omfattet af særloven, hvilke rettigheder den giver, og hvad der sker, når de ukrainske flygtninge kommer til Danmark og meget mere.

Hvem omfatter loven?

39-årige Svitlana Diomina flygtede fra Ukraine med sønnerne Pablo og Heorhiy er nogle af de ukrainske flygtninge, der er kommet til Danmark - nærmere bestemt Center Dokkedal i Vesthimmerlands Kommune (Foto: Bo Amstrup / Ritzau Scanpix © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Særloven omfatter alle ukrainere, der den 24. februar 2022 eller senere er rejst ud af Ukraine og inden afrejsen havde bopæl i landet. Personer, der har haft status som flygtning i Ukraine, kan også få opholdstilladelse i Danmark. Hvis man står i en situation, hvor et nært familiemedlem har fået ophold i Danmark, så kan man også få opholdstilladelse.

Opholdstilladelsen gælder i to år med mulighed for en et-årig forlængelse.

Hvorfor er særloven “historisk”?

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye under særlovens andenbehandling i dag. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Særloven hører til undtagelserne i dansk lovgivning. Men det er omstændighederne, der gør ukrainerloven historisk. Helt usædvanligt sætter et bredt politisk flertal de velkendte udlændingepolitiske fronter på pause for at stå sammen om at sikre flygtninge fra krigen i Ukraine adgang til Danmark hurtigt og uden om de almindelige asylregler.

- Viljen til at hjælpe de ukrainske flygtninge står over de dele af særloven, som nogle af partierne – af forskellige grunde – er imod. Og den vejer tungere end den usikkerhed, der er en del af særloven, fordi ingen kan vide, hvor mange ukrainere, der vil søge til Danmark. Ligesom ingen ved, hvor stor regningen kan ende med at blive, siger Christine Cordsen, DR's politiske korrespondent.

Hvor mange ukrainere forventes at komme til Danmark?

Ukrainske børn ved den ukrainsk-polske grænse, der venter på at komme i en bus videre ind i Polen. (Foto: LOUISA GOULIAMAKI © Ritzau Scanpix)

Lige nu er flere end 3 millioner ukrainere flygtet ud af landet siden den 24. februar, anslår FN. De fleste af dem - flere end 1,8 millioner - er flygtet til nabolandet Polen. I Danmark har vi ikke optælling ved grænserne, som kan fortælle os, præcis hvor mange ukrainere der er kommet hertil indtil nu.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger, at det er forbundet med stor usikkerhed, hvor mange der kommer hertil, og at det afhænger af krigens udvikling. Vi ved dog, at der lige nu er pladser til omkring 20.000 ukrainere i det danske asylsystem - men reelt set kan tallet af tilkommere være langt større, og mange vil indkvartere sig privat.

Hvad bliver forskellen for ukrainske flygtninge og flygtninge fra andre lande?

Ukrainske flygtninge venter på bussen i Karlskrona i Sverige. (Foto: 50090 Johan Nilsson/TT © Ritzau Scanpix)

Formålet med særloven er at få ukrainske flygtninge integreret i det danske samfund hurtigst muligt og give dem en så normal hverdag, som muligt. Med ophold efter særloven vil ukrainerne få mulighed for at arbejde, når de føler sig klar.

Normalt er flygtninge omfattet af integrationspakken, hvor de får en ydelse for at deltage i aktivering i samarbejde med jobcenteret, men den ordning får ukrainerne dispensation for i tre måneder, så de har mulighed for at falde til og komme sig, inden de skal søge arbejde.

Til dem, der er klar til at arbejde, har jobportalen jobindex lavet et tiltag, der skal matche arbejdsgivere med ukrainske flygtninge.

Derudover får ukrainerne adgang til sundhedsvæsenet, uddannelse, sociale ydelser og undervisning i den kommune, de kommer til at bo i.

Flygtninge fra andre lande skal søge asyl, når de kommer til Danmark. Modsat ukrainske flygtninge får asylansøgere ikke et CPR-nummer.

Politiet kan beslaglægge asylansøgeres kontanter eller andre værdier, der kan bruges til at dække udgifter til asylansøgerens ophold på et asylcenter, også kaldet Smykkeloven. Den gælder heller ikke de ukrainske flygtninge.

Asylansøgere får normalt en kontant ydelse, der skal dække tøj og kost. Derudover betales der for sundhedsbehandling, undervisning, indkvartering på asylcenter samt transport.

En asylansøger over 18 år kan ansøge om at arbejde i Danmark, indtil man får opholdstilladelse. Læs mere om reglerne her.

Hvor kommer de til at bo?

Ukrainske flygtninge ankommer til Oure Friskole på Fyn torsdag den 3. marts 2022. (Foto: Tim Kildeborg Jensen © Ritzau Scanpix)

Ukrainere, der kommer hertil, kan få ophold på et asylcenter, indtil de får opholdstilladelse efter særloven. De kan også indkvartere sig privat, hvis det er en mulighed. Når de har fået opholdstilladelse, vil Udlændingestyrelsen bestemme, hvilken kommune ukrainerne skal bo i. De skal dog i videst muligt omfang have indflydelse på, hvor i landet de kommer til at bo, siger udlændinge og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

- Når ukrainerne får en opholdstilladelse, så vil vi spørge dem, hvor de vil bo, og måske har de en søster i Varde, og så vil vil prøve at imødekomme det, siger han.

Men hvis en bestemt kommune bliver overbebyrdet og for eksempel ikke har skole- og børnehavepladser nok, så skal en nabokommune i stedet træde til, lyder det fra ministeren.

Det kan altså ikke garanteres, at ukrainerne får den bopæl, de ønsker sig.

Slagsmål om finansiering

Rosa Lund (EL) under møde i Folketingssalen på Christiansborg, onsdag den 16. marts 2022. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Regeringen forventer, at de ukrainske flygtninge kommer til at koste 2,2 milliarder kroner i 2022. Og de penge skal ifølge lovforslaget findes i udviklingsbistanden, som blandt andet betaler for hjælp til fattige børn i Afrika.

Det mener regeringens støttepartier dog ikke er det optimale sted at finde pengene. Derfor stillede støttepartierne ændringsforslag til finansieringen af særloven, der dog blev stemt ned.

- Vi kunne jo tage pengene fra den store aftale om forsvaret. Denne her krig i Ukraine betyder blandt andet, at Afrika står i en fødevarekrise, og derfor er krigens ofre jo også dem, der har brug for udviklingsbistand, siger Rosa Lund, udlændingeordfører i Enhedslisten.

Alligevel stemte både Enhedslisten, SF og De Radikale for lovforslaget, da der er bred enighed om, at særloven hjælper ukrainerne.

Uenighed om, hvem loven skal omfatte

Morten Messerschmidt (DF) stemte hverken for eller imod særloven. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Der har været bred politisk enighed om, at man skulle indføre en særlov for at sikre ukrainerne ophold i Danmark. Men Nye Borgerlige, Dansk Folkeparti og Konservative ønsker ikke, at borgere fra tredjeverdenslande kan få ophold i Danmark på samme præmis som ukrainske statsborgere. Derfor står Konservative udenfor den politiske aftale, men stemte alligevel for særloven.

- Vi står udenfor aftalen, da den også åbner op for særlig tilladelse til grupper fra Syrien og Afghanistan, som vi mener bør hjælpes gennem det normale asylsystem. Men vi stemmer ikke imod, da det vigtigste for os er at hjælpe ukrainerne på flugt, siger partiets udlændingeordfører Marcus Knuth.

Også Frie Grønne og Alternativet er imod særloven, da de ikke vil støtte en lov, der giver særrettigheder til en enkelt lands flygtningene frem for andre flygtninge fra tredjeverdenslande.

Noget, der var stor debat om i Folketingssalen tirsdag, og som havde en sjælden dramatisk udgang for Frie Grønnes Sikandar Siddique, der rev lovforslaget itu.

Se video fra debatten i Folketingssalen, hvor Sikandar Siddique fra Frie Grønne er på talerstolen:

Nye Borgerlige og Dansk Folkeparti stemte ikke imod - i stedet lyste deres knapper gule i Folketingssalen - altså hverken for eller imod. Også de to partier stillede et ændringsforslag til særloven om at udelukke borgere fra tredjeverdenslande til at omfatte særloven, der også blev stemt ned.