I dag er sidste chance for danske politibetjente for at søge direkte i Europols kriminalregister.

Fra i morgen skal søgningerne i de omfattende registre nemlig gå igennem fire medarbejdere ved Europol. Ifølge Rigspolitiet kommer der til at sidde to Europol-ansatte ved Rigspolitiets Nationale Efterforskningscenter i Glostrup og to ved Europol i Haag, som skal lave søgninger på vegne af dansk politi.

- En dansk betjent kan bede om en søgning, det foretager en ansat ved Europol så, og så vender den ansatte ved Europol tilbage til den danske betjent med svaret. Men vi kan altså ikke selv foretage en søgning, forklarer Michael Kjeldgaard, politiinspektør ved Nationalt Efterforskningscenter.

I dag har dansk politi direkte adgang i Europols registre, så en betjent i marken kan ringe til sin kollega og få oplysninger om eksempelvis en nummerplade eller et personnummer.

Fra i morgen skal den danske betjent i stedet ringe til en ansat ved Europol, som så skal servicere dansk politi.

Dermed mærker politiet konsekvenserne af, at et flertal af vælgerne stemte nej til at afskaffe retsforbeholdet til EU ved folkeafstemningen i december 2015.

I stedet fik Danmark forhandlet en bilateral aftale på plads med EU, som giver Danmark den indirekte adgang til registrene.

Den lidt kringlede vej til informationerne i Europol kommer til at koste tid, forudser han.

- Europol er meget servicemindede omkring det her, men det siger jo næsten sig selv, at det vil give nogle forsinkelser, siger han.

Helt konkret vil de to Europol-ansatte i Danmark foretage søgninger på vegne af dansk politi om dagen, mens de to ansatte i Haag vil foretage søgninger for dansk politi om natten.

Flere fordele på vej – bare ikke for Danmark

I midten af oktober kom Justitsministeriet med en rapport, der forudså, at den nye model for politiets søgning i Europols kriminalregister var ”tilfredsstillende” for dansk politi.

Men lige rundt om hjørnet venter der EU-landene uden et retsforbehold et endnu nyere og hurtigere værktøj til at søge i registrene: Quest.

Quest er et helt nyt søgesystem, som Europol er ved at indfase. Ifølge Rigspolitiet og Justitsministeriet skulle Spanien allerede være ved at tage det i brug, og en række andre lande følger efter her i november og i december. Men altså ikke Danmark.

Det nye søgesystem skal i sidste ende kunne integreres med den enkelte betjents arbejdscomputer eller mobiltelefon, så han eller hun kan søge i Europols registre fra felten. Det er dog endnu uvist, hvor store dele af registret, Quest kan give adgang til fra en mobiltelefon.

Til det slår Justitsministeriet fast:

- Inden for meget kort tid vil (Quest, red.) indebære en væsentlig begrænsning af dansk politis indsats for at bekæmpe grænseoverskridende kriminalitet sammenlignet med medlemmer af Europol, lyder det i rapporten fra oktober.

Politiinspektør Michael Kjeldgaard stemmer i.

- Det er klart, at med indførelsen af Quest, så sker der det, at Europol går et skridt videre, og der kan Danmark så ikke være med qua det nej, vi har givet, siger han.

DF åbner for ny forhandling

For to år siden var Dansk Folkeparti forkæmpere for et dansk nej ved folkeafstemningen omkring retsforbeholdet og dermed medlemskabet af Europol, EU’s politienhed.

Og indtil videre er der ikke noget, der får partiets EU-ordfører, Kenneth Kristensen Berth, til at ryste på hånden. Men det kan ændre sig, fastslår han.

- Det er jo klart, at hvis dansk politi ender i en situation, der er meget ringere end de andre politimyndigheder inden for Europol-landene, så må alle jo have en interesse i, at vi ser på den aftale endnu en gang, siger han.

Kenneth Kristensen Berth understreger dog, at man må se tiden an, før man gør sig den slags overvejelser.

- Vi bliver nødt til at se, hvordan Quest kommer til at fungere, før vi går fuldstændig i panik.

Jakob Ellemann-Jensen, politisk ordfører for Venstre, afviser dog, at man bare skulle kunne genforhandle en ny og bedre aftale på plads.

- Man kan ikke melde sig ud af boldklubben og så bagefter sige, at man vil bruge banen. Sådan spiller klaveret altså ikke, siger Ellemann-Jensen, der som resten af Venstre anbefalede danskerne at stemme ja til at afskaffe retsforbeholdet.

DR Nyheder har rettet, at de fire ansatte ved Europol ikke udelukkende kommer til at sidde i Haag, der kommer til at sidde to i Haag og to i Danmark. Desuden har DR Nyheder beskrevet forskellen på, hvordan dansk politi søger i dag, og hvordan dansk politi skal søge fremover. Der er desuden tilføjet detaljer om det nye søgesystem, Quest.

Opdateret den 17. maj 2018: Det fremgik tidligere, at dansk politi kunne søge i Europol ved hjælp af en mobiltelefon. Oplysningen er fjernet, da det har vist sig ikke at være korrekt. Læs mere her.