Musik. Billedkunst. Og madkundskab.

Det er nogle af de kreative fag, som folkeskoleelever som noget helt nyt skal til eksamen i fra næste skoleår.

Sådan lyder det i en ny prøvebekendtgørelse fra Undervisningsministeret, der i dag er blevet offentliggjort.

- Jeg har altid ment, at det var en uskik, at man kun måler børn på de boglige fag. For vi er som mennesker skruet forskelligt sammen, siger børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

- Vi skal huske på, at vi har brug for børnene, uanset hvem de er, og hvad de er bedst til, og det signal skal vi også sende til dem, fortsætter hun.

Den nye eksamen kommer til at omfatte de elever, der i år er startet i 7. klasse.

7. klasse-eleverne har som noget nyt i år valgt et af de kreative og praktiske fag for en to-årig periode. I slutningen af 8. klasse næste år skal de altså til eksamen i det valgte kreative fag.

Resultatet vil blive en del af elevernes karaktergennemsnit for folkeskolens afgangseksamen, når de forlader skolen efter 9. klasse.

Pjækkede og kom, når man ville

- For mig bliver det ikke det største problem, for jeg kan godt lide musik, siger Ingeborg Filskov Ipsen, der går i 7. klasse på Ellevangsskolen i Aarhus og har valgt musik som valgfag.

Men for hende kan det også tage noget af glæden ved faget, fortæller hun.

- Det er lidt træls, at det er et fag, hvor man nu også skal tænke på karakterer og eksamen. Men jeg kan også godt se, at det kan få nogle til at lave mere i faget, fordi de skal til eksamen i det og skal gøre sig mere umage.

Også hendes klassekammerater mener, at flere elever vil tage faget seriøst.

- Før i tiden har valgfag bare været sådan et hyggefag, hvor man pjækkede og kom, når man ville. Men nu er det seriøst, når man ved, at man skal til eksamen, siger Gustav Viskum Østerberg.

Skal få elever ud på erhvervsuddannelser

Formålet med de nye eksamener i de kreative fag er blandt andet at få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse efter folkeskolen i stedet for en gymnasial uddannelse, forklarer ministeren.

- Samfundet har behov for mere faglært arbejdskraft. Arbejdsgiverne skriger på faglært arbejdskraft, siger Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Men tror du, det får flere til at vælge erhvervsskoler i stedet for gymnasiet?

- Ja. Det vil jeg egentlig gerne sige straight forward ja til. Det at vise de unge, at det ikke kun er dansk, matematik og de boglige fag, der betyder noget. Det, man måler på, er også det, man tillægger værdi, siger hun.

Danske Erhvervsskoler: Det er ikke nok

I organisationen Danske Erhvervsskoler og Gymnasier kalder direktør Lars Kunov det positivt, at man styrker de praktiske fag i folkeskolen. Men ifølge ham får dét alene ikke flere elever til at vælge erhvervsskolerne.

- Det er et godt initiativ, men det er ikke nok. Der skal mere til på det her. Dels skal valgfagene udvikles, og vi skal oprette nogle flere valgfag, hvilket Folketinget ikke har afsat midler til. Det skal vi nu finde ud af sammen med kommunerne, siger han.

- Og så bliver vi også nødt til at se på den måde, vi underviser på i de almene fag og gøre dem mere anvendelsesorienterede. Det kan være fysik, matematik og engelsk. Hvis eleverne kan se, hvad tingene skal bruges til, kan det være med til at inspirere dem til at vælge en mere praktisk uddannelse efter folkeskolen, siger Lars Kunov.

Kan være svært at blive målt i endnu et fag

På Ellevangsskolen er skoleleder Jan Leslie Pedersen enig i, at eksamenerne ikke er nok til at få flere til at vælge erhvervsuddannelserne.

- Det kan være en del af det, at man vælger at styrke de håndværksfaglige kompetencer, siger han, men understreger også, at han godt kan være bekymret for, at eleverne skal måles i endnu et fag.

- For mange elever er det en udfordring at blive målt - især hvis man ikke slår til. Så hvis det for en elev er endnu en ting, der ikke lykkes, så kan spændet mellem dem, der lykkes, og dem, der ikke gør, blive større. Og det er noget, vi skal være opmærksomme på som skole, siger Jan Leslie Pedersen.

I musiklokalet kan Ingeborg Filskov Ipsen godt nikke genkendende til det.

- Jeg synes, der er for mange tests og prøver. Man sammenligner sig meget med hinanden, og så tænker man, "ej, jeg føler mig dårlig, fordi jeg fik mindre end en anden". Der bliver kørt meget konkurrence.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil afviser, at endnu en eksamen på den måde vil bidrage negativt.

- Nej, tværtimod. Lige nu signalerer vi, at der kun er en måde at være god på. Jeg tror, det bidrager til at tage noget af presset.

- Vi kan nu en gang ikke være lige dygtige til det samme. Vi er forskellige, og det skal vi have lov til at være, så jeg tror, det fjerner pres, når vi gør det her, fortsætter hun.

Hun understreger samtidig, at karakterer og eksamen i de kreative fag kun er et af flere initiativer for at få flere elever til at vælge en erhvervsuddannelse.

- Men det her er et af de tungere redskaber, siger hun.

- De kreative fag kan være en øjenåbner

Der er næsten tre år til, at Ingeborg Ipsen og Gustav Østerberg er færdige med folkeskolen, men allerede nu ved de, hvad de gerne vil bagefter.

- Jeg passer godt til hhx - for nogle kan de kreative fag være en øjenåbner, så man finder ud af, at der også er andet end matematik og dansk. Og det kan jeg godt forstå - men ikke for mig, siger han.

Ingeborg Ipsen vil derimod gerne gå den kreative vej.

- Og dér kan det jo være godt, at man har været til eksamen i de kreative fag, siger hun.