Nu starter forhandlingerne om finansloven: Radikale vil have højere ambitioner fra regeringen

Regeringen lever ikke op til det, der er aftalt. Og så mangler der grønne intiativer i finanslovsudspillet, mener De Radikale.

De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, ankom i dag til forhandlingerne om en ny finanslov. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)

Regeringens forslag til en ny finanslov er for uambitiøs, og regeringen har ikke sørget for at indfri de aftaler, som den har lavet med sine støttepartier under regeringsdannelsen.

Så kort kan beskeden fra De Radikales politiske leder, Morten Østergaard, sammenfattes.

Meldingen kom, inden De Radikale for kort tid siden som det første af Folketingets partier satte sig ved forhandlingsbordet i Finansministeriet, hvor der skal forhandles om finansloven for næste år.

- Der er en række ubetalte regninger i regeringens finanslovsforslag i forhold til det, vi aftalte i forsommeren. Uddannelsesloftet, kulturens omprioriteringsbidrag og en række ting, der beløber sig til mere end en halv milliard, som vi er nødt til at starte med at få på plads, lød det fra Morten Østergaard.

Flere klimatiltag

Han mener, at regeringen skal skynde sig at hæve sit ambitionsniveau, særligt når det gælder tempoet i den grønne omstilling.

- Vi har ladet regeringen danne på et ambitionsniveau, der er væsentligt højere end det, regeringen har spillet ud med.

- Hvis vi lader regeringens forslag passere uden nævneværdige initiativer på det grønne område, så er det jo en fjerdedel af valgperioden, der er gået, uden at vi har taget væsentlige skridt frem mod en 70 procents CO2-reduktion i 2030. Det kan vi bare sige, at det kommer ikke til at gå, sagde Morten Østergaard.

Det er første dag med forhandlinger om finansloven for 2020. I dag og i morgen holdes der såkaldte sættemøder, hvor alle Folketingets partier - et parti ad gangen - er inviteret til møde i Finansministeriet, hvor der lægges et grundlag for de videre forhandlinger.

Støttepartier er kernen i forhandlinger

Regeringen præsenterede sit forslag til finansloven i onsdags.

Finansminister Nicolai Wammen (S) sagde også et par ord, inden han forsvandt ind bag døren til Finansministeriet. Han vurderer, at det godt kan blive svære forhandlinger.

- Det er aldrig let at lave finanslovsforhandlinger, og det bliver det heller ikke denne gang. Der er flere ønsker, end der er penge. Som finansminister skal jeg få to ting til at gå op i en højere enhed.

- Dels skal vi sætte en ny retning med velfærd og grøn omstilling først, men vi skal også sikre, at økonomien hænger fornuftigt sammen. Derfor glæder jeg mig til at høre partiernes forslag, både til hvordan vi bruger penge, men også til hvordan vi kan skaffe penge, sagde han.

I forhold til ambitionerne på klimaområdet fremhæver han, at regeringen også er i gang med at forhandle om en ny klimalov, og at der kommer en klimahandlingsplan til næste år.

Om det kommende forløb siger Nicolai Wammen, at han ser det som naturligt, at regeringen forhandler med De Radikale, SF og Enhedslisten som en kerne, men at andre partier også er velkomne i forhandlingerne.

Der skal vedtages en finanslov hvert år, for finansloven indeholder statens budget for hele det kommende år. Uden en finanslov kan staten ikke bruge penge eller opkræve skatter.

Du kan se nogle af de nye centrale forslag, regeringen har spillet ud med, i overblikket her eller i listen herunder:

Regeringens forslag til finanslov:

  • Det koster penge:

  • Flere sygeplejersker: Regeringen vil næste år afsætte 300 millioner kroner og 600 millioner kroner året efter til at ansætte 1.000 flere sygeplejersker frem mod 2021.

  • Flere penge til politiet: Der skal afsættes 1,2 milliarder årligt over de næste fire år til politiet. Den første milliard fastholder det nuværende niveau i politiet, mens de sidste 200 millioner skal hjælpe med at uddanne 150 flere betjente. Desuden sættes der 130 millioner kroner af til at udbetale politiansattes overarbejde.

  • Dropper sparekrav på uddannelser: Regeringen vil droppe det såkaldte omprioriteringsbidrag på videregående uddannelser, der har betydet, at uddannelsesinstitutioner siden 2016 hvert år har skullet spare to procent.

  • Penge til jernbane på Vestfyn: Regeringen vil også sætte penge af i finansloven til en kommende jernbane over Vestfyn. Det drejer sig om 147 millioner, der dog først skal bruges i 2023.

  • Tilskud til børnefamilier på lave ydelser: 300 millioner kroner afsættes til et midlertidigt tilskud til familier, der blandt andet er ramt af kontanthjælpsloftet.

  • Penge til udsatte grupper: Regeringen vil bruge ca. 1,3 mia. kroner mellem 2020 og 2023 til indsatser for socialt udsatte borgere.

  • Skat: Regeringen vil bruge 1,5 milliarder kroner på genopretning af skattevæsenet i 2020.

  • Grøn forskning: Regeringen vil afsætte 1 milliard kroner til ny grøn forskning.

  • Det skaffer penge:

  • Højere cigaretpriser: Regeringen vil hæve prisen på en pakke cigaretter med ti kroner. Prisen skal stige med fem kroner i 2020 og fem kroner i 2021.

  • Dropper skattelettelse på firmatelefon: Den tidligere regering vedtog sidste år at fjerne skatten på arbejdsgiverbetalt telefon og internet. Den skattelettelse vil regeringen nu sløjfe. Det skal give 580 millioner kroner årligt.

  • Dropper lettelse af bo- og gaveafgift: Den tidligere regering besluttede at sænke skatten ved overdragelse af en virksomhed til næste generation og skatten på gaver. De lettelser vil regeringen også droppe.

  • Fordobling af afgift på plastikposer og engangsprodukter: Afgiftsfordoblingen rammer ifølge regeringen ikke forbrugeren, der vil se en stigning på 50 øre for en plastikpose. Det ventes at give 195 millioner kroner i 2020, som falder til 175 millioner kroner i 2025.

  • Arbejdsgiver skal betale flere sygedagpenge: I dag refunderer staten sygedagpenge til arbejdsgiveren, når en ansat har været sygemeldt i mere end 30 dage. Fremover vil arbejdsgiveren først blive refunderet efter 40 dage. Det ventes at give 500 millioner i indtægter.

  • Fastholdelse af loftet på aktiesparekonto: Loftet ligger i dag på 50.000 kroner per person, men den tidligere regering stod til at hæve det til 200.000. Ved at bibeholde loftet på 50.000 kroner ventes der indtægter for 60 millioner næste år og 140 millioner kroner fra 2022 og frem.