Inger Støjberg: 'Det her parti skal være sådan et parti for folk, som vi er flest'

Inger Støjberg mener godt, at hun kan sidde i Folketinget efter næste valg, selvom det kun er et halvt år siden, hun blev dømt ved en rigsret.

Inger Støjberg har her til morgen lanceret et nyt parti, som hedder Danmarksdemokra- terne. (Foto: Henning Bagger © Ritzau Scanpix)

I sit første interview efter morgenens lancering af tidligere udlændinge- og integrationsminister for Venstre Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne, fortæller Inger Støjberg om projektet, og hvilke tanker hun har gjort sig.

For seks måneder siden blev hun smidt ud af Folketinget efter en dom i Rigsretten for at have givet en ulovlig instruks i sin tid som udlændinge- og integrationsminister.

Kan du forstå det kan krænke nogles retsfølelse, at du kan blive dømt af en rigsret, blive smidt ud af Folketinget og så kommer ind i igen?

- Så er det så heldigt, at så kan man lade være med at stemme på det. Men for mit eget vedkommende, så er jeg ude over det, svarer Inger Støjberg.

Hvor meget af det her handler om hævn over for dem, som stemte for en rigsret mod dig?

- Intet. Intet. Det er også noget, jeg har brugt lang tid på at gøre op med mig selv. Om jeg er klar til at sidde om forhandlingsbordet med folk, som jeg ikke har set helt ens på tingene med det seneste stykke tid. Og det er jeg, siger hun.

Endnu et borgerligt parti

Når Inger Støjberg med Danmarksdemokraterne sætter endnu et parti i spil til blå blok, så er der efterhånden lidt at vælge i mellem på den fløj.

DR's politiske analytiker Jens Ringberg sagde tidligere på dagen, at partiet skal "mase sig ind i en blå blok, der i forvejen ser noget overbefolket ud, og hvor alle partier overlapper hinanden politisk."

Hvorfor er der behov for et borgerligt parti mere?

- Det er der, fordi der er nogle ting, som der mangler fokus på. Og det er blandt andet det faktum, at forbindelseslinjerne efter min mening er blevet svagere over tid. Og at fokus har været alt for stort på nogle politikområder, som simpelthen ikke vedrører os helt almindelige danskere.

- Så man kan sige, det her parti det skal være sådan et parti for folk, som vi er flest.

Hvad vil du helt konkret gøre for at bringe Christiansborg tættere på de almindelige danskere, du snakker om?

- Hele tiden have mit fokus på de forbindelseslinjer, som jeg synes, er blevet svagere hen over tiden. Det var også noget, jeg brugte noget tid på, mens jeg sad på Christiansborg. Og faktisk da jeg forlod posten som næstformand i Venstre, så var det også noget af det, jeg tog frem i min tale - at jeg var bekymret for det.

- Nu kan jeg bare sige, efter jeg har været uden for Christiansborg i et halvt år, så er jeg blevet bestyrket i, at det er noget vi skal have kigget på.

Hvem skal være med?

Det er ingen hemmelighed, at store dele af det, der i hvert fald var Dansk Folkepartis folketingsgruppe, inden seks folketingsmedlemmer meldte sig ud og blev løsgængere har flirtet med idéen om Inger Støjberg - først som formand for DF selv, siden om tanken om et nyt Støjberg-parti.

Hvem vil du gerne have med i dit parti - og her tænker jeg på politikere?

- Jamen dem, der kan bakke op om det her projekt og stå inde for den politik, som vi hen ad vejen også skal have lavet.

Også partiets tidligere formand Kristian Thulsesen Dahl, der fortsat er medlem af partiet, har en nær relation til Danmarksdemokraternes partistifter. Senest har de ført en nej-kampagne sammen under folkeafstemningen om det danske forsvarsforbehold.

Kristian Thulesen Dahl har der jo været en politisk flirt med et stykke tid - skal han være med i Danmarksdemokraterne?

- Jamen jeg ved jo ikke, om Kristian Thulesen Dahl kan se sig selv i det.

Vil du gerne have ham med?

- Vi har i hvert fald haft et meget nært og godt samarbejde i lang tid. Det er jo ikke nogen hemmelighed. Og det havde vi også, mens jeg var minister, og han var partiformand. Vi har i hvert fald drukket mange colaer sammen. Det kan jeg godt røbe nu.

- Vi har haft mange meget tætte samtaler om politik i årenes løb, og det betyder jo også, at så kommer man til at kende hinanden rigtig godt. Så hvis han kan se sig selv i det her, så er han rigtig velkommen.

Klokken 14.30 oplyser Indenrigsministeriet til DR Nyheder, at Danmarksdemokraterne har fået 13.893 igangsatte vælgererklæringer.

Når man underskriver en vælgererklæring, skal man godkende den igen efter 7 dage, før den gælder. Derfor kan det endelige tal afvige.

Lyt til et dugfriskt portræt af Inger Støjberg i podcasten Rampelys fra Orientering. Vi knapper en pakke Zero op, og vender historien om den fodlænkede politiker og landmandsdatter fra hendes politiske karriere begynder i gymnasiet og frem til i dag.

Rampelys: Inger Støjberg