Ny aftale giver 300 ekstra betjente

Ny aftale om politireformen er på plads. Den giver 300 ekstra betjente de kommende to år og koster 850 mio. kr., oplyser justitsminister Brian Mikkelsen.

Der skal 300 ekstra betjente på gaden i løbet af de næste to år, lyder det i aftalen. (Foto: Martin Sylvest © Scanpix)

Der kommer flere betjente på gaden. Ny aftale om den kritiserede politireform faldt på plads torsdag aften, oplyser justitsminister Brian Mikkelsen.

Regeringen har netop opnået flertal sammen med de radikale, Socialdemokraterne, SF og Dansk Folkeparti.

300 ekstra betjente

Planen koster 850 millioner kroner, sikrer 300 ekstra politifolk de kommende to år samt kontorpersonale, som vil frigøre omkring 200 betjente.

Samlet vil landets politistationer få 250 HK'ere, der skal

aflaste
ved skrivebordene og sende flere politifolk på gaden.

Derudover skal betjente med opsparet afspadsering kunne få udbetalt overarbejdet. De ekstra betjente bliver tilført med 150 næste år og yderligere 150 året efter. Betjentene skal særligt indgå i kampen mod bande- og rockerkriminalitet.

Prisen for hele pakken er 850 millioner kroner og indebærer blandt andet også, at man nedsætter en følgegrupper af eksperter, som kan følge implementeringen af politireformen.

Politiformand er tilfreds

Formanden for

politiforbundet
, Peter Ibsen, er glad for resultatet af forhandlingerne.

- Det ser rigtig positivt og lovende ud, siger Peter Ibsen til jp.dk

På politiforbundets vegne stillede han krav om yderligere tilførsel af politifolk. Skete det ikke, truede

politiforbundet
med en arbejde-efter-reglerne-aktion.

Men den aktion synes nu at kunne afblæses, da en del af aftalen går ud på, at der tilføres yderligere 300 politifolk i løbet af de næste to år.

Facebook
Twitter