Salget af elbiler i Danmark er nærmest gået i stå, efter et flertal på Christiansborg i 2015 aftalte at lade registreringsafgiften på elbiler stige.
Men nu er der en hjælpende hånd på vej. Tirsdag har regeringen indgået en justeret elbilaftale med Socialdemokratiet og De Radikale. Aftalen lemper den planlagte indfasning af højere afgifter for elbiler.
Det skal få gang i salget igen, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V):
- Vi har siden elbilsaftalen i 2015 fulgt markedet nøje. Og det er ikke nogen hemmelighed, at der ikke er blevet solgt så mange elbiler, som vi regnede med for halvandet år siden, siger Karsten Lauritzen.
I 2015 aftalte parterne, at registreringsafgiften på el- og brændselscellebiler over en periode på fem år skulle stige til det samme niveau som andre biler.
I 2016 betød det, at afgiften på el- og brændselscellebiler udgjorde 20 procent af registreringsafgiften og pr. 1. januar 2017 steg afgiften til 40 procent.
De stigende afgifter har dog ramt salget af elbiler hårdere end ventet. I aftalen opererede man med et forventet salg på 1800 el- og brændselscellebiler i 2016.
Men der blev kun solgt omkring 1300 elbiler i 2016 og den tendens er fortsat i 2017. Derfor har S og R presset på for at få aftalen justeret.
- Det er glædeligt, at vi nu er enige om en lempeligere indfasning, som forhåbentlig kan få sparket gang i elbilsalget. Det har længe været et ønske fra Socialdemokratiet og Radikale at gøre noget ved elbilsituationen. Det har regeringen lyttet til, siger Karsten Lauritzen.
Konkret betyder aftalen, at indfasningen af de almindelige afgifter udskydes, indtil der er nyregistreret 5000 elbiler. Dog senest frem til udgangen af 2018.
Fra 2019 genoptages den tidligere aftalte indfasning. Dermed udgør afgiften 40 procent af den fulde registreringsafgift minus et bundfradrag på 10.000 kroner i 2019.
I 2020 udgør afgiften 65 procent, i 2021 90 procent og i 2022 er registreringsafgiften på elbilerne på niveau med andre biler.
Elbil-aftale
- •
Afgiften på elbiler forbliver 20 procent, indtil der er registreret 5000 nye elbiler herhjemme. Det skal dog ske inden 1. januar 2019, hvor afgiften hæves uanset salget.
- •
Herefter genoptages den tidligere aftale indfasning af afgifter. Det betyder, at afgiften stiger til 40 procent minus bundfradrag på 10.000 kroner i 2019.
- •
I 2020 stiger afgiften til 65 procent. Derefter til 90 procent i 2021 og 100 procent i 2022.
- •
For at fremme salget af små og mellemstore elbiler indgår et nyt midlertidigt fradrag i grundlaget for registreringsafgiften. Fradraget er på 1700 kroner per kWh batterikapacitet, dog højst 45 kWh for elbiler og opladningshybridbiler i årene 2017-2021. Fradraget skal som udgangspunkt godkendes efter EU-retten.
- •
Den generelle minimums-registreringsafgift opretholdes uændret på 20.000 kroner per bil for alle køretøjer.
- •
Der oprettes en pulje til tilskud til brændselscellebiler til anvendelse i 2017 og 2018 på fem millioner kroner i begge år. Tilskuddet kan blandt andet gå til udvidelse af fylde/lade-infrastruktur for brændselscellebiler.
- •
Særregel om erhvervsmæssig opladning af elbiler til den lave processats på 0,4 øre pr kWh forlænges generelt for alle køretøjer i to år til og med 2019. Fra 1. januar 2020 indføres almindelig elafgift (husholdningssatsen) for al opladning af elbiler både erhvervsmæssig og privat.
- •
For el til opladning af elbusser videreføres særreglen om lav elafgift i yderligere fire år indtil 1. januar 2024. Det skal som udgangspunkt godkendes efter EU-retten.
- •
Partierne er desuden enige om, at afgifterne for nye gasbiler beregnes efter energieffektivitet i stedet for CO2-udledning.
- •
Samtidig indføres der en ny sats for metanol blandet med vand til brændselsceller beregnet efter energiindhold.
- •
Kilde: Ritzau
/ritzau/