Ny aftale om studiepladser: 5.000 flere kan blive optaget i år

Særligt it og teknologi og velfærdsuddannelser som sygeplejerske og pædagog får flere pladser til studerende.

5.000 flere studerende kan i år få besked om, at de har fået plads på en videregående uddannelse. Det er samtlige partier i Folketinget netop blevet enige om.

- I en krisetid forventer vi, at der kommer ekstraordinært mange unge, der vil søge ind på en uddannelse, siger Ane Halsbo-Jørgensen, uddannelses- og forskningsminister (S), på et fælles pressemøde med partierne.

- Derfor er jeg glad for, at hele Folketinget bakker op om, at vi opretter 5.000 pladser, siger hun.

Partierne prioriterer, at der oprettes 4.500 pladser på teknologi og it-området og uddannelser, der bidrager til den grønne omstilling og vækst i økonomien.

Derudover oprettes 500 pladser på såkaldte velfærdsuddannelser som sygeplejerske, pædagog og lærer samt uddannelser.

Omkring halvdelen af pladserne forventer partierne vil oprettes på uddannelsesinstitutioner i hovedstaden, mens den anden halvdel placeres rundt om i landet.

Hvilke uddannelsesinstitutioner, der får hvor mange pladser, er dog ikke endeligt besluttet, da partierne nu skal i dialog om blandt andet kapaciteten på de enkelte uddannelser.

Herunder kan du se partiernes forslag til fordelingen af pladser på uddannelserne. Det er et udkast og ikke endeligt vedtaget.

Corona får flere til at søge ind

Hvert år søger omkring 90.000 unge ind på videregående uddannelse, men af dem bliver ca. 8-10.000 afvist, står der i aftalen.

Og set i lyset af coronakrisen, hvor mange unge ikke kan være sikre på at komme ud at rejse efter sommerferien eller have let vil at finde et job, anslår partierne, at der vil være et endnu større antal unge, der i stedet vil søge uddannelse i år.

Omkring 10.000 ekstra forventes at søge, står der i aftaleteksten. Derfor vil pladserne blive oprettet allerede til sommeroptaget 2020.

Partier: 'Søg bredt'

Det er ikke fastlagt, præcis hvilke uddannelser på hvilke institutioner, der oprettes. Det bliver endeligt besluttet i dialog med uddannelsesinstitutionerne.

Uddannelses- og forskningsminister Ane Halsbo-Jørgensen (S) opfordrer unge til at søge bredt. Hun mener ikke, der tidligere har været god nok vejledning til unge i at tænke i alternative uddannelser.

Der er nemlig allerede i dag uddannelser, der har ledige pladser. Faktisk var der i sommeren 2019 over 10.000 ledige pladser på kvote 1-optaget.

Derfor har uddannelses- og forskningsministeren en direkte appel til unge om at søge bredt, når de vælger uddannelse:

- I skal overveje, om I ikke kan søge lidt bredere, end I havde tænkt. Måske i nabobyen. Eller en uddannelse, der er en beslægtet uddannelse, der kunne være en mulighed, siger Ane Halsbo-Jørgensen.

10.000 ledige pladser sidste år. Noget tyder på, at de steder ikke var attaktivt at søge. Hvorfor skulle de pludselig være det nu?

- Vi har ikke været gode nok til at vejlede og udfordre de unges valg og sige, "er du med på, der også er dé her muligheder, dé her spændende arbejdsmuligheder på den anden side, og i øvrigt har vi også brug for dét her," siger Ane Halsbo-Jørgensen.

Så I har lavet en pakke, der tager hensyn til, hvor mangler der arbejdskraft, hvad vil erhvervslivet gerne have, men ikke nødvendigvis hvad de unge gerne vil?

- Vi kunne sagtens hæve antallet af pladser der, hvor de unge gerne vil læse. Jeg synes, vi skylder, særligt i krisetid, at vi ikke uddanner til arbejdsløshed, siger hun.

Risikerer vi ikke at se nogle skyhøje gennemsnit nu, hvor måske dobbelt så mange vil søge ind på medicin, jura og statskundskab?

- Der vil være mange unge, der bliver afvist. Jeg tør ikke spå om tallene. Det vigtige for mig er, at der er andre steder at gå hen, og pladserne er der. Så søger du lidt bredede, så er der gode muligheder for at få en uddannelse, siger hun.

Gymnasieformand savner mere bred fordeling

At der oprettes flere studiepladser glæder formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning, Martin Mejlgaard. Men det ærgrer ham, at pladserne ikke oprettes mere bredt mellem flere uddannelser.

Formand for Danske Gymnasieelevers Sammenslutning Martin Mejlgaard glæder sig over flere studiepladser. Han havde dog gerne set dem mere bredt fordelt.

- Det er ærgerligt, det er på bestemte uddannelser og ikke dér, hvor de studerende faktisk søger hen. Det er mere et spørgsmål om, at partierne vil bestemme, hvor man kan få lov at søge hen, siger han.

- Man bliver de dygtigste hænder ude bagefter, hvis man har valgt noget, man brænder og er motiveret for, siger han.

Skiftet mening

Partierne prioriterer uddannelser, der giver adgang til et job efterfølgende, så unge ikke uddanner sig til arbejdsløshed, skriver de i aftalen. Netop frygten var det var årsagen til, at uddannelses- og forskningsministeren i begyndelsen af maj afviste at oprette flere studiepladser.

Derfor ønsker partierne, at 4.500 af pladserne går til uddannelser, der er relevante for samfundet - altså hvor der er brug for kvalificeret arbejdskraft. Det er særligt it og teknologiske uddannelser.

I alt afsættes 210 millioner kroner til at øge optaget på de videregående uddannelser. 165 millioner går til de 4.500 pladser, der giver gode jobmuligheder efterfølgende, mens der også er sat penge af til blandt andet ekstra studievejledning.

Artiklen er opdateret 14.06 med interview med DGS-formand Martin Mejlgaard og minister Ane Halsbo-Jørgensen (S).

Facebook
Twitter