Ny aftale sikrer billig transport i sommerferien: Kør landet tyndt i otte dage med nyt rejsepas

Sommerpakke til 700 millioner kroner skal hjælpe turismeerhverv.

Pressemøde efter forhandlinger om Sommerpakken i Erhvervsministeriet i København. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

For 299 kroner bliver det muligt at køre ubegrænset med tog, bus, metro og letbane i otte dage.

Det er en af de ting, der er med i en sommerpakke, som et bredt flertal i Folketinget netop har lavet en aftale om. Samlet set koster initiativerne i sommerpakken 700 milloner kroner. Formålet er at sætte mere gang økonomien hen over sommeren.

- Coronakrisen har vendt den her sommer godt og grundigt på hovedet. Der vil komme færre turister til Danmark, og flere danskere vil holde ferie i Danmark. Så det er en sommerpakke, der støtter op om det danske sommerland, siger erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Der kommer dog et loft for, hvor mange der får mulighed for købe billetten til de otte dage. Der bliver kun udbudt 50.000 rejsepas.

Aftalen betyder også, at cyklister og

fodgængere
kan komme gratis med færger.

Tidligere har regeringen ellers

opfordret
til at
begrænse
brugen af den kollektive trafik for at
begrænse
risikoen for coronasmitte, men nu er politikerne klar med en række slagtilbud.

- Der er brug for, at vi i regeringen hjælper både turistbranchen og de mange danskere, der har fået aflyst deres udenlandsrejse. Samtidig er det en god anledning til at bakke op om den kollektive transport og få passagererne tilbage, siger transportminister Benny Engelbrecht (S), som dog understreger, at det er vigtigt fortsat at følge sundhedsmyndighedernes anbefalinger.

Venstres erhvervsordfører Torsten Schack Pedersen tror, at millionerne til sommelandet kan give

arbejdspladser
.

- Vi har haft et skarp fokus på, at pakken skal understøtte aktiviteter og danske

arbejdspladser
. Turismen og oplevelserøkonomi er hårdt ramt, siger Venstres ordfører.

Herunder kan du se aftalens hovedelementer.

Transport

(Foto: LISELOTTE SABROE © Scanpix)
  • Rejsepas for 299 kroner - som giver otte dages fri rejse med kollektiv trafik. Der udbydes 50.000 rejsepas i perioden fra lørdag den 27. juni til søndag den 9. august.

  • DSB udbyder en million Orange-billetter over Storebælt i skolernes sommerferie til 99 kroner, inklusive pladsbillet.

  • Gratis indenrigsfærger i juli for gående og cyklister.

  • Tilskud til prisnedsættelse på færger til småøer - samt Fanø, Læsø, Ærø og Samsø - i august og september.

  • Reduktion af billetpriserne på færgefarten Ystad-Rønne i august og september.

Oplevelser

(Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)
  • Pakken giver halv pris på en række kulturoplevelser.

  • Der afsættes penge, som forenings- og idrætslivet kan søge til at skabe flere aktiviteter.

  • Højskolerne får en bevilling til årets sommeraktiviteter.

Sommerhusudlejere

(Foto: Henning Bagger © Scanpix)
  • Midlertidig forhøjelse af bundfradraget ved udlejning af sommerhuse.

Sociale tiltag

(Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)
  • Gratis tilbud om lokale aktiviteter til ældre over 65 år.

  • Flere dagsture for beboere på plejehjem og socialpsykologiske botilbud.

  • Gratis handicaptransport i sommerferien.

Facebook
Twitter