Ny ferielov: Nyansatte får betalt ferie fra start

Ny ferielov sikrer, at nyansatte kan holde betalt ferie det første år af deres ansættelse.

Hidtil har nyansatte ikke fået feriepenge det første år af ansættelsen, men nu bliver der råd til ferie for dem. (Arkivfoto) (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Et bredt flertal i Folketinget har indgået aftale om en ny ferielov, så nyansatte kan holde betalt ferie det første år af deres ansættelse.

Regeringen har indgået aftalen med S, DF, AL, R og SF.

Aftalen tager direkte afsæt i det forslag, arbejdsmarkedets parter i Ferielovsudvalget i slutningen af august overleverede til regeringen.

Den nye lov betyder også, at lønmodtagere fra 1. september 2020 optjener og afvikler deres ferie på samme tid.

I dag optjenes ferien i kalenderåret fra januar til december, men kan først afholdes fra 1. maj året efter.

/ritzau/

Facebook
Twitter