Ny forskning: Det gjorde Mette Frederiksen til statsminister

To forskere har undersøgt, hvad der gav Mette Frederiksen en valgsejr i 2019.

Mette Frederiksen valgt Folketingsvalget 5. juni 2019. Omkring tre uger efter præsenterede hun sin regering. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

Det var klima-dagsordenen og forslaget om pension til nedslidte, der trak de afgørende stemmer over midten, så de røde partier fik flertal og Mette Frederiksen blev statsminister.

Det er konkluderer to af Danmarks førende valgforskere i en ny bog baseret på stort datamateriale og omfattende vælgerundersøgelser.

I løbet af få uger op mod folketingsvalget i 2019 sker der ifølge bogen ”Klimavalget” en eksplosiv stigning i vælgernes interesse for netop klimaemner.

Og til sidst har næsten alle vælgergrupper klimaet i top på deres liste over valgets vigtigste temaer.

- Det er vildt at se et emne, der sprænger så meget i luften, som vi ser med klimaet i 2019. Jeg vil kalde det historisk, siger valgforsker og professor ved Københavns Universitet Kasper Møller Hansen i programmet Slotsholmen på P1.

Når vælgerne bliver spurgt, hvem der er bedst til at håndtere klima-spørgsmål, peger de fleste på partierne i rød blok. Det gælder også vælgere langt ind i partierne til højre for midten.

Derfor får partierne til venstre en klar fordel ud af, at klimaet i 2019 kommer til at fylde så meget i debatten op til valget.

- Vores undersøgelser viser, at en række vælgere, der tidligere stemte blåt, skifter over til et af partierne i rød blok på grund klima-spørgsmålet, siger Rune Stubager, der er valgforsker og professor på Aarhus Universitet.

Startede som generationskløft

Da Mette Frederiksen på valgnatten holdt sin sejrstale, efter det stod klart, at der var et rødt flertal, så henvendte hun sig direkte til de unge.

- Kære unge, I gjorde det her til det første klimavalg i danmarkshistorien, sagde Mette Frederiksen dengang.

Og ifølge de to forskere så spillede de unge en makant rolle i starten, men de kan ikke tage hele æren for klimavalget.

- Klima stikker af i foråret 2019. De unge er foran der i starten af året, men det ender med, at alle grupper synes, det er noget af det vigtigste. Selv mændene, som er mere skeptiske, hvad det her angår, og dem med kortere uddannelser hopper med på dem, siger valgforsker Kasper Møller Hansen.

- Det, der starter som en generationskløft, hvor de unge tager førertrøjen på, ender med en situation, hvor alle vil have klima. Det er noget overraskende.

Det startede ud som en generationskløft, men klimadagsordenen spredte sig, fortæller de to forskere. (Foto: Henning Bagger © Henning Bagger)

Arne spillede en rolle

Den anden store game changer ved valget i 2019 er den såkaldte Arne-pension. Altså Socialdemokratiets forslag om at indføre en ret til tidligere pension til folk, der er slidt ned efter mange år på arbejdsmarkedet.

- Målingerne viser, at forslaget er rasende populært, også blandt de vælgere, der stemte på partier i blå blok ved det foregående valg, siger Rune Stubager.

Men det afgørende er ifølge de to forskere, at forslaget om Arne-pensionen i særlig grad appellerer til vælgere, der tidligere har stemt Dansk Folkeparti. Et parti, der også bejler til den klassiske arbejder, som Arne-pensionen er rettet imod.

Arne spillede en vigtig rolle i Mette Frederiksens valgsejr. (Foto: (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix))

Udlændingepolitikken har tidligere holdt mange af dem tilbage fra at stemme på Socialdemokratiet, men op mod 2019-valget synes vælgerne, at Socialdemokratiet er blevet markant strammere. Og så giver forslaget om tidlig pension til nedslidte dem det sidste puf.

- I 2019 oplever vælgerne, at Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet er tættere på hinanden end nogensinde før. Derfor bliver det lettere for tidligere DF-vælgere at tage skridtet og skifte til Socialdemokratiet, siger Kasper Møller Hansen til Slotsholmen på P1.

Arne-pensionen ender med at få en række tidligere vælgere fra Dansk Folkeparti til at stemme til Socialdemokratiet.

Sammen med klima-spørgsmålet, der også får vælgere til at skifte fra blå til rød blok, kommer det ifølge valgforskerne til at flytte så mange stemmer over midten, at det afgør valget og gør Mette Frederiksen til statsminister.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk