- Der findes ikke nogen måder, hvor vi kan holde temperaturstigningerne på et acceptabelt niveau, hvis ikke vi lader rigtig meget olie og gas blive i undergrunden.

Sådan lød fra daværende klimaminister Dan Jørgensen (S), da Danmark i 2021 satte sig i spidsen for en international alliance, BOGA, der skulle arbejde for at stoppe udvinding af olie og gas.

Året før havde Dan Jørgensen indgået en Nordsøaftale. Aftalen satte både en stopper for udvinding af olie og gas i Nordsøen fra 2050 og aflyste både den 8. og alle fremtidige udbudsrunder.

Alligevel sætter regeringen nu gang i en ny gasjagt i Nordsøen. Og det bliver mødt med hård kritik fra SF, der er en med i Nordsøaftalen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet Brian Vad Mathiesen og Klimarådet.

- Det er ærgerligt, at vi foretager den kovending på vejen ned ad den grønne sti, som vi har i Danmark. Også fordi det sender nogle forkerte signaler. Ikke bare til danskerne, men også til de udlændinge, som vi skulle inspirere, siger formand for Klimarådet Peter Møllgaard.

Klimarådet er et uafhængigt ekspertorgan, der rådgiver regeringen.

Når det overhovedet er muligt for klimaminister Lars Aagaard (M) at sige ja til efterforskning af gas i Nordsøen, hænger det sammen med en passage i Nordsøaftalen, der ikke tidligere har været brugt.

For selv om aftalen sætter en stopper for alle fremtidige udbudsrunder, er der mulighed for såkaldte mini-udbud. De kan komme på tale, hvis firmaer søger om tilladelse til efterforskning i områder tæt på de steder, hvor der allerede bliver udvundet olie og gas. Og det er nu sket.

Den norske oliegigant BlueNord har sendt en ansøgning, som Lars Aagaard siger ja til. Som klimaminister har han også mulighed for at søge opbakning til et nej i forligskredsen, men han har altså valgt at sige ja.

- Jeg har sagt ja til at sætte den runde i gang, fordi Europa bruger gas. Tyskland, Holland, Belgien, Polen og andre lande kommer til at bruge meget gas i årene fremover. Det her kan være et lille bidrag til at sikre, at den gas, som Europa er afhængig af, kommer fra EU selv i stedet for, at det er noget, vi skal importere fra lande som Rusland og Qatar, siger Lars Aagaard.

Opfordrer til nej

SF er med i Nordsøaftalen. Og partiets klimaordfører, Signe Munk, opfordrer Lars Aagaard til at sige nej til ansøgningen om at lede efter mere gas. Det kan ministeren gøre, hvis han får opbakning til det i forligskredsen.

- Jeg mener ikke, det er den rigtige beslutning. Klimaet har brug for, at vi lader olien og gassen blive i jorden og i stedet investerer i grøn energi.

Det, som han gør nu, ligger inden for rammerne af Nordsøaftalen. Løber du ikke selv fra en aftale, du selv har været med til at indgå?

- Absolut ikke. Jeg står helt på mål for den aftale, vi har lavet. Det er et kæmpe klimafremskridt. Det er et kompromis, at der er den her mulighed med miniudbud, men det ændrer ikke på, at hvis hele forligskredsen er enige om et nej, så kan man sige det. Og vi vil opfordre klimaministeren til at gå efter et nej, siger Signe Munk.

'Hænger perfekt sammen med klimamål'

Vurderingen er, at det nye felt kan tages i brug om fire til seks år. Det indeholder omkring fem mia. kubikmeter gas, hvilket svarer til Danmarks samlede forbrug i to-tre år.

Men gassen skal ifølge Lars Aagaard slet ikke bruges i Danmark. For det er nemlig også besluttet, at Danmark fra år 2030 kun skal anvende biogas og ikke fossil gas, som blandt andet kan komme fra Nordsøen.

Danmark har en målsætning om kun at bruge biogas fra 2030. Det her felt skal udvinde gas hen over 2030. Hvordan hænger det sammen?

- Det hænger perfekt sammen. For den gas, der skal produceres fra Nordsøen, skal ikke bruges til at servicere danske gaskunder, men europæiske gaskunder i den tid, hvor de bliver ved med at bruge naturgas.

Men er det ikke fuldstændig lige meget for klimaet, om gassen bliver brændt af i Dragør eller i Tyskland?

- Jo, jo, men prøv nu at hør: Klimamålene har ikke noget at gøre med, hvor meget gas vi udvinder. Danmark har et mål på forbrugssiden om, at vi skal udfase brugen af naturgas og øge brugen af biogas, så vi ender med kun at have grøn gas i Danmark.

Hvorfor er det overhovedet relevant, at Danmark har en målsætning om at kun at bruge grøn gas i 2030, når vi udvinder gas, som vi i stedet sender ud på de europæiske markeder?

- Det afgørende for Danmarks CO2-målsætning er, hvor meget gas vi forbruger og brænder af i Danmark. Vi har en målsætning om, at det skal ned. Ved siden af det har vi muligheden for at producere noget naturgas, som andre landes energikunder kan bruge inden for deres energimålsætninger, siger Lars Aagaard.

'Nedprioriterer klima'

Men det er ifølge eksperter en helt forkert vej, som Lars Aagaard er slået ind på.

Brian Vad Mathiesen, professor i energiplanlægning ved Aalborg Universitet, mener ikke, at gassen i det nye felt vil have den store betydning i forhold til uafhængighed af russisk gas. Og den nye gasjagt vil koste andre steder.

- Den her gas vil først komme ind, når vi allerede har taget beslutninger, der skal gøres i stand til at være uafhængig af gas fra Rusland. Samtidig vil det jo lægge beslag på arbejdskraft, som muligvis vil forsinke, at vi nedbringer vores gasforbrug, siger Brian Vad Mathiesen.

Peter Møllgaard køber heller ikke argumentet om, at der skal hentes mere gas op fra Nordsøen for at styrke den europæiske forsyningssikkerhed.

- Jeg tænker, at regeringen nedprioriterer klimakrisen i forhold til andre kriser, som den forsøger at håndtere, siger han.

Svækker Danmark internationalt

Kritikerne peger også på den alliance, som Dan Jørgensen satte sig i spidsen for i 2021.

- Vi håber, at det her er begyndelsen på enden for gas og olie, sagde Dan Jørgensen fra talerstolen på klimatopmødet i Glasgow, da han præsenterede en ny klub af lande, der ønsker at komme videre fra produktionen af olie og gas.

Danmark og Costa Rica satte sig i spidsen for BOGA-alliancen. Men det er ifølge Signe Munk svært for Danmark at tale med samme troværdighed, når der sættes gang i ny efterforskning af gas.

- Det lederskab, man laver ude i verden, skal hænge sammen med den måde, man fører politik på hjemme i Danmark for, at man står troværdigt. Derfor synes jeg, det er helt oplagt, at man ikke sætter en ny miniudbudsrunde i gang, siger Signe Munk.

Brian Vad Mathiesen er heller ikke imponeret.

Danmark er formand for den her alliance, der forsøger at stoppe yderligere udvinding af olie og gas. Hvordan lyder det så i dine ører, at man nu vil åbne for at udvinde ny gas i Danmark?

- Jeg synes, det taler for sig selv, siger Brian Vad Mathiesen.

Klimaminister Lars Aagaard har dog svært ved at så problemet.

Hvad betyder det for vores troværdighed som leder af BOGA, at vi nu begynder at efterforske ny gas?

- Det betydet ikke noget. BOGA indeholder to ting, den ene er en slutdato, det har vi med Nordsøaftalen. Det andet er, at staterne ikke aktivt går ud og udbyder nye områder. Men Danmark går ikke aktivt ud og udbyder nye områder. Der sker det, at der kommer et selskab og gerne vil lave et miniudbud.

Er det ikke en meget bureaukratisk forklaring, om det er staten, der aktivt gør noget, eller om det er selskaber, der selv kommer. Faktum er, at der bliver efterforsket og udvundet ny gas?

- Nej, det er det ikke, for du stiller mig et spørgsmål om, hvorvidt det, vi gør nu, er i tråd med BOGA, og så bliver jeg nødt til at forklare, hvad BOGA-aftalen går ud på. Vi lever fuldt ud op til BOGA-aftalen, siger Lars Aagaard.