Ny kilde i omstridt Eritrea-rapport: Konklusionerne er 'umenneskelige'

Endnu en kilde i den omstridte Eritrea-rapport står frem med markant kritik. Konklusionerne er "brutale" og "umenneskelige", lyder det.

Flere eksperter vurderer, at flygtninge fra Eritrea risikerer at blive fængslet og tortureret, hvis de vender hjem. (Foto: MARWAN NAAMANI © Scanpix)

Den kontroversielle Eritrea-rapport fra Udlændingestyrelsen får nu endnu et gevaldigt hak i tuden.Det viser sig nemlig, at endnu en navngiven kilde i rapporten er særdeles kritisk overfor styrelsens konklusion om, at situationen i Eritrea er så god, at der ikke længere automatisk gives asyl til flygtninge derfra.

I en e-mail til DR Nyheder skriver kilden, Tamrat Kebede, der er administrerende direktør i græsrodsorganisationen Inter African Group (IAG) og tidligere etiopisk ambassadør i USA, at netop den konklusion er "brutal og umenneskelig".- Der er intet i det, jeg har sagt, der understøtter den (konklusionen, red.), skriver han.Tarmat Kebede er blevet præsenteret for den oplysning, at Udlændingestyrelsen nu betragter situationen i Eritrea som så god, at flygtninge derfra ikke automatisk skal have asyl. Den etiopiske kilde har selv bidraget til rapporten, som nu er en del af grundlaget for Udlændingestyrelsens behandling af asylsager fra Eritrea. Han udtaler sig blandt andet på baggrund af interviews med eritreanske flygtninge, der havner i flygtningelejre i Etiopien.I rapporten giver han udtryk for, at situationen i Eritrea ikke har ændret sig nævneværdigt.Enhedslisten: Træk rapporten tilbageDen nye kritik sender påny regeringens støtteparti Enhedslisten op i det røde felt.- Det bliver mere og mere alvorligt. Jeg mener, at det eneste rigtige er at trække den rapport tilbage, så det er min opfordring til justitsministeren, siger politisk ordfører Johanne Schmidt-Nielsen.Hun mener, at asylsagerne fra Eritrea bør afgøres på baggrund af alle de andre informationer, de danske udlændingemyndigheder har om Eritrea, men ikke på baggrund af rapporten.

Kritikken fra Etiopien kommer på dagen, hvor Udlændingestyrelsen genoptager sagsbehandlingen af tusindvis af asylansøgninger, der de seneste måneder har været sat i bero. Og den omdiskuterede rapport er netop en del af sagsbehandlingen.Tamrat Kebede er ikke den første, der langer ud efter Udlændingestyrelsen. For en uge siden gik en af rapportens hovedkilder, professor Gaim Kibreab fra London South Bank University, til angreb på rapporten.Han følte, at Udlændingestyrelsen manipulerede med hans udtalelser.- Jeg var chokeret og virkelig overrasket. De citerer mig ude af kontekst. De inkluderer mig i en kontekst med deres anonyme kilder for at styrke deres synspunkter i rapporten. De har udeladt så mange ting. De har komplet ignoreret fakta og kun håndplukket bestemte oplysninger, sagde Gaim Kibreab til Berlingske.To utilfredse embedsmændEfter sagen om Eritrea-rapporten er kommet frem i søgelyset, har det udløst et "voldsomt internt opgør" i Udlændingestyrelsen.Således erfarede Berlingske fredag, at to embedsmænd, der deltog på rejserne til Eritrea i oktober, havde sygemeldt sig. De to embedsmænd var utilfredse med den måde, som oplysningerne fra rejsen blev brugt på i den endelige rapport.

Det fik justitsminister Mette Frederiksen (S) til at kræve en redegørelse for forløbet med at udarbejde rapporten.Beslutningen om at kræve en redegørelse er dog ikke nok for et flertal af medlemmerne i Folketinget, der mandag i Berlingske meldte ud, at de kræver en undersøgelse af ministrenes rolle i sagen.Udlændingestyrelsen oplyser mandag aften, at den ingen kommentarer har til sagen. Justitsministeriet er ikke vendt tilbage på DR Nyheders henvendelser.

Facebook
Twitter