- I dagligdagen vil borgerne kunne mærke, at det er sådan noget med at tage lidt af rengøringen væk på plejehjemmene, spare på udgifterne i skolen, og at det er det samme legetøj et år mere i børnehaven.

Sådan siger Arne Ullum, der er chefredaktør på økonomi-portalen NB kommuner og NB Økonomi, om den nye økonomiaftale for kommunerne.

Med den nye aftale hæver regeringen den såkaldte kommunale serviceramme - altså de penge, som kommunerne kan bruge på at yde service til borgerne - med 1,3 milliarder kroner.

Men det er ikke nok, forklarer Arne Ullum.

Kommunerne har nemlig i forvejen nye udgifter for 2,2 til 2,5 milliarder kroner alene på grund af ældre, børn og det specialiserede socialområde. Og det er det område, de 1,3 milliarder kroner er til.

- Så de (kommunerne, red.) skal simpelthen ud og finde små 1 milliarder kroner på prioriteringer - det er det, vi andre kalder besparelser, siger Arne Ullum.

Finansminister Nicolai Wammen (S) sagde også i går, at de ikke vil love "guld og grønne skove" med aftalen.

- Når der - heldigvis - kommer flere børn og ældre i de kommende år, så følger pengene med. Men derfra så er det prioriteringer ude i kommunerne, hvor man står med en svær opgave, hvor jeg også har tillid til, at de kan løfte den, sagde han, da han blev spurgt om aftalen gav mere eller mindre velfærd.

- Der er behov for, at vi ikke sætter så meget fut på dansk økonomi, at vi giver endnu mere næring til inflationen, understregede han også.

'Jamen, så er vi jo nødt til at prioritere'

Helle Gade, der er borgmester i Silkeborg Kommune for Socialdemokratiet, giver Arne Ullum ret.

- Vi kommer til at skulle lave benhårde prioriteringer på vores økonomi. Både indenfor anlæg, men også indenfor drift for at få det hele til at hænge sammen, siger hun.

Hun blev "bare lige lidt skuffet", da hun så aftalen i aftes, fortæller hun.

- Vi er jo allerede udfordret. Særligt på det specialiserede socialområde, og når vi ikke får tilført direkte midler til blandt andet det område, jamen så er vi jo nødt til at prioritere vores økonomi.

Det specialiserede socialområde dækker over udsatte børn og unge, vokenhandicappede og borgere med psykiske lidelser. Og i Silkeborg kommune kan de se frem til, at det område bliver 45 millioner kroner dyrere, fortæller Helle Gade.

Og de penge skal jo findes et andet sted, understreger hun.

- Alle områder bliver kigget igennem, og så må vi se, hvad det ender med.

Frygter, børnene skal betale prisen

I BUPL, pædagogernes fagforening, er formand Elisa Rimpler bange for, at det er børnene, der ender med at skulle betale prisen, fordi det er en stor udgift for kommunerne, siger hun.

- Det kommer til at betyde, at nogle af de store udfordringer, som vi står med lige nu, de ikke bliver løst det kommende år, siger Rimpler med henvisning til blandt andet den stigende mistrivsel blandt børn og unge.

Og sådan bliver det da også i Horsens kommune, fortæller borgmester Peter Sørensen (S). Han peger også på det specialiserede socialområde som en stor udgift.

- Det er sådan, at alle kommuner sprænger budgettet på handicapområdet. Og vi kommer til at kigge på skoler og ældre, når vi skal finde penge til området.