Endnu engang kritiseres regeringen for sin håndtering af sagen om de 19 børn og flere forældre med dansk tilknytning, der sidder i de to fangelejre al-Hol og al-Roj i Syrien.

For mens flere andre lande har besøgt lejrene og deres statsborgere, så har det aldrig været tilfældet for de danske myndigheder, bekræfter Udenrigsministeriet over for DR Nyheder.

Det danske fravær i lejrene kritiseres af både eksperter og regeringens støttepartier Enhedslisten og De Radikale. De mener ikke, myndighedsgruppen kan udføre sit arbejde godt nok uden at være fysisk til stede.

- Det er ret skræmmende, at danske myndigheder slet ikke har været nede i lejrene og set, hvordan forholdene er, når nu man tænker på, der jo er danske statsborgere i de her lejre, siger retsordfører for Enhedslisten Rosa Lund.

I klippet herunder kan du se en kvinde med tilknytning til Danmark, DR har talt med i dag. Hun ønsker at være anonym og er i Al-Roj med sine to børn. I den tid hun har været i fangelejren, har danske myndigheder ikke været på besøg.

Andre lande har besøgt lejrene

Omdrejningspunktet for kritikken er regeringens såkaldte myndighedsgruppe, som har til opgave at håndtere sagerne om fremmedkrigere og deres børn. Gruppen består af repræsentanter fra fire ministerier, PET og Forsvarets Efterretningstjeneste.

Ser man til lande som Sverige, Finland og Belgien, så er der en anden tilgang til myndighedernes måde at arbejde. Alle landene bekræfter, at repræsentanter har besøgt fangelejre i Syrien.

Repræsentanter fra det svenske udenrigsministerium besøgte i oktober sidste år lejrene for at se svenske børns situation an med henblik på at hente dem hjem. Flere forældreløse børn er indtil videre hentet hjem til Sverige.

I Belgien har myndighederne hentet seks børn hjem i juni 2019. Myndighederne har besøgt lejrene over flere omgange.

Besøgene har været vigtige for, at belgiske eksperter har kunne følge med i børnenes psykologiske udvikling, siger Thomas Renard, der forsker ved tænketanken Egmont Institute og professor ved Bruxelles Universitet.

- I Belgien har man et hold af eksperter, der har besøgt de belgiske børn fire gange nu over de seneste 2,5 år. Det har givet muligheden for at monitorere børnenes udvikling over tid. Evalueringen viser tydeligt, at børnenes sundhed og psykologiske udvikling er i forværring, siger han.

I Finland har en diplomat stået i spidsen for evakueringer af 20 børn og seks mødre fra henholdsvis Finland og Tyskland. Diplomaten, Jussi Tanner, har besøgt lejrene og forhandlet med det kurdiske selvstyre, der kontrollerer lejrene. Efter at have besøgt lejren mener han nu, at de udgør en større sikkerhedsrisiko for Finland, hvis de bliver i lejrene.

Ekspert: Man skal snakke med dem for at vurdere dem

Myndighederne i Danmark kan umuligt få den samme indsigt om personernes mentale helbred uden et fysisk besøg. Heller ikke selvom både ngo'er og medier har rapporteret om forholdene i lejrene. Det mener forsker og ph.D. i militant islamisme Tore Hamming.

Især hvis man gerne vil vide, om en person kan udgøre en terrorrisiko og er radikaliseret, som har været et afgørende argument fra regeringen og blå partier for at afvise at hente mødre eller fædre til Danmark. Den viden kræver fysiske besøg i lejrene, mener Hamming.

- Du kan få en idé om, hvor de er henne mentalt og kognitivt. Vi siger hele tiden, at de her mennesker er radikaliserede, men hvordan kan vi vide det, når vi ikke snakker med dem? Vi skal finde ud af deres holdninger i dag. Det er klart, man kan lyve, men igennem mange dybdegående samtaler kan man finde ud af, hvor de er henne.

- De dømmes for handlinger og beslutninger, de traf for mange år siden. Det er ikke sikkert, de har de samme holdninger i dag, eller vil de samme ting. Det er man nødt til at finde ud af, siger han.

Skal man derned? Kan man ikke lave en form for radikaliseringsvurdering på afstand?

- Det, tror jeg, er svært. Det er jo ikke noget, du kan sætte på formel, så det er igennem observationer af den enkelte og samtaler. Det tager meget lang tid at lave. Og det er ekstra svært at lave remote, siger han.

Myndighederne kan også undgå fysiske besøg bevidst, mener forsker i hjemvendte syrienkrigere ved Aalborg Universitet, Anja Kublitz. Faktisk kan de have en stærk motivation for ikke at besøge lejrene, siger hun.

- Man risikerer jo at få bekræftet det, der allerede er veldokumenteret. Nemlig at danske børn mistrives, men også at Islamisk Stat er massivt til stede i de her lejre, og det vil måske gøre det endnu vanskeligere at opretholde idéen om, at man ikke skal hjemtage børnene og deres mødre, siger hun.

Hun henviser til de belgiske myndigheders ekspert, der blandt andet har konkluderet, at børnene ikke er farlige - og at sikkerhedsrisikoen er mindst for Belgien, hvis de hjemtages. Også mødrene.

- Hvis man ikke er interesseret i at nå frem til samme konklusion, så skal man nok ikke sende folk derned, siger hun.

Jeppe Kofod: 'Der er borgerkrig'

Flere ngo'er har besøgt lejrene. Det gælder blandt andet Røde Kors og Unicef. Igennem dem bidrager Danmark med humanitær bistand, der blandt andet går til at forbedre forholdene i lejrene, siger udenrigsminister Jeppe Kofod (S).

- Danmark har ikke nogen repræsentation i det nordøstlige Syrien af indlysende grunde som er, at der er en borgerkrig i Syrien. Der er vi ikke til stede selvfølgelig, siger han.

Hvorfor har I ikke besøgt dem (lejrene, red.) for at se, hvordan forholdene var?

- Vi har ikke adgang til lejrene. Vi har ikke myndighedspersoner i lejrene, men vi har en omfattende humanitær hjælp via humanitære partnere, organisationer, FN, Røde Kors og andre, der udøver i en stor indsats for at hjælpe, siger han.

Ifølge DR's mellemøstkorrespondent Michael S. Lund tyder det dog på, at de danske myndigheder sagtens kunne få adgang til lejrene, hvis man ville. Han har besøgt al-Roj-lejren.

- Jeg talte også med lejrens leder, som sagde, at der har ikke været nogen forespørgsler fra Danmark om at komme og besøge hendes lejr.

- Hvis Danmark vil komme ned og besøge deres statsborgere, skal de bare anmode om det, så kan det godt lade sig gøre, fortæller Michael S. Lund fra Syrien.

For De Radikale og Enhedslisten er beskeden om, at danske myndigheder ikke har besøgt lejrene svært utilfredsstillende.

- Man skal være til stede for at se hvad er sundhedstilstanden, hvordan er sikkerhedsforholdene, er det forsvarligt at have de børn siddende her, når efterretningstjenesten siger, at de kan komme til at udgøre en sikkerhedsrisiko, siger udenrigsordfører hos De Radikale Martin Lidegaard.

- Det er er jo et kæmpe problem. Når vi i Enhedslisten i tre år har arbejdet med de her sager og stillet spørgsmål på spørgsmål, er vi hele tiden blevet henvist til, at der er en myndighedsgruppe, der arbejder her. Men hvordan kan en myndighedsgruppe arbejde rigtigt, hvis de ikke engang er til stede i lejrene? Det virker mærkeligt, siger Enhedslistens Rosa Lund.

Tidligere er det kommet frem, at myndighedsgruppen ikke mødtes i perioden efter en evakuering af en elleve måneder gammel baby i 2019 og februar i år.

- Jeg synes, det er svært at få øje på det arbejde, den har udført for at være ærlig, siger Rosa Lund.

- Det her er endnu et eksempel på at regeringens håndtering er under al kritik, siger Martin Lidegaard.

Rosa Lund, kan man ikke arbejde på mange andre måder end at være i lejrene? Behøver man være der?

- Det, det handler om er, at der sidder danske statsborgere, så derfor bør den danske stat også være til stede, så der kan blive skabt de bedst mulige rammer for at lave en evakuering. Det er bare endnu et tegn på, at denne her regering eller den tidligere regering ikke har gjort nogen som helst for at få de her mennesker hjem, siger hun.

Begge politikere slår fast, at fysiske besøg er væsentlige for at få skabt diplomatiske bånd til kurderne, der kontrollerer området, på samme måde som eksempelvis Finland har gjort.

En delegation fra Danmark besøgte det nordøstlige Syrien to gange i 2019, da henholdsvist en 13-årig dreng og en forældreløs baby blev evakueret, men delegationen var ikke på besøg i lejrene.