Ny kulturminister tvivler på fortsat støtte til medier med overskud

Den nye kulturminister, Mette Bock, lægger op til reformer, når det kommer til mediestøtte. Medier med overskud på bundlinjen bør ikke nødvendigvis få statsstøtte, forklarer hun.

Kulturminister Mette Bock (LA) vil tænke mediestøtten helt om. (Foto: Martin Sylvest/Scanpix 2016) (Foto: Martin sylvest © Scanpix)

Da DR Nyheder møder kultur- og kirkeminister Mette Bock (LA) en december-fredag i DR Byen, sidder hun fast i de af sikkerhedsgrunde opstillede sluser i receptionen.

Det samme gælder mediepolitikken i Danmark, mener hun.

Derfor skal der gøres op med den måde, der er blevet ført mediepolitik på i Danmark i de seneste mange år. Det er for konservativt og for stift.

Det er ifølge regeringsgrundlaget en bunden opgave for Mette Bock, at licensen skal sættes ned, at DR skal ”fokuseres”, og at TV 2 skal sættes til salg.

Men også når man spørger til mediestøtten til de private medier, vil Mette Bock tage fat:

- Den skal vi også kigge på. Hvis man faktisk kan selv og skaber et overskud, fordi man er god til at drive en forretning også, skal man jo ikke nødvendigvis have noget oveni, lyder det fra ministeren.

Flere landsdækkende såvel som regionale dagblade kom ud af seneste regnskabsår med et overskud. Mette Bock vil dog endnu ikke konkludere, om de medier skal frygte for at miste mediestøtte endnu.

To års forberedelse af nyt medieforlig

Først i det nye år begynder hun et arbejde, der skal munde ud i et medieforlig fra 2019. Det forlig skal ifølge kulturministeren gøre grundlæggende op med mediestøtten, som vi kender den i dag. Både for DR og de private medier.

Der lægges kort sagt op til en reform af hele mediestøtten, forstår man på Mette Bock.

- Tit, når man laver medieaftaler, er det sådan noget med, at man begynder at tale om det et par måneder før, og så gør vi lidt i et hjørne eller flytter en lille smule hist og pist. - Men hvis vi nu prøver at kigge det hele i sammenhæng og faktisk har næsten to år til det, så kan det blive rigtig spændende, synes jeg.

Med ombord skal samtlige medieordførere i Folketinget, repræsentanter fra de private medier, DR og andre spillere på mediemarkedet.

Et mediemarked i opbrud

Mette Bock har erfaringer med sig fra medieforhandlingerne med en nær fortid som medieordfører for Liberal Alliance.

Hun forklarer, at lovgiverne på Christiansborg i hendes tid har kæmpet med at følge med udviklingen inden for medier.

Der, hvor kulturministeren mener, man kan sætte ind, er eksempelvis omkring mediestøtten.

For som det ser ud nu, halter det med proportionerne, hvis man som hende ønsker at gøre op med monopollignende tilstande:

- Hvor DR får over 3,6 milliarder kroner om året, får de private nyhedsmedier omkring 400 millioner tilsammen, siger hun.

Men samtidig med den klassiske debat om DR kontra de private medier, er der måske også god grund til at kigge nærmere på de nye medier, fastslår Mette Bock.

- Jeg synes godt, man kan sætte spørgsmålstegn ved, om medier, der har overskud, skal blive ved med at have ligeså meget støtte, når man også har nye, unge medier, der pibler frem overalt.

Derfor skal de kommende års arbejde også munde ud i et konkret forslag til, hvad politikerne på Christiansborg ønsker at lægge ud til borgerne som public service. Noget, man vil have leveret.

Og så er det ikke givet, at det er DR, der skal løse opgaven med at formidle indholdet:

- Når vi så er enige om det indhold, som vi vil have, at danskerne skal have adgang til, så kan vi bagefter begynde at diskutere, hvem der kan producere det og stille det til rådighed for danskerne, siger Mette Bock.

Hun peger på, at DR eksempelvis producerer et væld af nyheder – som denne – til nettet, mens store dagblade i dag også har succes med at producere både tv og radio.

- Jeg vil gerne udfordre, at public service det kun er noget, der kan leveres af statsejede eller statsfinansierede medier. Der leveres rigtig meget god public service af private medier.

Indhold frem for diskussion om DR kontra aviser

I det hele taget ønsker Mette Bock et opgør med debatten om medieinstitutionerne.

For fremtiden skal det handle om indholdet først, og bagefter skal det handle om, hvem der bedst og billigst kan levere det rette indhold på den rigtige måde.

- Jeg er i princippet ligeglad med, hvem der leverer det; bare det bliver leveret og stillet til rådighed for borgerne. DR er dygtige til rigtig meget. Men det er klart, at der ikke er nogen, der skal have monopol på at levere noget, siger hun.

Men når de kommende års arbejde skal udmundes i et medieforlig for 2019-2023, forventer Mette Bock, at politikerne både evner og har modet til at tage nye briller på deres politiske næser, som hun siger.

- Det, jeg kan sige med sikkerhed, så meget som man kan sige noget med sikkerhed i politik, er, at der kommer ikke flere penge.

Facebook
Twitter

Mere fra dr.dk