Det skal være forbudt at bruge sprøjtegift tæt på drikkevandsboringer, hvor der er risiko for, at giften ender i drikkevandet.

Det skal en ny lov sørge for, lyder det fra miljøminister Magnus Heunicke (S).

Den nye lov kommer til at betyde, at kommunerne fra midten af næste år skal give forbud mod at bruge sprøjtegifte tæt på de udsatte drikkevandsboringer - hvis altså ikke man allerede er lykkedes med at lave frivillige aftaler med dem, der ejer jorden.

- Det er jo faktisk tæt på vanvittigt, at vi har sprøjtning så tæt på drikkevandsboringer. Vi ved, at når man sprøjter så tæt på, og hvis jordbundsforholdene er forkerte, så ryger det direkte ned i drikkevandsboringen, siger Heunicke.

Netop frivillige aftaler har tidligere været omdrejningspunkt for den indsats, man har gjort for at beskytte drikkevandet.

I 2019 besluttede man nemlig, at kommunerne skulle indgå frivillige aftaler med landmænd om at stoppe brugen af gift i de områder.

Det har bare vist sig at være en knapt så effektiv løsning. Kun ni procent af de udsatte drikkevandsboringer er i dag beskyttet, skriver Miljøministeriet i en pressemeddelelse.

- Der er lavet frivillige aftaler, men det går alt, alt for langsomt. Så vi er nødt til at speede op og have et lovkrav, så vi får et forbud mod sprøjtning ved vores drikkevandsboringer, de steder hvor giften løber direkte ned i drikkevandet, siger Heunicke.

Og i 2021 fandt man rester af sprøjtemidler i halvdelen af de drikkevandsboringer, man undersøgte. I 13 procent af tilfældene var mængden højere end de tilladte grænseværdier.

Skal først gælde om et år

Der er udpeget 5.607 såkaldte boringsnære beskyttelsesområder. Kommunerne har vurderet, at der er risiko for forurening i cirka halvdelen af dem, skriver ministeriet.

Jordejerne får kompensation for tabt indtjening, når de indgår en frivillig aftale om at stoppe med at sprøjte ved drikkevandsboringerne. I dag aftaler man kompensationen i de frivillige aftaler.

Med den nye lov vil de kunne få kompensationens størrelse vurderet af myndighederne, når den engang træder i kraft. Regeringen håber, at den kan være gældende midt i 2024.

- Indtil da er det vigtigt at sige, at ingen skal sidde på hænderne. Skru op for tempoet med de frivillige aftaler, for det er stadig godt, hver gang man laver en frivillig aftale med fuld kompensation.

- Men det er for naivt at tro, vi kan komme i mål med frivillige aftaler. Vi er nødt til at have en slutdato og et lovkrav om forbud mod at sprøjte, siger Magnus Heunicke.

Akut plan?

Planerne om at gøre noget ved gift i drikkevandet var også en del af SVM-regeringens regeringsgrundlag, fra da den blev dannet i slutningen af sidste år.

Her lagde regeringen op til en "akut plan" for at beskytte drikkevandet. Og i pressemeddelelsen fra Miljøministeriet kalder de det da også for en akutplan. Men hvordan kan man kalde en plan akut, hvis den først træder i kraft om et år?

- Den gamle aftale fra 2019 beskriver meget fint, at man prøvede med det frivillige. Man havde store forhåbninger til det frivillige, men man må sige, at de forhåbninger er ikke lykkedes. Ni procent er slet, slet ikke godt nok.

- Derfor skal vi videre med lovgivning, og det tager tid at sætte en lovproces i gang med høringer og tre behandlinger i Folketingssalen. Der er rigtig meget juridisk arbejde, som skal falde i hak, og det lykkes vi med nu her, lyder svaret fra miljøministeren.

Udover forbuddet skal ministeriet nu også i gang med at kortlægge Danmarks grundvand. En kortlægning, der skal vise, hvor grundvandet er truet af forurening.

Det begynder med et projekt på Fyn, og erfaringerne derfra skal så bruges i resten af landet fra næste år.