Ny måling: Lars Løkkes parti ligger omkring spærregrænsen

Med 1,9 procent ligger Lars Løkke Rasmussens parti Moderaterne lunt lige under spærregrænsen. Selv tror han på, at partiet kommer i Folketinget.

Lars Løkke Rasmussen kan måske i fremtiden være at finde i folketingssalen for Moderaterne (M) (Foto: liselotte sabroe © Ritzau Scanpix)

Der er løbet meget vand gennem åen, siden den tidligere statsminister Lars Løkke Rasmussen i januar 2021 meldte sig ud af Venstre. Herefter fulgte en sommer, hvor Lars Løkke offentliggjorde, at han ville starte et parti med navnet Moderaterne.

Partiet blev officielt opstillingsberettiget mandag under partibogstavet M, og nu er partiets første vælgermålinger kommet.

I en undersøgelse foretaget af Epinon for DR Nyheder og Altinget står partiet til 1,9 procent af stemmerne, hvilket er lige under spærregrænsen. Undersøgelsen hviler dog på en statistisk usikkerhed på 0,7 procentpoint.

På trods af målingen ser Moderaternes hovedperson selv på resultatet med positive briller.

- Jeg tænker, hvis det var et valgresultat, var det ikke godt nok. Men i betragtning af at partiet slet ikke findes og ikke er stiftet endnu, så synes jeg sådan set, det er okay. Og det, der tæller, er jo, hvad der sker til folketingsvalget, siger han.

Lars Løkke Rasmussen fortæller, at partiet med de klare tråde til det fiktive parti 'De Moderate' i TV-serien Borgen først bliver officielt stiftet den 5. juni til partiets første årsmøde, og han er sikker på, at når der kommer kandidater på banen, så skal Moderaterne nok få et flot valgresultat.

Vil være tungen på vægtskålen

Lars Løkke Rasmussen har tidligere luftet tanken om en SV-regering, hvor partierne skulle samarbejde hen over midten af dansk politik. Og det er netop i midten, at Moderaterne skal føre sin politik, siger han.

- Vores ambition er jo at blive tungen på vægtskålen. At komme ind med det antal mandater, der gør, at der ikke er sådan noget traditionelt blåt flertal uden os. Men der er heller ikke noget rødt flertal, siger han.

Et eksempel på et emne, hvor Lars Løkke Rasmussen vil holde politikken i midten, er spørgsmålet om EU og Nato.

- Dansk politik skal ikke styres af yderfløjene. Hverken af dem, der vil melde os ud af Nato på den ene side, og dem, der vil melde os ud af EU på den anden side - men af sund fornuft, siger han.

Socialdemokratiet står bedre end ved valget i 2019

Statsminister Mette Frederiksen og Socialdemokratiet står bedre end ved valget i 2019 (Foto: Martin Sylvest © Ritzau Scanpix)

I den anden ende af skalaen har vi Socialdemokratiet, der klarer sig bedre i målingen end ved valget i 2019. Socialdemokratiet gik ved sidste Epinion-måling tilbage til 24,8 procent, men står denne gang til at få 28 procent af stemmerne - med en statistisk usikkerhed på 2,1.

Hvis der var valg i morgen, ville rød blok - ligesom til valget i 2019 - være størst med 51,9 procent af stemmerne. Det er dog behæftet med en statistisk usikkerhed på 0,7 procentpoint.

V går frem, K tilbage

Jakob Ellemann-Jensen har mere at smile af end Søren Pape Poulsen (Foto: Mads Claus Rasmussen © Ritzau Scanpix)

I blå blok er der mest at juble over hos Jakob Ellemann-Jensen og Venstre, der går frem med 2,3 procentpoint og står til 15,3 procent af stemmerne.

Anderledes ser det ud for Det Konservative Folkeparti, der går tilbage i målingerne. Ved sidste måling lå partiet til at få 16,3 procent af stemmerne og var blå bloks største parti. De står nu til 14,3 procent. Den statistiske usikkerhed for de to partier i blå blok er 1,7 procentpoint, så det kan ikke med sikkerhed siges hvem af de to partier, der har størst tilslutning lige nu.

Også Dansk Folkeparti er gået tilbage ved seneste måling, mens de to andre partier i blå blok, Nye Borgerlige og Liberal Alliances, tilbagegang ligger inden for den statistiske usikkerhed. Man kan derfor ikke med sikkerhed sige, om de er gået frem eller tilbage.

Epinion har spurgt 2.024 repræsentativt udvalgte danskere på 18 år og derover. Interviewene er gennemført i perioden 8. marts – 15. marts 2022.