Ny måling: S holder fast i vælgeropbakning trods ulovlig mink-ordre og ugers ballade

- Partipolitik glider i baggrunden, mens vi bøvler med corona, vurderer DR's politiske analytiker Jens Ringberg.

Flere hundrede traktorer demonstrerede i København og Aarhus mod regeringen efter den ulovlige ordre om at aflive alle mink. (Foto: Kim Matthai Leland)

Millioner af mink blev krævet aflivet, selv om der ikke var lovgrundlag til det.

Oppositionen har råbt grundlovsbrud.

Fødevareminister Mogens Jensen måtte forlade sin post.

Millioner af døde mink blev gravet ned for tæt på en badesø i Holstebro.

Og traktorer har kørt i lange karavaner for at protestere mod regeringen.

De seneste uger har været tumultariske for den socialdemokratiske regering, efter statsminister Mette Frederiksen den 4. november offentliggjorde beslutningen om, at alle mink i Danmark skulle aflives for at bekæmpe smitte med coronavirus.

Men det er ikke noget, der ser ud til at påvirke vælgerne.

I en ny måling, som Epinion har lavet for DR, står Socialdemokraterne til at få 31,5 procent af stemmerne. Det er marginalt mere end de 31,3 procent, som Mette Frederiksens tropper fik ved den seneste måling i oktober. Og et pænt stykke over valgresultatet på 25,9 procent fra sidste år.

Styrkeforholdet mellem blokkene er stort set også uændret siden den seneste måling.

S: 'Opbakning til Mette Frederiksens lederskab'

Jesper Petersen, politisk ordfører for Socialdemokratiet, kalder det 'positivt at mærke den klare opbakning'.

- Jeg tror både, der ligger en støtte til Mette Frederiksens lederskab og en generel tilfredshed med den politisk kurs, som regeringen er på med velfærd, klima og ret til tidlig tilbagetrækning. Men der er lang tid til næste valg, og det, som vi alle bør være optagede af lige nu, er smittetal og kontakttal og ikke stemmetal.

Er du helt ærligt overrasket over, at minksagen ikke viser sig i tabt opbakning fra vælgerne?

Politisk ordfører Jesper Petersen. (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

- Jeg synes godt, man har kunnet mærke, at vælgerne har været opmærksomme på den fejl, der skete. Og ingen har kunnet undgå at forholde sig til det. Regeringen har erkendt sine fejl og rettet op på dem. Så tager man det med i betragtningen som vælger. Det betyder ikke, folk er ligeglade, men det er en del af ens vurdering.

Det kunne måske også handle om, at sagen endnu ikke er fuldt belyst, og der venter en eller anden form for undersøgelse, som skal give det fulde overblik?

- Jeg tror godt, vælgerne kan se, at der er begået en fejl, men ingen har handlet i ond tro. Der er ikke blevet løjet for Folketinget. Og regeringen erkender og gør selv opmærksom på det problem, der er, siger Jesper Petersen.

Partierne i Folketinget nåede i går til enighed om en helt ny kommissionstype, der skal undersøge forløbet i sagen. Det er en såkaldt granskningskommission, der forankres i Folketinget og også har mulighed for at indkalde vidner. Dermed bliver det en mellemting mellem de to tidligere typer af undersøgelser, advokatundersøgelse og undersøgelseskommission.

Mangler den endelig konklusion

I den anden side af folketingssalen kan de blå partier frustreret konstatere, at minkskandale og ministerfyring ikke har bragt de borgerlige i en bedre position i forhold til at komme tættere på regeringsmagten.

Marcus Knuth, der er politisk ordfører for De Konservative, tror, at der skal en endelig afklaring på skandalen, før vælgerne kan tage stilling.

- Når jeg taler med danskerne, får jeg det indtryk, at de er meget foruroligede over minkskandalen, men det er også vigtig for mange af få en endegyldig juridisk konklusion. Så kan danskerne få klarlagt, om regeringen handlede bevidst uden lovhjemmel til at slå alle danske mink ihjel.

Politisk ordfører for de Konservative Marcus Knuth. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Kunne det ikke også hænge sammen med, at de her ting med hvem der vidste hvad hvornår, fylder mere på Christiansborg, end de gør i befolkningen?

- Der skal selvfølgelig være plads til at begå fejl i en krisesituation med højt smittetryk; det tror jeg også, den her måling afspejler. Men en ting er at begå fejl, en anden er bevidst at bryde loven. Man kan ikke have en regering, der bevidst har begået lovbrud. Det er derfor, det er så vigtigt for os at få en kommission, der kan vende hver en sten og få hele sandheden frem, siger Marcus Knuth.

Nye Borgerlige rykker fra Dansk Folkeparti

På højrefløjen understreger målingen den tendens, der har været i løbet af året. Dansk Folkeparti går tilbage, mens Nye Borgerlige går frem og rykker fra Dansk Folkeparti.

Nye Borgerlige står nu til 14 mandater i Folketinget, mens nedturen for Dansk Folkeparti ser ud til at være uden. Partiet er nu nede på blot 5,8 procent af stemmerne, hvilket svarer til 10 mandater.

Ved valget sidste år fik Nye Borgerlige fire mandater, mens Dansk Folkeparti fik 16.

Samtidig sidder Venstre fast på 17,6 procent, hvilket er langt under valgresultatet på 23,4 procent.

Konservative holder fast i fremgangen og står til 9,9 procent af stemmerne, hvilket vil give partiet seks mandater mere end ved valget i 2019.

Til sammen giver det et billede af en opposition, hvor der kan blive rykket gevaldig rundt på de interne magtbalancer.

Hos de konsevartive begynder man dog endnu ikke at spille for meget med de forventede stærkere muskler.

- Det er en måling, som vi konservative er rigtig glade for. Den afspejler, at vores høje opbakning for et stykke tid siden ikke bare var et øjebliksbillede, men at det holder fast over tid.

- Men vi er meget bevidste om, at vi har de mandater, vi har. Vi er glade for målinger, hvor vi konservative går markant frem, men man agerer ud fra de mandater, man har, konstaterer Marcus Knuth.

FacebookTwitter