Ny plan: Danske svin skal have det bedre

Med ni punkter vil fødevareminister Dan Jørgensen forbedre velfærden for svin.

Kastration uden bedøvelse skal senest ophøre i 2018, og til næste år skal det være muligt at købe kød fra ukastrerede hangrise, lyder et af fødevareministerens ni punkter. (© DR)

Pattegrise skal undgå kastration, flere søer skal gå løse, og landmænd skal undervises i dyrevelfærd.

Det er nogle af hovedpunkterne i fødevareminister Dan Jørgensens (S) nye "Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin", der netop er lanceret.

De ni punkter, der konkret skal satses på, er:

Flere pattegrise og søer skal overleve

I øjeblikket dør 22,4 pct. af pattegrisene før tid i de konventionelle besætninger, mens tallet er 33 pct. for de økologiske.

Tallet skal ned ved bl.a. at sikre, at landmænd med for høj dødelighed i produktionen skal samarbejde med en dyrlæge for at løse problemet.

Landbruget skal fortsat satse på at avle sundere grise. Herudover skal to nye projekter sikre, at der satses mere på at avle økologiske svin, der bedre egner sig til den økologisk produktionsmetode, hvor søerne går frit.

Søerne skal gå løse

I dag er søerne bl.a. spændt fast når de farer og indtil pattegrisene er vænnet fra.

Det betyder fire-fem ugers fiksering, hvor de begrænses i deres naturlige adfærd, og det udgør et dyrevelfærdsproblem, står der i handlingsplanen.

Målet er at alle søer på sigt skal gå i løsdrift. Fødevareministeriet giver over to år samlet set 100 millioner kroner til omlægning til løsdrift i farestalde.

Stop for kastration af pattegrise

Det er almindeligt at kastrere hangrise for at forhindre ornelugt. Men den kirurgiske kastration sker som regel uden bedøvelse og er "dyrevelfærdsmæssigt problematisk", står der i planen.

Derfor skal kastration uden bedøvelse ophøre senest i 2018, og til næste år skal det være muligt at købe kød fra ukastrerede hangrise.

"Svineproducenter, slagterier og detailhandel skal bl.a. igangsætte initiativer, som fører til produktion og salg af kød fra hangrise, der ikke er kastreret - både i Danmark og i udlandet".

Færre skal have klippet halen

Langt de fleste grise, 95 procent, får cuperet halen, inden de er fire døgn gamle for at forhindre halebid.

Det tal vil Dan Jørgensen have nedsat markant ved bl.a. at søsætte en kontrol af, om grisene har nok beskæftigelsesmuligheder, så de ikke keder sig og bider hinanden i halen.

Landmændene risikerer sanktioner, hvis ikke de overholder reglerne for, hvor meget beskæftigelses- og rodemateriale, grisene har i stalden.

Der skal også laves forsøg med stop for halekupering i besætninger, hvor pattegrise og slagtesvin går sammen.

Færre svin skal have mavesår

Mavesår i forskellig grad er ganske udbredt blandt både slagtesvin (30 pct.) og slagtesøer (51 pct.), viser tidligere undersøgelser.

Det skal forhindres ved at styrke sygdomskontrollen af svinene på slagterierne. Samtidig satses der på at udvikle foder, der giver færre mavesår.

Endelig skal et nyt forskningsprojekt klarlægge, hvorfor svinene får mavesår, og hvor stort problemet reelt er.

Månegrisen

Et igangværende projekt, der handler om at udvikle fremtidens bæredygtige og miljørigtige svinestald, skal udvides.

Det såkaldte Månegrisprojekt skal fremover også fokusere på at indrette staldene på en måde, der sikrer øget dyrevelfærd.

Nogle af fokuspunkterne er netop at undgå kastration, ophør af halekupering, mere halm osv.

Forbrugerne skal have et valg

Fødevareministeriet har nedsat en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvor mange valgmuligheder forbrugerne reelt har mht. dyrevelfærd, når det handler om kød fra danske grise.

Gruppen samarbejder med slagterierne og detailhandlen, og skal udgive sin rapport til efteråret.

Målet er at slagterierne og detailhandlen skal give forbrugerne mere information og større valgmulighed.

Undervisning i dyrevelfærd

Det skal undersøges, om landbrugsmedarbejdere skal sendes på et obligatorisk kursus i dyrevelfærd.

Samtidig skal den eksisterende undervisning på landbrugskolerne forbedres og udvikles, via et samarbejde mellem Fødevareministeriet, Undervisningsministeriet og landbrugserhvervet.

Internationalt løft

Endelig er det ambitionen at løfte dyrevelfærden generelt på tværs af EU.

Det skal ske via større fokus på internationalt forskningsarbejde, og Fødevareministeriet arbejder i EU-regi for kortere dyretransporter, mindre halekupering og kastration.

Næste år skal Danmark afholde en international konference om dyrevelfærd.

Facebook
Twitter