Danmark får en ny regering.

Så meget står klart. I dag præsenterede Mette Frederiksen sammen med Jakob Ellemann-Jensen og Lars Løkke Rasmussen det politiske grundlag for den regering, de skal stå i spidsen for fremover.

- Vi er tre meget forskellige politiske partier, som nu indgår i et arbejdsfællesskab med det klare mål at tage ansvar.

- Men mindst lige så vigtigt med det meget klare mål at træffe de beslutninger, der skal fremtidssikre vores fantastiske Danmark, sagde Mette Frederiksen på et pressemøde på Marienborg.

Det er på mange måder historisk, at de tre partier nu går i regering med hinanden. Socialdemokratiet og Venstre har ikke været i regering sammen i årtier, og Lars Løkke Rasmussen er som tidligere statsminister vendt tilbage til en regering, nu i et helt nyt parti.

- Det er en regering, de færreste troede var muligt før valget. Det troede jeg heller ikke. Men det viste sig, at Mette Frederiksen mente det alvorligt, da hun sagde, hun ville en bred regering, sagde Jakob Ellemann-Jensen på pressemødet.

Reformer og topskat

Den nye regering varsler reformer af flere forskellige områder af det danske samfund.

Blandt andet vil den "frisætte" den offentlige sektor med mindre dokumentation og bureaukrati.

Og så vil den sikre flere i arbejde ved at øge beskæftigelsen med 45.000 personer.

Et af elementerne i det er en stor skattereform, der både skal hæve beskæftigelsesfradraget, men også lette i topskatten. Her hæver man grænsen for, hvornår man betaler topskat til en indkomst på 750.000 kroner om året, og samtidig letter man satsen for topskatten med 7,5 procentpoint.

Til gengæld vil man indføre en ny ekstra topskat på indkomster over 2,5 millioner kroner om året.

Klima

Et af de punkter, der er kommet frem, inden den nye regering præsenterede sit politiske grundlag, er klimaområdet.

For både SF og De Radikale forlod regeringsforhandlingerne, fordi de ikke mente, den nye regering ville være ambitiøs nok på det område.

Men Mette Frederiksen selv kalder det "ambitiøs klimahandling". Den nye regering vil gøre Danmark klimaneutral i 2045 og reducere Danmarks CO2-udslip med 110 procent i forhold til niveauet i 1990, hvilket er mere ambitiøst end under den tidligere regering.

- Vi indfører CO2-afgift i dansk landbrug og en flyafgift. Og så kommer vi til at bruge mange kræfter på rent faktisk at komme i mål med det.

Farvel til en helligdag og jobcentrene

Regeringen lægger også op til at sløjfe en helligdag. Det bliver "givetvis" store bededag, lyder det på pressemødet.

Det skal ske fra 2024 og skal skaffe penge til at øge udgifterne til forsvar.

Og så vil man helt nedlægge jobcentrene. På den måde håber man at spare tre milliarder kroner i beskæftigelsesindsatsen. I stedet skal A-kasserne og private leverandører spille en større rolle i indsatsen.

Desuden skal de ledige have mere frihed til at vælge den "bedste vej frem", som der står i regeringsgrundlaget, og det skal gøres mere attraktivt for seniorer at blive på arbejdsmarkedet.

Presset sundhedsvæsen skal forandres

Sundhedsvæsnet skal reformeres. Derfor vil regeringen nedsætte en strukturkommission, der skal kigge nærmere på sundhedsvæsnets fremtidige organisering. Formålet er blandt andet at få nedbragt uligheden i sundhedsvæsnet - både geografisk og socialt.

Kommissionen nedsættes allerede inden udgangen af første kvartal 2023, og konklusionerne skal ligge klar i foråret 2024.

I forhold til problemet med manglende personale i sundhedsvæsnet vil regeringen sikre mere personale, bedre arbejdsmiljø, men også flere til at tage del af vagter.

På psykiatriområdet vil man lave en tiårsplan, hvor der skal investeres yderligere tre milliarder til indsatsen.

Der skal også laves en akutplan til sundhedsvæsnet. Her skal der tilføres midler til merarbejde, løntillæg og særlige midlertidige indsatser til sygehusene i samarbejde med regionerne.

Retten til at blive udredt vil blive fastholdt på 30 dage, mens behandlingsgarantien midlertidigt vil blive forlænget til 60 dage, hvor den nu er 30 dage.

Uddannelse

Uddannelsesområdet skal også ændres. Først og fremmest skal der sendes flere penge til erhvervsuddannelserne, så flere vælger dem frem for gymnasierne. Desuden vil regeringen se på mulighederne for at skærpe adgangen til de gymnasielle uddannelser.

Elevfordelingen blandt gymnasieelever efter indkomsten blandt elevernes forældre, bliver rullet tilbage. I stedet skal eleverne fordeles efter transporttid. Dog vil regeringen præsentere en ny model, der modvirker en skæv elevsammensætning især i de større byer.

På universiteterne skal der også ændres. Man vil omlægge op imod halvdelen af kandidatuddannelserne til etårige uddannelser, og så skal der oprettes flere erhverskandidatuddannelser.

Dog skal kvaliteten på kandidatuddannelserne øges, og det skal være nemmere at vende tilbage til universitetet senere for at dygtiggøre sig.

SU'en ser også ud til at blive skåret i. Her vil man ifølge planen fremover alene have mulighed for at modtage SU til nomeret studietid med maksimalt 58 SU-klip. I dag er der en overordnet ramme på 70 SU-klip. Regeringen vil også få lavet en analyse af SU-systemet.

Nyt asylsystem

Inden valgkampen diskuterede de røde partier, om Danmark skulle etablere et modtagecenter i Rwanda.

Planen om at etablere et modtagecenter uden for EU ser ud til at være en del af den nye regerings planer, men centret skal etableres af EU og ikke af Danmark, som det hidtil var planen. Dog kan det også oprettes i samarbejde med "en række andre lande", står der i regeringsgrundlaget.

Desuden vil man arbejde for en reform af det europæiske asylsystem, så de europæiske lande får mere kontrol med, hvor mange der kommer hertil.

Hårdere straffe

Personfarlig kriminalitet skal straffes hårdere - herunder straffen for vold og voldtægt. Samtidig skal der fremlægges en ny bandepakke, hvor "lillebror-indsatsen" styrkes, så man bryder bandernes fødekæde.

For at kunne rumme dem skal der bygges et nyt fængsel, og så vil man fastholde aftalen med Kosovo om leje af 300 fængselspladser til udvisningsdømte kriminelle.

Ny inflationshjælp

Vinteren giver øgede omkostninger til at varme hjemmet op, samtidig med at priserne stiger. Derfor vil regeringen allerede i januar fremlægge et forslag til ny inflationshjælp.

Planen er at give 5.000 kroner skattefrit til ældre, som modtager ældrecheck. Også udsatte børnefamilier kan få hjælp. Desuden vil regeringen give ekstra hjælp til økonomisk udsatte familier.

Regeringen skriver, at den også kan fremlægge en inflationspakke, der midlertidigt kan hjælpe borgere og virksomheder, der har de største behov. Dog skal den tilrettes, så den ikke blæser yderligere til inflationen.

Forsvar og krig i Ukraine

Europa er forandret, efter Putins tropper bevægede sin ind i Ukraine. For at sikre den trussel, vi står over for, skal forsvaret styrkes.

Regeringen vil derfor fremrykke udfasningen af det varige løft til udgifterne til forsvar og sikkerhed fra 2033 til 2030.

Støtten til Ukraine skal fortsætte, og der skal oprettes en fond, der skal sikre, at Danmark er blandt de største bidragsydere i forhold til vores lands størrelse. Det er både til civile og militære formål.

Artiklen er opdateret 14.01.