Ny Sovjet-kilde belaster Sohn

En højtstående Sovjet-kilde afslører over for JyllandsPosten, at han ikke er i tvivl om, at Ole Sohn kendte til pengeoverførslerne fra Moskva.

SFs vækstminister Ole Sohn belastes igen af en Sovjet-kilde, der er overbevist om, at Sohn kendte til pengestrømmen fra Moskva (© DR)

Valentin Falin, Sovjetunionens sidste chef for al økonomisk støtte til udenlandske kommunistpartier, står for første gang frem og siger i et interview med Morgenavisen Jyllands-Posten søndag, at han ikke er i tvivl om, at erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) som formand for Danmarks Kommunistiske Parti, DKP, vidste, at partiet modtog hård valuta fra Moskva.

Sohns forklaring i modstrid

Det er i strid med Ole Sohns forklaring om, at han aldrig har modtaget kontanter fra Moskva eller har været vidende om, at andre i DKP gjorde det.

Valentin Falin var 1989-91 øverste chef for den internationale afdeling i det 8sovjetiske kommunistpartis centralkomité, der havde ansvar for direkte og indirekte økonomisk støtte til udenlandske kommunistpartier. I afdelingen blev alle udbetalinger af kontanter omhyggeligt bogført.

- Det betyder ikke nødvendigvis, at Sohn personligt fik pengene, men det refererer til den adresse, hvor pengene blev afleveret i sidste instans, siger Valentin Falin til Jyllands Posten

- Pengene havnede i Sohns varetægt. Han var adressaten, så det er ikke et spørgsmål, om det skete med eller uden hans vidende. Selvfølgelig vidste formanden det.

Sohn: Ubehageligt

Ole Sohn kalder det "ubehageligt", at hans navn optræder på papirer fra gamle sovjetiske arkiver.

Forelagt de håndskrevne bogføringsprotokoller, hvor Ole Sohn står som modtager af kontanter i årene 1987-89, siger Valentin Falin til Jyllands-Posten:

Erhvervs- og vækstminister Ole Sohn (SF) ønsker ikke at lade sig interviewe, men skriver i en skriftlig kommentar til Jyllands-Posten, at han anser udtalelserne som en gentagelse af tidligere oplysninger.

- Men det er vigtigt for mig at understrege, at jeg ikke har været involveret i eller været vidende om sorte penge i form af kontanter.

- Men hvor beklageligt det end er, så ser jeg desværre mig ikke i stand til at bevise min uskyld med andet end ord.

Facebook
Twitter