Ny strategi skal styre dansk udenrigspolitik i ’den mest alvorlige sikkerhedspolitiske krise for Europa siden den kolde krig’

Regeringen fremlagde i dag en ny strategi for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Det var udenrigsminister Jeppe Kofod, statsminister Mette Frederiksen og forsvarsminister Trine Bramsen, der fremlagde regeringens nye strategi i dag.

På et pressemøde tidligere i dag fremlagde regeringen sin nye strategi for dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik i fremtiden.

Flankeret af udenrigsminister Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen lagde statsminister Mette Frederiksen tonen an for, hvordan regeringen lige nu ser sikkerhedssituationen ude i verden.

- Danmark og verden står overfor store udenrigs- og sikkerhedspolitiske udfordringer. Desværre. Hvor den ene internationale krise afløser den anden.

- Netop nu ser vi en meget bekymrende situation udspille sig ved den ukrainsk-russiske grænse. Det er den mest alvorlige sikkerhedspolitiske krise for Europa siden afslutningen på den kolde krig. Det viser os, at man aldrig kan tage hverken fred eller frihed for givet, sagde hun.

Den nye strategi indeholder fem hovedområder, hvad der skal styre den danske udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Fem hovedområder, der "afspejler, at udenrigspolitik og indenrigspolitik i dag hænger uløseligt sammen. De forandringer, vi kæmper for i Danmark, kræver også, at vi kæmper for danske interesser og værdier i verden," som udenrigsminister Jeppe Kofod skriver i forordet til strategien.

De fem områder er værdidiplomati, tryghedsdiplomati, klimadiplomati, migratonsdiplomati og økonomisk diplomati.

Tættere på USA

Og så skal Danmark styrke samarbejdet med vores nærmeste allierede, sagde statsministerenpressemødet.

- Vi ønsker at styrke vores alliancer og partnerskaber med de lande og samfund, der deler vores værdier. Det gælder ikke mindst USA. USA er Danmarks vigtigste allierede.

- Nato og USA er garanten for Danmarks sikkerhed. Sådan har det været i mange år, og sådan er det også i dag. Derfor er et af vores vigtigste budskaber i dag, at Danmark skal være i kernen af Nato, sagde Mette Frederiksen.

I videoen her kan du se statsministeren beskrive, hvordan regeringen ser på sikkerhedssituationen i verden lige nu:

Spørger man Mikkel Vedby Rasmussen, der er dekan på Det Samfundsvidenskabelige Fakultet i Københavns Universitet og har forsket i dansk forsvarspolitik, handler strategien da også om at rykke endnu tættere på især USA.

- Regeringen ser, at verden vil være farlig. Russiske soldater står ved grænsen til Ukraine. Kineserne blander sig i alt muligt. Regeringen lover os ikke andet end tryghed, siger han til Ritzau.

- Det vil regeringen gøre ved et fornyet og øget samarbejde med USA. Derfor taler den her strategi meget om værdier.

Mens Rusland på pressemødet og i strategien bliver talt op som den store fjende her og nu, lægger Mikkel Vedby Rasmussen mærke til, at et andet land ikke fylder synderligt meget.

- Rusland bliver meget tydeligt identificeret som en fjende af åbenhed og frihed og stabile internationale relationer. Kina mener man måske lidt det samme om, men formulerer sig lidt mere forsigtigt, siger Mikkel Vedby Rasmussen til Ritzau.

Støtteparti mangler noget konkret

Hos et af regeringens støttepartier, De Radikale, sidder udenrigsordfører Martin Lidegaard efter at have læst strategien tilbage med flere ubesvarede spørgsmål.

- Man savner nogle konkrete bud på, hvad det så betyder i praksis. Hvor er det, at der skal forandres noget, siger han til Ritzau.

Et af de steder, strategien kan få betydning i praksis, er i den igangværende konflikt mellem Rusland og Ukraine.

Her blev regeringenpressemødet spurgt, om Danmark er klar til at hjælpe Ukraine militært, hvis situationen eskalerer, og Rusland invaderer landet.

Det korte svar var ja. Eksemelvis med cyberrådgivning, lød det fra forsvarsministeren. Men om Danmark er klar til at sende soldater afsted, var der ikke et klart svar på.

- Vi vil i lighed med andre hjælpe, sagde Mette Frederiksen og understregede, at det er noget, der skal diskuteres med de allierede. Det er ikke noget, der er på tale, lød det.

- Vi er internationalt enige om at gå sanktionsvejen, hvis Rusland angriber Ukraine, sagde hun.