Nye læger fravælger livet som praktiserende i yderområderne

Specialet i almen medicin er mindst attraktivt i yderområder, viser nye tal.

Yngre læger holder sig helst til storbyerne, når de skal specialuddanne sig til at blive praktiserende læger. (Foto: Preben madsen © Scanpix)

Der er behov for at uddanne flere praktiserende læger, hvis manglen på læger skal nedbringes i hele landet. Så langt er et bredt flertal af Folketingets partier enige.

Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti, som en del af den nye sundhedsreform, valgt at oprette 320 nye introduktionsstillinger i almen medicin. Stillingerne er halvårlige og er den obligatoriske første del af den specialisering, lægerne skal gennemgå, hvis de vil have titel af speciallæge - og eksempelvis være praktiserende læger.

Men trods reformplanerne om de ekstra stillinger er det allerede i dag svært at besætte pladserne, for de unge læger vil ikke specialisere sig i yderområderne.

Mens introduktionsstillingerne i almen medicin i de store universitetsbyer som København, Odense og Aarhus hver og en går som varmt brød, så er det ikke lykkedes at besætte stillingerne i en række yderområder i Region Syddanmark samt i Vest- og Nordjylland. Det viser tal fra regionerne, som DR Nyheder har fået.

I Region Nord- og Midtjylland blev 16 ud af 143 stillinger ikke besat sidste år, mens 13 ud af 73 stillinger ikke blev matchet med en lægeuddannet i Region Syddanmark. Omvendt kunne de tænde de røde lygter i Region Sjælland og Region Hovedstaden. Her blev de 148 stillinger, som er minimumsdimensioneringen, alle besat.

Svært at besætte uddannelsesstillingerne

En af de læger, der gerne ville have taget imod en yngre læge, der ville specialisere sig i almen medicin med henblik på selv at blive praktiserende læge, er Tommy Stoltz Olsen. Han ejer Struer Lægecenter, hvor de i flere år har slået en stilling op uden held.

- Vi ved, at der er en del, der efterhånden er grå eller hvide i toppen, som godt kan se en ende på deres aktive lægeliv. Så det ville være rigtig dejligt, hvis man vidste, der var nogen på vej igennem pipelinen til at tage over, siger han.

Ifølge Tommy Stoltz Olsen er planen om at oprette 320 nye introstillinger et skridt i den rigtige retning, men rekrutteringsproblemerne er ikke løst, før stillingerne bliver besat, siger han.

- Du kan slå nok så mange stillinger op, men hvis der ikke er nogen ansøgere, gør det ingen forskel. Derfor skal det samtidig gøres attraktivt at komme ud i almenpraksis.

De gange, Tommy Stoltz Olsen og kollegaerne har haft yngre læger ansat i midlertidige stillinger, har det været en energiindsprøjtning for hele personalet, fortæller han.

Tommy Stoltz er praktiserende læge i Struer Lægehus. Han har i årevis forsøgt at få en uddannelseslæge ind i klinikken, men stillingerne er flere gange endt med at blive ubesat. (© DR Nyheder)

Regioner: Det går bedre

Det er Danske Regioner, der har det overordnede ansvar med at opslå og besætte pladserne. Her hæfter Bo Libergren (V), der er formand for "det nære sundhedsudvalg" i Region Syddanmark samt næstformand i Regionernes Lønnings- og Takstnævn, sig ved, at problemet er blevet mindre.

- Der er langt flere besat, end der plejer at være. Der er faktisk tale om en pæn forbedring. Den positive historie er den centrale, siger han.

At alle uddannelsesstillingerne ikke bliver besat i yderområderne tilskriver han, at de nyudklækkede læger, der nu skal specialisere sig, kommer fra de tre universitetsbyer med lægeuddannelser i København, Odense, Aalborg og Aarhus.

Hos organisationen Yngre Læger, som har flere medlemmer, der kunne tænkes at benytte sig af muligheden for at få en introstilling i en almen praksis, mener man, at forslaget er et skridt i den rigtige retning.

- Men det er vigtigt, at det her forslag ikke står alene. Vi er simpelthen nødt til at gøre det attraktivt for de unge læger at bosætte sig i nærområdet, siger Kim Brogaard, der er formand for Yngre Lægers almen praksis-udvalg.

- Det kan for eksempel gøres ved at skabe fleksible muligheder for at arbejde i praksis. Der skal skabes mulighed for forskning og udvikling, og så ønsker de noget så basalt som, at deres familier skal trives. Der er mange lavthængende frugter at hente, siger han videre.

Kortet viser, hvor i landet de nye introduktionsstillinger skal oprettes. Artiklen fortsætter under kortet.

Kort over introstillinger

S vil løse problem med tvang

I Socialdemokratiet kalder sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen (S) regeringens planer om at oprette flere stillinger for "uigennemtænkt".

- Når man har så mange introduktionsstillinger, der står ubesatte ude i provinsen, så hjælper det ikke noget at slå flere stillinger op i hele Danmark. Så er det dem tættest på de store byer, der vil blive besat. Og dem derude, hvor jeg eksempelvis selv har boet i mange år, vil ikke blive besat.

Er det et problem, at de ikke bliver besat?

- Ej, men for pokker, det her er jo et kæmpe problem. For det betyder, at selvom vi udbygger kapaciteten og egentlig kan uddanne flere, så kan vi risikere at stå med, at vi ikke får stillingerne besat. Dermed har vi opnået ingenting.

Socialdemokratiet har foreslået en såkaldt tjenestepligt, der tvinger uddannede læger til at tage en tørn i en almen praksis. Et forslag, der dog har fået modstand af både Praktiserende Lægers Organisation (PLO) samt foreningen Yngre Læger, der har betegnet det som "det glade vanvid".

Nørby: Tvangslæger løser ingenting

Sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) erkender, at "det har været en udfordring" at få uddannelseslægerne til yderområderne, men med regeringen og Dansk Folkepartis nye sundhedsreform bliver der taget et stort skridt i den rigtige retning, understreger hun.

- Noget af det, der har gjort introduktionsstillingerne mindre attraktive hidtil, er, at der ikke har været nok hoveduddannelsesforløb, fordi man ikke har kunnet føle sig sikker på, at man bagefter kan uddanne sig færdig som alment praktiserende læge. Men det er jo noget af det, vi ændrer på med sundhedsreformen, siger Ellen Trane Nørby.

Hun henviser til de 320 nye introduktionsstillinger i 2019 og 2020, som regeringen og Dansk Folkeparti planlægger at oprette, og peger samtidig på, at reformen sikrer 160 ekstra hoveduddannelsesstillinger.

Derudover mener hun langt fra, at Socialdemokratiets forslag om at tvinge lægerne ud i yderområderne vil løse problemet.

- Når jeg taler med ældre patienter, så efterspørger de ikke en socialdemokratisk udkommanderet tvangslæge, som er på gennemrejse hver halve år. De efterspørger en fast læge, som ved, hvem de er og omvendt, siger Ellen Trane Nørby.

Facebook
Twitter