Corona er ikke længere anset som en farlig sygdom, men alligevel har regeringen afsat mere end to milliarder kroner til at bekæmpe sygdommen i år.

Det undrer både partier og flere eksperter – blandt andre Jakob Kjellberg, sundhedsøkonom ved Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (VIVE).

- To milliarder er en tredjedel af budgettet for et supersygehus-byggeri. Det er lidt mere, end hvad der er afsat til den samlede vækst i vores sundhedsudgifter i løbet af et år – trods den aldring vi har. Det er et betragteligt beløb i sundhedsvæsenet, siger Jakob Kjellberg til DR's politiske podcast, Slotsholmen.

- Det er jo mange flere penge, end man for eksempel bruger på at håndtere influenza – som jo ellers er i samme kategori som covid-19 nu.

Kjellberg anerkender, at der er en teoretisk risiko for, at corona vender tilbage i Danmark, og at det derfor kan være nødvendigt med et beredskab.

Han sætter dog spørgsmålstegn ved, om det skal være så dyrt.

Det samme gør Jes Søgaard, professor i sundhedsøkonomi på Syddansk Universitet.

- Regeringen har besluttet en akutplan for det danske sygehusvæsen, hvor der er afsat to milliarder for to år. Her afsættes der to milliarder til covid-smitte bare for 2023, så det er rigtig mange penge, siger han.

- Det er måske lidt et udtryk for, at man inde på Christiansborg overvurderer betydningen af corona. Både tilbageskuende, men især nu fremadrettet, når de sætter mere end to milliarder af på budgettet.

Pengene er bedre givet ud andre steder

Ifølge de to sundhedsøkonomer har pengene generelt siddet løst i forbindelse med coronapandemien.

- Det er jo sådan, at når systemet har fået så voldsomt et chok, som covid-19 gav os, så har der også været en stor vilje til at allokere mange penge til det, siger Jakob Kjellberg.

Et af de steder, der har været allokeret rigtig mange penge til, er vacciner.

Og det er også den største udgiftspost til corona-bekæmpelsen i år, hvor regeringen planlægger at bruge 850 millioner kroner på indkøb af vacciner.

Vi har en ældre befolkning, der potentielt kan blive ramt. Så er det ikke rettidig omhu at sørge for, at man har vacciner nok og dermed ikke kommer til at stå i en situation, hvor man lige pludselig er i underskud?

- Jo, helt klart. Det mener jeg. Det må bare sættes i forhold til, hvad pengene kunne have gjort af gavn andre steder i sundhedsvæsenet, siger Jes Søgaard.

- Der kunne der virkelig være brug for nogle investeringer her og nu inden for psykiatrien. Og det samme sådan set også med kræftbehandlingen. Sygehusene har svært ved at følge med simpelthen, siger han.

Jakob Kjellberg fra Vive peger på, at der er blevet destrueret "rigtig mange millioner" doser vacciner, fordi der var alt for mange på lager.

Og blandt andet derfor er han helt enig i, at pengene var bedre givet ud andre steder i sundhedsvæsenet.

- Der skal sikres lægedækning i udkantstruede områder. Jeg ved godt, man ikke kan sammenligne det en til en, men når vi snakker beløb på to milliarder, er det så mange penge, at man rent faktisk kunne løse den slags problemer, hvis man allokerede pengene til de områder, siger Jakob Kjellberg.

'Det virker meget overdimensioneret'

De to milliarder kroner giver også anledning til løftede øjenbryn blandt flere partier i Folketinget.

Spørger man Enhedslistens sundhedsordfører og formand for Epidemiudvalget, Peder Hvelplund, så er der tale om et "ekstremt højt beløb".

Især hvis man sammenligner med de to milliarder, der er afsat i 2023 og 2024 til regeringens akutplan, der skal hjælpe de trængte sygehuse tilbage på rette spor.

- Det er jo der, hvor proportionerne stikker fuldstændig af. Problemet er, at man bruger så mange penge på vacciner og på at afsætte en pulje i stedet for at bruge dem på at udbygge kapaciteten i sundhedsvæsenet, siger han.

Heller ikke hos Danmarksdemokraterne kan man forstå, hvorfor beløbet til den fortsatte corona-håndtering skal være så højt.

- Hvis man sundhedsmæssigt har nedgraderet corona til at svare til influenza, så burde beløbet også svare til det, man bruger på influenza, siger partiets sundhedsordfører, Jens Henrik Thulesen Dahl.

Det samme er tilfældet hos Konservative:

- Det virker meget overdimensioneret i forhold til den meget begrænsede indsats, der skal til fremadrettet for at håndtere covid, siger Per Larsen, sundhedsordfører i Konservative.

'Mange penge, men nødvendigt'

Kritikken fra både eksperter og partier bider dog ikke på Socialdemokratiets sundhedsordfører, Flemming Møller Mortensen.

Han mener blot, at der er tale om rettidig omhu.

- Det er mange penge, men det er også nødvendigt set i forhold til, at coronaen kan komme med en ny variant. Vi ved også, at ældre og sårbare skal have en god dækning, og vi skal også være opmærksomme på dem, siger han til Slotsholmen.

To milliarder svarer til en tredjedel af budgettet til et supersygehus-byggeri, eller det samme som der er i akutplanen. Er det ikke for højt, når man sammenligner med det?

- Nej, det er det ikke. Når man skal drive et sundhedsvæsen i Danmark, og man skal tage vare på folkesundheden, så er det ikke enten eller.

- Jeg vurderer, at det, der er lagt op til i budgettet her, er en virkelig nøgtern vurdering af situationen. Vi har behov for et vist niveau for at være helt sikre på, at vi forhåbentlig kan lægge corona godt bag os.

Jakob Kjellberg peger på, at man ville kunne løse uligheden i sundhedsvæsnet for det her beløb. Vil danskerne ikke have fået mere sundhed for pengene, hvis man prioriterede det over corona?

- I regeringspartierne forsøger vi hver eneste dag at balancere sundheden bedst, så vi bruger hver eneste skattekrone, vi har, på den optimale måde.

Men havde danskerne ikke fået mere sundhed for pengene, hvis man prioriterede pengene til akutplanen?

- Nej, jeg er af den klare opfattelse, at vi bliver nødt til have et beredskab på corona fortsat. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke skal bruge penge på de andre områder.

Så tager Jes Søgaard og Jakob Kjellberg fejl, når de siger, at danskerne kunne have fået mere sundhed for pengene andre steder?

- De har deres vurdering. Og det, der er lagt op til, er en sundhedsmæssig vurdering fra de sundhedsfaglige myndigheder.

- Og så skal vi jo se i øjnene, at der kan komme nye udbrud, som skal håndteres.

Sundhedsministeriet er ikke vendt tilbage på DR's henvendelse om et interview med indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde (V) for at høre, hvorfor der er behov for at sætte to milliarder af til covid-19.

Det har heller ikke været muligt at få opklaret, om pengene, der er sat af til vacciner, skyldes kontrakter, der blev indgået, da epidemien rasede.

Du kan lytte til hele interviewet med Flemming Møller Mortensen i DR's politiske podcast, Slotsholmen.