Opdateret med kommentar fra beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen.

62-årige Lotte Høybye har en sygdom, der gør, at hendes nerver i musklerne under knæ og albuer bliver svækket med alderen. Hvis ikke hun holder pauser i løbet af dagen, får hun store smerter og har svært ved at gå.

- Jeg fik rigtig ondt i fødderne, når jeg var på arbejde. Jeg havde svært ved at holde mine fødder, fordi mine muskler simpelthen ikke kunne holde mine ankler, siger Lotte Høybye.

Sygdommen endte med at koste hende en sygemelding fra jobbet som specialpædagog på Hundested Skole.

I oktober sidste år fik hun så som 61-årig tilkendt seniorpension. Dermed kunne hun gå fra arbejdsmarkedet fem år før folkepensionsalderen.

Og Lotte Høybye er ikke den eneste, der har fået seniorpension flere år før folkepensionsalderen. Nye tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering viser, at mindst seks ud af ti på seniorpension får pensionen mere end tre år før, de ville kunne få folkepension.

Den mulighed vil nedslidte ikke få i fremtiden, hvis det står til SVM-regeringen. Regeringen vil nemlig fjerne seniorpensionen og lægge den sammen med den såkaldte Arne-pension i det, regeringen kalder Arne Plus.

Men med den nye ordning kan man tidligst få pension tre år før folkepensionsalderen, mens den nuværende seniorpension kan søges seks år før.

Dermed er det en stor gruppe nedslidte danskere, som kommer til at mangle en mulighed for at trække sig, lyder vurderingen fra professor og arbejdsmarkedsforsker Bent Greve fra Roskilde Universitet.

- De vil ikke kunne få et arbejde på hverken fuldtid eller deltid, fordi det er de ikke i stand til. Så for denne gruppe har seniorpensionen været deres mulighed for at kunne trække sig tilbage, siger han.

Bent Greve peger på, at man kun kan få tildelt seniorpension, hvis man har en arbejdsevne på 15 timer eller under om ugen. Dermed ligger det ikke ligefor, at de mennesker bare kan fortsætte på jobbet.

- Det vil presse nogle til at blive længere på arbejsmarkedet, end de er i stand til, eller blive afhængig af sygedagpenge eller arbejdsløshedsdagpenge, siger han.

Mange får tildelt seniorpension tidligt

Aftalen om seniorpension blev indgået op til valget i 2019 af den daværende VLAK-regering som et alternativ til Socialdemokratiets forslag om en ret til tidlig pension - i populær tale Arne-pensionen.

Ordningen har siden vist sig at være en langt større succes, end politikerne havde regnet med.

Mens man forventede, at 15.900 personer ville være på seniorpension i 2022, er tallet over 26.000 personer.

Ud af dem har 59 procent fået pensionen tildelt, inden de fyldte 63 år. Dermed har størstedelen fået det tildelt mere end tre år før pensionsalderen.

Folkepensionsalderen er i samme periode steget fra 66 til 67 år.

Lotte Høybye er ikke i tvivl om, at hun ikke kunne være fortsat på arbejdsmarkedet længere.

Hun forstår ikke, at regeringen vil forkorte perioden for tidlig pension, når nu de fleste, ligesom hende, går på seniorpension i de første år, det er muligt.

- Jeg synes, det er fuldstændig tåbeligt, at man prøver at genere andre mennesker, som er i en svær situation. Det virker mere som chikane på mig, end det virker som et reelt ønske om at få løst den situation, der er, siger hun.

Tal fra Beskæftigelsesministeriet sidste år viser, at kun knap fire procent af dem, der fik tildelt seniorpension i 2020 og 2021, kom fra almindelig beskæftigelse. To tredjedele kom fra enten sygedagpenge, ledighedsydelse eller fleksjob.

'Et pensionstyveri'

Det vækker stor kritik på Christiansborg, at regeringen vil skære tre år af seniorpensionen.

- Det er enormt barskt. Det er simpelthen så kynisk over for mennesker, der har haft et langt arbejdsliv, at man til allersidst lige spænder ben for dem, når de er på vej ud af arbejdsmarkedet, siger Karsten Hønge, beskæftigelsesordfører for SF.

Også Enhedslisten hælder regeringens politik ned ad brættet.

Beskæftigelsesordfører Victoria Velasquez mener, at de nye tal bør få regeringen til at ændre kurs.

- Det understreger kun, at vi er vidne til et pensionstyveri, hvor regeringen går ind og tager tre konkrete år, hvor folk trækker sig tilbage, og hvor langt de fleste har gjort brug af seniorpension, siger hun.

Hverken SF eller Enhedslisten er en del af forliget om seniorpension fra 2019.

Det er til gengæld Dansk Folkeparti, der også er stærk kritiske overfor regeringens forslag.

Beskæftigelsesordfører Nick Zimmermann siger, at DF ikke vil acceptere at forkorte antallet af år, man kan gå tidligere på pension, som regeringen foreslår.

- Det her er en forringelse for nedslidte danskere, og det vil vi under ingen omstændigheder være med til, siger han.

Kan regeringen ikke få forligskredsen med på forslaget, bliver de nødt til at opsige forliget, før de kan lave ændringer i seniorpensionen. Det betyder, at ændringerne tidligst kan træde i kraft i næste folketingsperiode.

Beskæftigelsesminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) afviser kritikken af, at regeringen svigter de nedslidte danskere.

- Vi ønsker en ensartet model, som er fremtidssikret og mere simpel end i dag, siger Ane Halsbo- Jørgensen.

Men vil du erkende, at der med afskaffelsen af seniorpensionen sammenlagt er tale om en forringelse for de nedslidte?

- Jeg synes, at det er en balanceret løsning, hvor vi får nogle får en forbedring, og for andre vil det se anderledes ud, siger Ane Halsboe-Jørgensen og understreger, at afskaffelsen af seniorpension ikke vil ske med tilbagevirkende kraft.

- Det er vigtigt at understrege, at det ikke kommer til at have nogen betydning for dem, der er på seniorpension i dag, siger hun.