Nyt nævn kan tvinge tiårige til at fjerne hærværk

Kriminelle børn kan blive anbragt eller pålagt at rengøre brandbiler af nævnet.

Justitsminister Søren Pape Poulsen mener det nye nævn er nytænkende - socialpædagogerne synes det er symbolpolitik. (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Når unge ned til ti år bliver taget i at stjæle, sælge stoffer eller begå voldelige overfald, skal de fra nytår stilles for et særligt nævn, der afgør deres skæbne.

Tirsdag vedtog et flertal i Folketinget et lovforslag, der ifølge justitsminister Søren Pape Poulsen (K) er nytænkende og hjælper hærdede ungdomskriminelle tilbage på dydens smalle sti.

- Vi skaber et helhedsorienteret system, hvor vi i højere grad end i dag tager hånd om de unge, griber dem og river dem væk fra kriminalitetens mørke tag og viser dem vejen tilbage i fællesskabet, siger han i en pressemeddelelse.

I hver af landets 12 politikredse kommer der fra 1. januar til at være et såkaldt ungdomskriminalitetsnævn, som skal afgøre alvorlige sager om kriminalitet begået af børn mellem 10 og 17 år.

Nævnet består af en dommer, en politimand og en repræsentant fra kommunen, og sammen har de mulighed for at bestemme en straf til børnene.

Det kan være, at de skal rengøre brandbiler eller den lokale boligforening, at de skal i forbedringsforløb i op til fire års varighed eller anbringes på sikrede institutioner.

Socialpædagogernes Landsforbund er forargede over det nye nævn. Forbundsformand Benny Andersen mener, at man i stedet for at straffe børn bør styrke den forebyggende socialfaglige indsats.

- Det her nævn er symbolpolitik, som i værste fald skader mere, end det gavner. Børnene får stemplet "kriminel" i panden, før de overhovedet er kommet i gang med livet. - Ungdomskriminaliteten er faldet år efter år på grund af solide socialfaglige indsatser, der virker, og det skal vi fortsætte, siger han.

Nævnet er et ud af 24 initiativer i aftalen. Justitsministeriet vurderer, at nævnet vil have en målgruppe på omkring 850 unge hvert år. Cirka 400 af dem ventes at være mellem 10 og 14 år.

Regeringen, Dansk Folkeparti og Socialdemokratiet stemte for lovforslaget.

De Radikales retsordfører, Lotte Rod, kalder loven en de facto nedsættelse af den kriminelle lavalder, og derfor stemte hun imod.

Aftalen træder i kraft fra 1. januar 2019.

/ritzau/