Øremærket far-barsel ærgrer politikere: 'Barnet kan ende med at blive taberen'

Både røde og blå politikere er imod to måneders øremærket barsel til far.

Legegruppe for fædre på barsel. (arkivfoto) (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

Inden for de næste tre år kommer der nye barselsregler i Danmark, fordi EU har besluttet at øremærke to måneders barsel til alle fædre i medlemslandene.

De to måneders barsel bliver taget fra den samlede pulje på 32 ugers forældreorlov med barselsdagpenge, som danske forældre har ret til - enten med alle uger til kun mor eller kun far eller fordelt på forskellige måder mellem de to.

Det bliver ifølge EU-reglerne frivilligt, om faren vil tage de to måneders orlov med barnet, men vælger han ikke at gøre det, så kan moren ikke overtage dem. De bortfalder, hvilket dermed kan betyde mindre barsel.

Og det ærgrer både regeringen og Socialdemokratiet. Heller ikke erhvervslivet er begejstrede for EU's beslutning.

1

Ministeren

De nye EU-reger vil formentlig træde i kraft inden for de næste tre år. Nu skal danske politikere finde ud af, hvordan de skal implementeres i Danmark, siger beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V). (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Troels Lund Poulsen (V), beskæftigelsesminister:

- For mig er det afgørende, at det er familien, som får lov at beslutte, hvordan barslen skal være. Hvis man øremærker en del af barslen til manden, som ikke tager den, går det ud over barnet.

- Jeg synes, det er en god idé, at mænd tager mere barsel. Men taberen i den nye model bliver barnet, fordi det kan betyde, at der bliver mindre tid med forældrene samlet set.

- Vi har i Danmark formået at lave nogle gode og velfungerende barselsregler, der er langt bedre end i andre europæiske lande, derfor skal det ikke være et europæisk anliggende, hvordan barselsorloven skal fordeles, men det synspunkt var der ikke opbakning til i EU.

2

Oppositionen

Det er smartere, at de enkelte lande selv kommer med bud på, hvordan man løser det her og får skabt noget mere ligestilling, siger S-ordfører Rasmus Horn Langhoff. (Foto: Jeppe BjøRn Vejlø © Scanpix)

Rasmus Horn Langhoff (S), ligestillingsordfører :

- Det er ærgerligt, for det er noget, som medlemslandene skal klare selv. Der er stor forskel på, hvordan arbejdsmarkederne ser ud, hvordan familiemønstrene er i et land som Danmark og for eksempel et land som Polen eller Rumænien. Jeg havde foretrukket, at vi havde løst det selv i stedet for en one size fits all-model.

- Næste skridt må være, at Danmark skal spille konstruktivt ind og komme med bud på, hvordan vi kan komme i mål med at få skabt mere ligestilling og prøve at komme ind under en undtagelsesbestemmelse, hvor vi slipper for denne her meget strenge øremærkning, der betyder, at hvis fædrene ikke holder deres del, så vil det gå tabt for familierne.

- Vi vil gerne have, at fædrene og mødrene får lige meget i loven om barsel, men hvor de får mulighed for overlevering. Den kamp skal regeringen kaste sig ind i.

Sådan er reglerne i dag

  • Danmark var imod beslutningen, men EU-reglerne bestemmer over de danske barselsregler, så den øremærkede far-barsel bliver en realitet herhjemme, selvom den danske regering forsøgte at arbejde imod forslaget. Det er nu de danske politikere, som skal finde ud af, hvad den øremærkede barsel skal betyde for de danske regler.

  • Her er de nuværende danske barselsregler:

  • Danske forældre har tilsammen ret til 52 ugers orlov med barselsdagpenge/løn i nogle perioder for beskæftigede, når de får barn.

  • Hver af forældrene har dog ret til at holde forældreorlov i op til 32 uger, dvs. 64 uger i alt. Men det er kun de 32 af ugerne, som er på understøttelse eller løn noget af tiden, hvis man er i job - det afhænger af ens overenskomst.

  • De 52 uger fordeler sig således:

  • 4 uger før fødslen til mor (graviditetsorlov)

  • 14 uger kun til mor (barselsorlov)

  • 2 uger kun til far/medmor (fædreorlov)

  • 32 uger til deling (forældreorlov)* på barselsdagpege (eller noget med løn for dem i job afhængig af overenskomst)

  • *To måneder (otte uger) af de 32 ugers forældreorlov skal ifølge EU være øremærket til far. Hvis far ikke holder det, så kan mor ikke få de to måneder, hvorfor de blot bortfalder.

3

EU

EU's beskæftigelseskommissær, Marianne Thyssen, mener, at aftalen er et stort skridt mod et mere socialt Europa. (Foto: OLIVIER HOSLET © Scanpix)

Udtalelse fra EU-Kommissionen:

- Den europæiske økonomi vil nyde godt af dette forslag, som vil bidrage til at udligne den kønsbetingede forskel i beskæftigelsesfrekvensen. Bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv for både kvinder og mænd er ikke kun den mest retfærdige, men også den mest intelligente løsning

4

Eksperten

Danske kvinder tager cirka 231 dages barselsorlov, mens mænd er på barsel i cirka 25 dage i gennemsnit. (arkivfoto) (Foto: MORTEN JUHL © Scanpix)

Anders Raastrup Kristensen, ekstern lektor ved CBS, har skrevet en ph.d. om balancen mellem arbejdsliv og familieliv:

- Det kan være et rigtig positivt skridt i mange familier, fordi det kan give dem nogle nye muligheder og friheder.

- Lovgivningen kan være med til at gøre, at når to måneder er afsat til manden, er det dumt ikke at bruge dem.

- Det kan medføre et holdningsskift i de virksomheder, hvor det i øjeblikket ikke er okay at tage mere end de 14 dages barsel. Det bliver legitimt at sige: "Jeg har faktisk to måneder, og jeg skal finde ud af, hvordan de skal placeres", siger han til Ritzau.

Han pointerer, at forældreorloven ikke behøver at blive anvendt lige efter fødslen, men at man godt kan vente op til flere år.

5

Kvinfo

- Vi kan se, at børn er en helt afgørende faktor for, hvordan ligestilling mellem kønnene udvikler sig. Når man som mand og kvinde begynder at være på arbejdsmarkedet, starter man ud med at få næsten lige løn. I det øjeblik, der kommer børn, så begynder skellet, siger Kvinfos direktør. (Foto: NIELS AHLMANN OLESEN © Scanpix)

- Det er helt afgørende for at fremme ligestillingen i Danmark. Det giver ikke bare bedre forudsætninger for fædrene. Det er også forudsætningen for, at vi kan rykke på de helt klassiske ligestillingsudfordringer, som vi fortsat har om det kønsopdelte arbejdsmarked, uddannelsesvalg, ligeløn, karriere og ledelsesposter, siger Kvinfos direktør, Henriette Laursen, til Ritzau.

- Vi ender med et mere reelt frit valg, end det vi har under de nuværende regler, som jeg ser det. Men umiddelbart kan det virke som et tab for dem, der vælger ikke at tage de to måneder.

6

Erhvervslivet

De nye regler skal sikre, at arbejdende fædre kan tage mindst 10 dage fri fra arbejde umiddelbart i forbindelse med fødslen. Derudover præciseres de hidtil gældende regler om mindst fire måneders forældreorlov per forælder, så to af de fire måneder er låst til hver forælder og for eksempel ikke kan overdrages til moren, hvis ikke faren holder fri. (arkivfoto) (Foto: christian Als © Scanpix)

Jacob Holbraad, adm. direktør i Dansk Arbejdsgiverforening (DA):

- Vi har fra start været skeptiske over for forslaget, og dagens aftale ender desværre også med at gribe mere ind i de danske regler, end vi havde håbet på. Det er vores overbevisning, at forældreorlov er et nationalt anliggende, og at familierne som udgangspunkt selv skal have lov til at disponere over deres egen orlovsperiode.

- Vi har allerede i dag gunstige orlovsmuligheder i Danmark, og de muligheder bliver ikke forbedret i dag.

Mette Fjord Sørensen, forsknings- og mangfoldighedschef i Dansk Industri:

- Der er stor forskel på de europæiske arbejdsmarkeders orlovsmuligheder, og derfor havde vi gerne set, at orlov ikke blev bestemt gennem et direktiv.

- I industriens overenskomst har vi allerede fem ugers øremærket barsel, så idéen er ikke fremmed for os, men der er ingen tvivl om, at vi i DI gerne vil have, at fædre tager mere barsel.

- Lige nu tager de fleste fire uger, og mændene kunne sagtens tage mere. Vi opfordrer virksomheder til at gøre deres mandlige medarbejdere opmærksomme på, at der faktisk er en del barsel, der kan deles mellem mor og far.

Facebook
Twitter