Ole Birk om signalskandale: Direktører fik bonus efter reglerne

Banedanmark-direktører fik fuld bonus, selv om de ikke nåede ikke deres fastsatte mål.

Transport-, bygnings- og boligminister Ole Birk Olesen (LA) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Selv om Banedanmark i 2016 havde store problemer med at få udrullet det nye signalsystem til togdriften, udbetalte det statslige selskab en bonus til samtlige direktører, en såkaldt resultatløn.

Det har forarget Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet, De Radikale og SF i en sådan grad, at de i dag har haft transportminister Ole Birk Olesen (LA) i samråd. Men her konkluderede ministeren, at han ikke kan pege på, at der er foregået noget forkert.

- Det fremgår af Finansministeriets vejledning om anvendelsen af resultatløn, at der ikke skal være en en-til-en sammenhæng mellem opnåelsen af resultatmål og tildelingen af resultatløn, sagde Ole Birk Olesen på samrådet.

Alle seks medlemmer af Banedanmarks direktion fik en bonus på mellem 100.000 og 125.000 kroner, har DR Nyheder kunne berette på baggrund af en aktindsigt hos Banedanmark.

Selvom tre af direktørerne ikke nåede de fastsatte mål, der var opsat for at udbetale fuld bonus, blev den alligevel udbetalt, fordi direktørerne havde ydet en "særlig indsats", som det hedder i motivationen for at udbetale resultatløn.

Ole Birk: Direktionen løser mange andre opgaver

Ole Birk Olesen medgiver, at det kan være "vanskeligt at forklare", at der udbetales resultatløn, hvis der er "noget, der ikke er lykkedes". Men signalprogrammet er blot en blandt mange opgaver for Banedanmarks direktion, understreger han.

- Sådan som den offentlige lønpolitik er skruet sammen, kan man godt få resultatløn for de opgaver, man løser, også selv om der er en enkelt opgave, man ikke får løst, siger ministeren til DR Nyheder.

Men er det rimeligt, at man på trods af store forsinkelser med signalprogrammet – som direktionen har ansvaret for – modtager bonus?

- Det her handler om 2016. De store problemer, som signalprogrammet har, går op for os i løbet af 2017. I 2016 gjorde ledelsen et stort arbejde med at replanlægge signalprogrammet på baggrund af en tidligere ledelse, som ikke havde gjort arbejdet godt nok. Den nye ledelse gjorde arbejdet bedre. Derfor fik man resultatløn for det - og de andre dele af Banedanmarks område, hvor man havde løst opgaven godt.

Så du mener ikke, der er noget galt med bonusordningen i Banedanmark?

- Jeg synes sagtens, man kan diskutere, om bonusordninger er en god ide. Man kunne for eksempel have den politik, at hvis man udfører sit arbejde, så får man sin løn – og hvis man ikke udfører sit arbejde, får man en fyreseddel. Det ville jeg synes var en udmærket lønpolitik. Men det er ikke den politik, skiftende regeringer i Danmark har haft, siger Ole Birk Olesen.

Men nu er det dig, der er minister. Vil du gøre noget ved det?

- Desværre ligger den offentlige lønpolitik under Finansministeriet, ikke under Transport-, Bygnings- og Boligministeriet.

S: Ministeren har ikke hånden på rattet

Hverken Dansk Folkeparti eller Socialdemokratiet er videre imponeret over ministerens svar.

- Det kan ikke være rigtigt, at vi har en minister, der ikke har hånden på rattet, siger Socialdemokratiets transportordfører, Rasmus Prehn.

- Vi skal have en ordning, der meget mere målrettet tilskynder til, at man bliver målt på det vigtige – nemlig at signalprogrammet kommer op at køre. Frem for, at man får en bonus for nærmest bare at møde op på arbejde. Det skriger til himlen. Ministeren har svigtet ved ikke at spørge ind til det her, før pressen tager fat i det.

Også transportordfører Kim Christiansen fra regeringens støtteparti, Dansk Folkeparti, er skuffet over ministerens svar, som han kalder "komplet uforståeligt":

- Det var en opremsning af paragraffer og en gang snik-snak.

Signalprogram forsinket til 2030

Foruden resultatlønnen udbetalte Banedanmark også knap 609.000 kroner i fratrædelsesgodtgørelse til administrerende direktør Jesper Hansen, der forlod det statslige selskab tilbage i 2016 efter ti år på posten.

Han forlod selskabet ovenpå de mange problemer med signalprogrammet, og det var en væsentlig faktor til, at hans åremålsansættelse ikke blev forlænget, har Rigsrevisionen tidligere konkluderet.

Banedanmarks nye signaler bliver dyrere end oprindeligt budgetteret. Rigsrevisionen har kritiseret styringen af projektet og tidsplanen er skredet flere gange. Udrulningen ventes nu først i mål i år 2030.

Facebook
Twitter