Ombudsmanden kritiserer Justitsministeriet i Eritrea-sagen

Men Ombudsmanden afviser, at der er sket væsentlige retsbrud.

Eritrea-rapporten konkluderede, at desertører ikke automatisk var berettiget til asyl, men efter at to hovedkilder tog afstand fra rapporten, så styrelsen anderledes på situationen. (Foto: AFP / Marwan Naamani)

Folketingets Ombudsmand afviser decideret væsentlige retsbrud, men kritiserer Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet i Eritrea-sagen.

Omdrejningspunktet i sagen er en kontroversiel rapport, der skulle grundlag for behandlingen af asylsager fra Eritrea, men som er endt med ikke at have betydning.

Rapporten konkluderede, at desertører ikke automatisk var berettiget til asyl, men efter at to hovedkilder tog afstand fra rapporten, så styrelsen anderledes på situationen.

I sin afgørelse gør Folketingets Ombudsmand det klart, at myndighederne bør lære af forløbet.

- Myndigheder skal ikke bare følge reglerne – de skal også gøre det på en måde, som understøtter borgernes tillid til systemet. Jeg sætter spørgsmålstegn ved, om Udlændingestyrelsen og Justitsministeriet har levet op til dette grundlæggende princip i Eritrea-sagen, siger ombudsmand Jørgen Steen Sørensen.

Sagen er ikke slut

Han har bedt myndighederne om at forholde sig til hans udlægning af sagen, og først når myndighederne har haft lejlighed til at udtale sig, kan han afslutte sagen. Myndighederne er blevet bedt om bemærkninger til redegørelsen inden seks uger.

Sagen begyndte, da antallet af flygtninge fra Eritrea i juli 2014 pludselig var steget 510 fra 10 i marts.

Det fik daværende justitsminister Karen Hækkerup (S) til at annoncere, at Udlændingestyrelsen, der har ansvaret for behandlingen af asylansøgninger, ville standse behandlingen af alle sager fra Eritrea.

Styrelsen skulle undersøge, om eritreerne havde et "reelt beskyttelsesbehov". Det resulterede i, at en delegation fra Udlændingestyrelsen i august - og igen i oktober - rejste til Etiopien for at indhente oplysninger til en rapport om mulighederne for at sende flygtninge tilbage til Eritrea.

Ombudsmanden kritiserer, at myndighedernes kommunikation efterlod det indtryk, at det var justitsministeren eller Justitsministeriet, der havde arrangeret den såkaldte "fact finding-mission", der lå til grund for rapporten.

Medarbejderne i Udlændingestyrelsen fik i midten af august at vide i et internt notat, at de ikke måtte give asyl til personer fra Eritra, før nye baggrundsoplysninger om landet forelå.

Troværdighed lider knæk

I oktober skrev Berlingske, at en række Eritrea-eksperter advarede om, at situationen i Eritrea var så alvorlig, at Danmark ikke burde sætte behandlingen af eritreernes asylsager i bero.

Senere fastslås det, at Danmark var det eneste land - blandt dem vi normalt sammenligner os med - der satte asylsager fra Eritrea i bero.

Rapportens troværdighed led et ordentligt knæk 1. december, Berlingske beretter, at hovedkilden, professor Gaim Kibreab fra London, mener, at de danske udlændingemyndigheder har udledt de modsatte konklusioner om situationen i Eritrea i forhold til, hvad han havde fortalt dem.

I december står en ny kilde fra den omstridte rapport frem og kalder i en mail til DR Nyheder konklusionerne "barske og umenneskelige".

Dagen efter åbnede Udlændingestyrelsen op for, at desertører fra Eritrea alligevel kunne få automatisk asyl, og rapportens konklusioner var dermed ubrugelige. Netop denne beslutning er Folketingets Ombudsmand også kritisk over for.

/DR Nyheder/

Facebook
Twitter