Omfartsvej i Mariager er ikke alene: Regeringen sløjfer flere politiske aftaler fra VLAK

Ny karakterskala og ø for kriminelle udlændinge er blandt de blå idéer, der droppes.

Martin Henriksen, der kæmpede for et 'paradigmeskifte' i udlændingepolitikken, må sande, at den nye regering allerede har sløjfet et par af hans idéer. (Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix) (Foto: liselotte sabroe © Scanpix)

Transportminister Benny Engelbrecht (S) har i dag droppet planerne om en ny omfartsvej i Mariager, som ellers blev besluttet under en del palaver af den forhenværende regering med støtte fra Dansk Folkeparti.

Men omfartsvejen, som af kritikere af planen blev kædet sammen med Dansk Folkepartis forhenværende folketingspolitiker Kim Christiansens bopæl i byen, er langt fra den eneste politiske aftale fra den tidligere regering, som nu bliver droppet af den socialdemokratiske regering.

Regionerne nedlægges ikke

Formand for Danske Regioner, Stephanie Lose (V), fik en hjælpende hånd fra Socialdemokratiet, da de dannede regering og skrev i forståelsespapiret mellem dem, Radikale, SF og Enhedslisten, at regionerne skal videreføres. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Som en del af den tidligere regerings sundhedsreform, der blev præsenteret i starten af året, skulle regionerne nedlægges.

Det har dog stået klart, lige siden Socialdemokratiet med forståelsespapiret i hånden kunne danne en regering, at regionerne får lov til at fortsætte.

Lavere integrationsydelse er droppet

Forsørgere på integrationsydelse skal alligevel ikke undvære 1.000 kroner om måneden fra årsskiftet. (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

I forbindelse med finansloven for 2019 blev den daværende regeringen og Dansk Folkeparti enige om at sænke integrationsydelsen fra 2020.

I starten af september vedtog den nuværende regering med beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard Thomsen (S) i spidsen at droppe den ellers vedtagne sænkelse.

Ændringen betyder, at enlige forsørgere på integrationsydelsen kan beholde 2.000 kroner om måneden, de skulle have gået ned i ydelse, mens par med børn hver især slipper for at gå 1.000 kroner ned i ydelse.

Du skal fortsat betale skat af din mobiltelefon

Lang næse til danskere med arbejdsgiverbetalt telefon - den planlagte afgiftfri mobiltelefon forbliver skattepligtig fremadrettet. (Foto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix) (Foto: VIBEKE TOFT © Scanpix)

Skattelettelser var et helt stort stridspunkt i den forhenværende regering. Mens Liberal Alliance klatrede den ene vej, hev Dansk Folkeparti i flere omgange med succes Anders Samuelsen og Liberal Alliances ambitioner ned på jorden igen.

Men regeringen fik med støtte fra Dansk Folkeparti droppet, at medarbejdere skal betale skat af den arbejdsgiverbetalte mobiltelefon, som mange danskere får som et frynsegode på jobbet.

Men den skattelettelse bliver nu også droppet. Pengene, som det havde kostet, skal i stedet bruges til at indfri nogle af de socialdemokratiske prioriteringer på den kommende finanslov, løftede statsminister Mette Frederiksen sløret for i forgårs på Facebook.

Den kriminelle udlændinge-ø Lindholm droppes

Lindholm nær Kalvehave bliver alligevel ikke udrejsecenter for afviste kriminelle udlændinge. (Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix) (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)

Et af de mest omdiskuterede punkter i det såkaldte ’paradigmeskifte i udlændingepolitikken’, som blev vedtaget af den tidligere regering med støtte fra Dansk Folkeparti i finansloven for i år, er øen Lindholm.

Øen skulle fremover huse afviste kriminelle udlændinge.

Men i denne uge fik også den plan det endelige dødsstød fra udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S).

LA-ministers fraværsregler på gymnasier ændres

Merete Riisager (LA), forhenværende undervisningsminister, skærpede selv fraværsreglerne i den seneste valgperiode. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)

I sin tid indførte daværende undervisningsminister Merete Riisager (LA) nye fraværsregler, der betød fuldt fravær for dansk- eller fysiktimerne, hvis blot en elev kom et minut for sent til timen.

Den regel har den nye undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), allerede varslet et opgør med.

Hun kalder fraværsreglerne, indført egenhændigt af Merete Riisager, for ”rigide”.

Ny karakterskala skal gentænkes

12+ bliver ikke til virkelighed - i stedet skal syvtrinsskalaen laves helt om. (Foto: Jens Nørgaard Larsen/Ritzau Scanpix) (Foto: Jens nøRgaard Larsen © Scanpix)

Forhenværende uddannelses- og forskningsminister Tommy Ahlers (V) tænkte kreativt og ville netop belønne ekstradygtige elever og den ekstragode opgave med en ny karakter – nemlig karakteren 12+.

Men i stedet for at tilføje en karakter, vil den nye uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) lave hele systemet om.

Optagelseskrav til gymnasierne slækkes

Gymnasieelever får måske lov til at slippe med en løftet pegefinger, hvis de kommer et minut eller to for sent til time. (Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix) (Foto: Linda Kastrup © Scanpix)

Den tidligere regering med Lars Løkke Rasmussen (V) i spidsen indførte efter et uddannelsesforlig et krav om, at visse elever skal bestå en optagelsesprøve for at komme ind på en gymnasial uddannelse.

Prøven var for elever, der havde et karaktergennemsnit under fem i folkeskolen eller kom fra en prøvefri friskole eller efterskole. I prøven skulle eleverne bestå dansk, engelsk, matematik og fysik og have mindst 4 i alle fag – fik eleven karakteren 2 i et enkelt fag, kunne de godt vinke farvel til ønsket om en plads på gymnasiet.

Uddannelsesbesparelser droppes

Fremover skal de videregående uddannelser ikke længere finde to procent på budgettet. (Foto: Keld Navntoft/Ritzau Scanpix) (Foto: KELD NAVNTOFT © Scanpix)

Noget, der for en gang skyld har fået gymnasierektorer og elever til at forene sig i kamp, har været det såkaldte omprioriteringsbidrag gennemført af den forhenværende regering.

Kort fortalt betyder omprioriteringsbidraget, at uddannelsesinstitutioner har skullet spare to procent af deres budget år efter år – for så at bruge pengene på noget andet.

Men besparelserne, som også er kaldet ’grønthøsteren’, for 2020, er droppet på forslaget til finansloven for 2020, har uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen (S) bebudet.

Det betyder, at planlagte besparelser på omkring 300 millioner kroner kan blive hos skolerne.

Arveafgiften på familieejede virksomheder skal sættes op

Erhvervsminister Simon Kollerup står i spidsen for at få hævet arveafgiften for familieejede virksomheder. (Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix) (Foto: Philip Davali © Scanpix)

Hvor den forhenværende VLAK-regering med støtte fra Dansk Folkeparti i 2017 sænkede arveafgiften for familieejede virksomheder fra 15 procent til fem procent, går det nu tilbage, hvis det står til regeringen og erhvervsminister Simon Kollerup (S).

Til gengæld kan man få lov til at betale skatten over 30 år, lyder det fra Simon Kollerup.