Onlinecasinoer, plastikposer og leasede firmabiler skal betale regeringens finanslov

Velfærdsløftet skal finansieres gennem en række afgifter og besparelser.

En forhøjelse af afgifterne på leasingbiler og højere afgifter på plastikposer er blandt indtægtskilderne på finansloven. (Foto: BAX LINDHARDT © Scanpix)

Flere pædagoger, et løft af folkeskolen og et droppet årligt sparekrav på kulturområdet.

Mens politikerne fra aftalepartierne bag finansloven her til aften stod i kø for at fremhæve de ting, de har fået med på finansloven, var det sværere at få fyldestgørende svar på, hvem der skal betale for velfærdsløftet.

Godt en time efter at finansminister Nicolai Wammen (S) trådte ud af glasdøren og præsenterede aftalen, har Finansministeriet offentliggjort aftaleteksten. Her står der sort på hvidt, hvem der skal skal betale: spiludbydere, nogle aktionærer, virksomhedsejere, og så forhøjes en række afgifter.

Lad os tage nogle eksempler.

Flere penge fra spil

Regeringen hæver fra 2021 den såkaldte bruttospilleindtægt fra 20 til 28 procent. Det betyder, at udbyderne af sportsvæddemål og onlinecasinoer skal betale otte procentpoint mere til statskassen af deres overskud. Det forventer Finansministeriet vil indbringe 150 millioner ekstra årligt.

Derudover indføres der en registreringsafgift på fly, der ventes at indbringe fem millioner kroner om året.

Strammer skruen mod leasingbil-markedet

100 millioner kroner finder partierne ved at stramme reglerne for leasede firmabiler. Ifølge partierne er det "et udbredt fænomen", at biler leases som firmabiler med et beskatningsgrundlag, der er væsentligt lavere end prisen på en tilsvarende bil i normal handel. Ved at kræve en genberegning af registreringsafgiften forventer partierne at få flere penge ind.

Partierne har også fundet 65 millioner kroner ved at hæve afgifterne på plastikposer og engangsservice. Afgiften er i dag på 22 kroner per kilo for bæreposer af plast og 10 kroner per kilo for bæreposer af papir. Den afgift bliver tredoblet.

Derudover fjernes en særlig skatterabat hos en gruppe aktionærer. De såkaldte hovedaktionærer har under visse betingelser kunnet få en rabat på skatten af aktiegevinsten. Den rabat fjernes nu og ventes at indbringe omkring 160 millioner kroner i 2020.

Hævede punktafgifter

En række andre afgifter stiger også. Det gælder afgifterne på råstofmaterialer, tinglysning, bekæmpelsesmidler, spildevand og emballage, der nu skal indekseres med 1,8 procent årligt. Det giver 70 millioner kroner i 2020. I 2023 vil det give 230 millioner kroner.

Et af de store socialdemokratiske løfter i valgkampen har været besparelser på statens brug af konsulenter. Her har partierne aftalt at nedbringe udgifterne med 126,8 millioner kroner til næste år.

Også en skattefinte, hvor forældre har kunnet erhverve lejligheder til deres børn gennem en virksomhed og dermed opnå en skatterabat, lukkes med finanslovsaftalen. I 2021 ventes det at give en besparelse på 130 millioner kroner.

To annullerede skattelettelser

Den meget omdiskuterede bo- og gaveafgift på familieejede virksomheder bliver forhøjet til 15 procent med regeringens nye finanslov fra de nuværende seks procent.

Det er blevet voldsomt kritiseret af både erhvervslivet og blå blok, der mener, at arveafgiften kan ende med at lægge en voldsom byrde på virksomheder, der skifter hænder fra en generation til en anden. Og dermed mindske investeringer og koste job.

I 2016 besluttede den daværende regering gradvist at sænke bo- og gaveafgiften på familieejede virksomheder til fem procent frem mod 2020. Det er den lempelse, regeringen og dens støttepartier nu annullerer.

Det er målet at finde et provenu på en milliard kroner, siger Nicolai Wammen, der vil nedsætte en ekspertgruppe for at sikre, at det sker.

Aftalepartierne har også valgt at fastholde skatten på arbejdsgiverbetalt telefoni. Den skat afskaffede den daværende VLAK-regering ellers.

Skatten på den arbejdsgiverbetalte telefon giver 600 millioner kroner ekstra til at finansiere andre forslag i finanslovsaftalen.

K savner vækstinitiativer

Hos Det Konservative Folkeparti lyder der advarsler.

- Der mangler initiativer, der skal skabe vækst. Så er vi kede af, at der er så mange skatter og afgifter, der skal stige, siger finansordfører Rasmus Jarlov (K).

- Det bliver dyrt for virksomhederne og det bliver dyrt for boligejerne, når der skal hentes så mange penge fra dem, siger Rasmus Jarlov (K).

Venstre-formand og oppositionens leder, Jakob Ellemann-Jensen, ville mandag aften ikke kommentere finansloven.

Du kan dykke ned i regeringens aftale med Radikale Venstre, Enhedslisten, SF og Alternativet her.