Formanden for DF, Kristian Thulesen Dahl, skriver i dag i sit ugebrev, at Dansk Folkeparti vil støtte regeringens mål.

- Vi vil acceptere de 70 procent imod, at vi så får indflydelse på, hvordan vi arbejder videre med klimamålsætningen.

Formanden uddyber, at DF hele tiden har støttet op om en ambitiøs klimapolitik, til trods for at de under valgkampen kaldte debatten om klima for 'hysteri' og 'overbudspolitik'.

- Under valgkampen kom det til at fremstå, som om vi var meget uenige med hinanden, og vi var nok også lidt langsomme om at komme ind i den her diskussion, siger Kristian Thulesen Dahl.

Venstre vil i sidste ende gerne reducere udledningen af drivhusgasser med 100 procent, men ud fra tidsrammen, der hedder 2030, vil de gerne gå med til 70 procent, som der står i forståelsespapiret, lyder det nu fra klimaordfører Thomas Danielsen (V).

- Ved forhandlingerne kan vi nok hurtigt blive enige om 50 procent. Efter lidt tid sikkert også 60 procent, men hvis Venstre skal gå med til 70 procent, så skal der være sikkerhed om metoderne, siger han.

Han nægter at give Socialdemokratiet en blanko-check til at forhandle med de røde partier, hvorfor måden Danmark opnår 70 procents målsætningen, skal være klar, inden de lægger stemmer til klimaloven.

Enigheden i blå blok fortsætter, for Liberal Alliance vil også gerne støtte en målsætning på 70 procent, men med det forbehold, at det ikke må koste vækst.

- Hvis klimatiltagene koster på vækst i BNP, så skal der kompenseres et andet sted. For eksempel ved skattepolitiken. Er det princip klart, så støtter vi regeringen, siger klimaordfører Ole Birk Olesen (LA) i dag.

Konservative var det første parti fra blå blok til at melde ud, at de vil trykke hånd med regeringen om reduktionsmålet.

Det kunne formand Søren Pape Poulsen (K) fortælle i mandags. Men ligesom de resterende oppositionspartier er det ikke uden forbehold.

- Vores hovedkrav bliver, at klimaaftalen ikke skal koste arbejdspladser, siger Søren Pape Poulsen til Avisen.dk.

Det er klimaminister Dan Jørgensen (S), som leder forhandlingerne i forhold til rent faktisk at nå regeringens mål. Og der bliver ikke lagt skjul på opgavens størrelse.

- Det bliver særlig svært at nå den sidste del af målet fra 65 procent til 70 procent. Det vil kræve virkemidler, vi endnu ikke kender, og derfor en tæt involvering af Klimarådet og andre eksperter for at nå i mål, skrives der i regeringens forståelsespapir.

Om ikke andet har Socialdemokratiet hvert fald en bred opbakning til at sætte reduktionsmålet på 70 procent.

Men det kan være, Dan Jørgensen får behov for den tryllestav, tidligere klimaminister Lars Christian Lilleholt (V) overrakte ham ved ministerovertagelsesceremonien.

Inden Dan Jørgensen blev minister, var han nemlig heller ikke selv tilhænger af at sætte målet til 70 procent. Det var noget, regeringens støttepartier fik presset igennem under regeringedannelsen. Under valgkampen sagde han sådan her om målet:

- Vi undrer os selvfølgelig over, at det godt kan have karakter af bare at tænke på et tal. Den ene dag er det 60 procent, der er et ufravigeligt krav, og den næste er det 70.

SF fortalte i slutningen af maj, at de har et ønske om at reducere udledningen med 70 procent. Inden da var deres målsætning på 60 procent.

Og formanden, Pia Olsen Dyhr, holder sig altså nu til 70 procent til trods for ikke at kende løsningen.

- Vi kan ikke nå helt i mål, da vi ikke kender alle løsninger i dag og frem til 2030. Derfor bliver vi nødt til at spørge Klimarådet, hvad de bedste virkemidler er. Men det skal ikke være til hinder for, at vi allerede nu går i gang med de løsninger, vi kender, sagde hun til Information.

Radikale Venstre var tidligere på året imod et mål på 70 procent og mente selv, det skulle være 60 procent. Klimaordfører Ida Auken (RV) sagde dengang, at et klimamål også skulle "hænge sammen i virkelighedens verden".

- Så er det klart, at et parti som Enhedslisten, der ikke skal sidde med regeringsansvaret og få økonomien til at hænge sammen, skruer lidt op for det hele, i forhold til hvad vi andre siger, sagde hun i starten af året.

I juni skiftede de så mening.

For her sagde politisk leder Morten Østergaard, at de opjusterede deres målsætning på baggrund af en ekspertvurdering, partiet fik lavet.

- Vi mener, at det er både realistisk, men også tilpas ambitiøst til, at vi skal stå på tæer og ikke bare kan klare det med kendte virkemidler, sagde Morten Østergaard til Information.

Enhedslisten efterlader ingen tvivl om deres holdning. De vil kun acceptere en reduktion på 70 procent, og politisk ordfører Pernille Skipper (EL) kaldte det under regeringsdannelsen for en topprioritet for partiet.

- Det er grundlæggende for, at Danmark kan opfylde Parisaftalen, og for, at vi kan se vores børn og børnebørn i øjnene for at sige det helt firkantet, sagde Pernille Skipper til JydskeVestkysten.

Luftede første gang tanken om 70 procents reduktion i 2030 i marts 2017. De trak dog i land med meldingen om, at det 'måske ikke var så smart' at lave en soloudmelding på området. På det her tidspunkt havde ingen partier en målsætning på 70 procent.

Men det blev siden partiets politik. Alternativet var sammen med Enhedslisten de første til at have det som officiel politik. Noget, de stod alene med længe. Først i valgkampen begyndte andre partier – SF og Radikale Venstre – at tilslutte sig ideen.

- Hvis ikke vi gør det, vil der være tale om et enormt generationssvigt, sagde klimaordfører Rasmus Nordqvist (Å) til fyens.dk.

Det var i dag ikke muligt at få en kommentar fra Nye Borgerlige, men på deres hjemmeside skriver de:

- Nye Borgerlige er åbne overfor at reducere CO2-udledningen. Det skal foregå med fornuft og realisme. Reduktion af CO2-udledningen skal foregå på kommercielle vilkår og i samarbejde med andre lande.