Hjælp til brændstofregningen kan være på vej: Regeringen vil hæve kørselsfradraget

Statsminister Mette Frederiksen foreslår at hæve værdien af fradraget for dem, som kører langt på arbejde. Samtidig mødes Skatterådet i dag for at beslutte, om taksten på befordringsfradraget skal sættes op.

Skatterådet mødes i dag for at beslutte, om befordringsfradraget skal hæves. (Foto: © Mads Claus Rasmussen, Ritzau Scanpix)

Det kan være, at du snart kan få flere penge til benzinen, hvis du kører langt på arbejde.

Regeringen mener nemlig, at kørselsfradraget skal hæves i 2022.

- Nu betaler man altså 14-15 kroner for en liter benzin, og det kan man mærke på økonomien. Derfor foreslår vi, at vi i 2022 laver en forhøjelse af kørselsfradraget for at hjælpe alle dem, der er i arbejde og har behov for bilen for at kunne passe et arbejde, siger statsminister Mette Frederiksen (S).

Samtidig mødes Skatterådet i dag for at beslutte, om taksterne i kørselsfradraget skal forhøjes på baggrund af de stigende brændstofpriser.

Taksten per kilometer fastsættes af Skatterådet. Mens politikerne kan beslutte, at selve skattefradraget skal have en større værdi. Både højere takster og højere fradragsværdi vil give bilisterne flere penge i lommen.

Man kan få kørselsfradrag, hvis man kører mere end 24 kilometer til og fra arbejde. I den nuværende ordning får man et fradrag på 1,98 kroner per kørt kilometer.

Regeringen: Flere penge til pendlerne

Regeringen kommer ikke med et konkret forslag til, hvor meget kørselsfradraget skal hæves. Det vil Mette Frederiksen drøfte med Folketingets partier, når Skatterådet har fremlagt sin anbefaling.

- Vores idé er at give en konkret håndsrækning til dem, der er meget udsatte. Og så at hjælpe alle dem, der er på arbejdsmarkedet, og som har langt til arbejdspladsen og derfor har et kørselsfradrag, siger Mette Frederiksen.

- Vi kan ikke fjerne alle konsekvenserne. Der vil vi gerne hjælpe dem, der har behov for at passe deres arbejde, siger statsministeren.

Statsminister Mette Frederik vil hæve befordringsfradraget for at hjælpe danskerne med de stigende brændstofpriser.

Støttepartier afventer

Christiansborg tager flere partier positivt imod forslaget. Blandt andre Dansk Folkeparti, der længe har ønsket befordringsfradraget hævet.

- At regeringen kommer os i møde på det, det er bare skønt, siger formand Morten Messerschmidt.

Støttepartierne SF og Enhedslisten er mere forbeholdne.

- Vi er ikke interesseret i at kompensere nogle af dem, der har allermest. Hvis vi taler om folk i Nordsjælland med høje lønninger, så vil vi ikke kompensere dem, siger partiets formand Pia Olsen Dyhr og fortsætter:

- Men en helt almindelig jobsøgende, der fx kører rundt med lange afstande i det jyske, hvor der ikke er kollektiv trafik, der er vi villige.

Heller ikke Enhedslisten kan på forhånd bakke op om en generel stigning i fradraget.

- Min bekymring vil være, at vi så sender penge ud til nogle af dem, der i forvejen har rigeligt. Man kan sagtens give penge til de familier, der er udsat for store energiprisstigninger og har få penge, uden det skal være igennem befordringsfradraget, siger politisk ordfører Mai Villadsen.

FDM: Befordringsfradraget skal hæves betydeligt

Står det til foreningen for bilejere FDM, så er en forhøjelse af kørselsfradraget velkomment.

- Det er rigtigt positivt, at politikerne vil få kigget på de ekstra udgifter, som pendlerne har, siger Torben Kudsk, der er afdelingschef i FDM.

Men ifølge foreningen skal kørselsfradraget hæves væsentligt mere for at have en effekt på danskernes pengepung.

Ifølge FDM har de høje brændstofpriser givet pendlerne merudgifter for 1.300 kroner om året. Med de nuværende beregninger dækker kørselsfradraget kun merudgifter for 300 kroner om året, hvis man alene hæver taksterne.

Derfor er det vigtigt, at der bliver taget højde for flere faktorer end kun de høje brændstofpriser, når man fastsætter kørselsfradraget, lyder det fra FDM.

- Når man hæver kørselsfradraget, er det vigtigt, at man ikke kun justerer for den ændring, der er i brændstofprisen. Der er behov for en større ændring, så danskerne kan få dækket deres omkostninger, siger Torben Kudsk.

Det er netop det, som regeringen lægger op til, og som flere politiske partier i de seneste uger har krævet.

Frygter, at folk ikke vil tage arbejde

FDM har længe haft interesse i at få hævet kørselsfradraget.

Ifølge foreningen kan et for lavt fradrag nemlig få folk til ikke at ville køre langt på arbejde.

- Hvis man ikke går ind og hæver fradraget, så er der en risiko for, at folk vil gå ind og regne på, om det overhovedet kan betale sig at tage det her arbejde, siger Torben Kudsk.

Også Landdistrikternes Fællesråd håber på, at fradraget bliver hævet. For det kan være et incitament til at tage et arbejde, der ligger længere væk fra en bopæl.

- Det vil få en kæmpe betydning for folk, der drømmer om at flytte på landet. Der er ikke et alternativ med bus og tog, men med et højere fradrag vil det styrke folks lyst til at flytte på landet, siger Steffen Damgaard, der er formand for Landdistrikternes Fællesråd.