Opgør med lukrativ pension kan hæve politikeres grundløn til 959.000 kroner

Enhedslisten og Dansk Folkeparti kalder udkast til ny politikerløn for 'grådigt'.

Politikerne i Folketinget skal til næste år forhandle om, hvad de selv skal have i løn. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)

En årsløn på 959.000 kroner plus 17 procent i arbejdsgiverbetalt pension.

Det kan blive virkeligheden for medlemmerne af Folketinget, når politikerne i det nye år skal forhandle om deres egen løn.

I dag er årslønnen 678.000 kroner. Ved siden af kommer et skattefrit tillæg på 63.000 kr. om året. Pensionen er livslang og størrelsen afhænger af, hvor lang tid politikerne har siddet i Folketinget. Det samlede værdi af begge lønpakker er cirka 1,2 millioner kroner.

For to måneder siden varslede et bredt flertal i Folketinget et opgør med de lukrative pensioner og andre goder, som politikerne ofte er blevet kritiseret for.

Derfor bad Socialdemokraternes gruppeformand Flemming Møller Mortensen om at få lavet beregninger på, hvordan lønpakken skulle se ud, hvis den skulle ligne det almindelige arbejdsmarked.

DR Nyheder har fået aktindsigt i beregningerne, som er lavet af Medarbejder og Kompetencestyrelsen.

De viser, at politikernes grundløn skal stige med 280.000 kr. eller 41 procent, hvis der skal kompenseres for, at det skattefrie tillæg og de gunstige pensionsforhold forsvinder. På den måde vil ændringer af politikernes løn cirka gå i nul.

En lønpakke med en årsløn på 959.000 og 17 procent i pension vil betyde, at politikerne bliver blandt de fire procent af lønmodtagere på fuld tid med den højeste lønindkomst. Det viser et særudtræk, som Danmarks Statistik har lavet for DR.

Hverken dyrere eller billigere

Både Venstre og Socialdemokraterne, der til sammen har flertal i Folketinget og gennem årene har dannet fælles front om politikerløn, mener, at ændringer i politikernes løn skal gå i nul.

Og det holder Karsten Lauritzen, næstformand i Venstres folketingsgruppe, fast i.

I har sagt, at det skal være et nulsumsspil, og at I gerne vil følge Vederlagskommissionens anbefalinger. Det har i fået nu. Beregningerne siger, at I skal have 280.000 kroner mere i grundløn, svarende til 41 procent. Går I ind for det?

- Der er ikke tale om, at folketingsmedlemmer får 41 procent mere i løn. Forslaget er at veksle nogle gamle særregler og pension til mere i løn. Vi har den holdning, at vi ikke vil forringe de samlede vilkår, for vi har brug, at flittige og kloge mennesker går ind i politik. Og det får vi ikke ved at forringe vilkårene, siger Karsten Laurtitzen.

  • - Vi har den holdning, at vi ikke vil forringe de samlede vilkår, for vi har brug, at flittige og kloge mennesker går ind i politik, siger Karsten Lauritzen, der er næstformand i Venstres folketingsgruppe. (Foto: Thomas lekfeldt © Scanpix)
  • - Vores udgangspunkt er at gennemføre de anbefalinger, lyder det fra politisk ordfører for de Radikale Sofie Carsten Nielsen. (Foto: Ida Guldbaek Arentsen © Scanpix)
  • - Hvis man giver sig selv så stor en lønstigning, vil jeg kalde det grådigt, mener demokratiordfører for Enhedslisten Rosa Lund. (Foto: Niels Christian Vilmann © Scanpix)
  • Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl er helt enig med sin kollega i Enhedslisten. - Jeg synes godt, man kan kalde det grådigt, siger han. (Foto: Ida Guldbæk Arentsen © Scanpix)
  • Socialdemokraternes gruppeformand, Flemming Møller Mortensen, har ikke ønsket at udtale sig, men han har tidligere sagt, at partiet ikke mener, at "folketingspolitikere samlet set skal gå op eller ned i løn". (Foto: Mads Claus Rasmussen © Scanpix)
1 / 5

Det er Flemming Møller Mortensen fra Socialdemokraterne, der sidder for bordenden ved forhandlingerne. Han ønsker ikke at udtale sig om de nye beregninger. Tidligere har han dog sagt til Ekstra Bladet:

’Vi synes ikke, at folketingspolitikere samlet set skal gå op eller ned i løn.’

Det er netop det, som der nu er regnet på konsekvenserne af.

Politisk ordfører for De Radikale, Sofie Carsten Nielsen, er helt enig og er derfor klar til at bakke op om forslaget til en ny lønpakke 'en til en.'

- Jeg vil gerne have et nulsumsspil ud af det. Det er fornuftigt. Vores udgangspunkt er at gennemføre de anbefalinger. Det er nemt at forstå, og det er på niveau med en chef i den offentlige sektor.

Er det ikke svært at forsvare en forhøjelse af grundlønnen på 41 procent?

- Nej, ikke når det betyder, at det er et nulsumsspil. At det bliver tilsvarende ringere pensionsvilkår, siger Sofie Carsten Nielsen.

Grådigt

Mens midten i Folketinget altså bakker op om skitsen til en ny politikerløn, falder opbakningen gevaldigt, hvis man kigger ud på fløjene.

- Politikere fastsætter selv deres løn. Og hvis man giver sig selv så stor en lønstigning, vil jeg kalde det grådigt, siger demokratiordfører for Enhedslisten Rosa Lund.

Formand for Dansk Folkeparti Kristian Thulesen Dahl er helt enig.

- Jeg synes godt, man kan kalde det grådigt. Jeg synes, at politikere på godt og ondt skal være en del af den danske befolkning og kunne relatere sig til de udfordringer, som danskerne lever med. Derfor skal man passe på med ikke at bevæge politikerne for langt væk fra de mennesker, man skal repræsentere, siger han.

Karsten Lauritzen har svært ved at se, at han skulle være grådig.

- Man kunne kalde os grådige, hvis vi samlet set skulle have mere i løn. Men at man veksler nogle pensionsvilkår og et forældet skattefrit tillæg til mere i grundløn, som Vederlagskommissionens anbefaler, synes jeg ikke er grådigt. Jeg står ved, det er en høj løn, men det er heller ikke et let job at være folkevalgt, siger Karsten Lauritzen.

Skattefrit tillæg til telefon og frimærker

Et væsentligt punkt, som skiller partierne, er det skattefrie omkostningstillæg på 5.250 kroner om måneden. Tillægget blev indført i 1954 og skulle blandt andet dække udgifter til porto og telefon. I dag har folketingsmedlemmer fri telefon, som de bliver beskattet af, men tillægget fra 1954 består alligevel.

Socialdemokraterne, Venstre og De Radikale ser det som en del af den samlede lønpakke, så hvis det skal fjernes, skal lønnen stige tilsvarende. Ellers bliver de samlede vilkår forringet.

Men det forstår Enhedslisten og Dansk Folkeparti ikke.

- Jeg synes, at man skulle afskaffe det tillæg helt og så lave en ordning, hvor man bliver kompenseret for de udlæg, man har. Ligesom man vil gøre på enhver anden arbejdsplads, siger Rosa Lund.

Kristian Thulesen Dahl går skridtet videre. Han mener både, at det skattefrie omkostningstillæg skal fjernes og pensionen ændres fra en livslang tjenestemandspension til en almindelig arbejdsmarkedspension, uden at der skal pilles ved grundlønnen.

- De to ændringer kan man sagtens lave uden at hæve den generelle løn til politikerne, som det bliver foreslået her, siger DF-formanden.

Giver god løn gode politikere?

Partierne er også uenige om, hvorvidt lønnen er afgørende for at gøre det attraktivt at gå ind i politik.

Det mener Karsten Lauritzen, den er. Det er en af grundene til, at han ikke vil forringe de samlede vilkår.

- Vi har brug for, at flere mennesker vil engagere sig i politik. Hvis vi forringer vilkårene voldsomt, vil det kun være folk, de står uden for arbejdsmarkedet, som vil synes, det er attraktivt, siger Karsten Lauritzen.

Det argument møder hård modstand.

- Jeg mener ikke, at løn og dygtighed hænger sammen. Christiansborg er en særlig arbejdsplads. Når man stiller op, så er det noget andet end løn, der driver en. Nemlig at gøre Danmark til et bedre sted at leve set i forhold til det politiske udgangspunkt, man har, siger Rosa Lund.

Det er Kristian Thulesen Dahl enig i.

- Jeg køber ikke idéen om, at det er lønnen, som afgør, hvem der går ind i politik. Hvis man går ind i politik, er det fordi, man brænder for det. Hvis man gør det for lønnens skyld, er den måske for god. For dem, vi har brug for i politik, er dem, der brænder for det politiske budskab og ikke gør det for pengene skyld, siger Kristian Thulesen Dahl.

Facebook
Twitter