Optrevler skandaler: Her er vagthunden, der bider politikerne i haserne

Hvem er Folketingets Ombudsmand, og hvilken magt har han?

Folketingets Ombudsmands kontor på Gammeltorv i København. Snart sætter juraprofessor Niels Fenger sig formentlig for bordenden. (Foto: Jens Dresling)

Det er formentlig kun et spørgsmål om formalia, når Folketinget inden længe vælger den 51-årige landsretsdommer Niels Fenger som ny Folketingets Ombudsmand.

Institutionen har eksisteret siden 1954, hvor den blev oprettet efter svensk inspiration. På den anden side af sundet har den svenske pendant, Justitieombudsmannen, siden 1804 holdt øje med, at tingene foregår efter bogen i den svenske riksdag.

Det er samme arbejdsopgaver, der venter Niels Fenger i jobbet som Folketingets Ombudsmand. Institutionens rolle er først og fremmest at kontrollere den offentlige forvaltning. Det betyder, at ombudsmanden behandler klager over blandt andet kommuner, regioner og staten, ligesom han selv kan vælge at gå ind i en sag af egen drift.

Ombudsmanden kan påtale og kritisere myndighedernes afgørelser, hvis de ikke lever op lovgivningen. Men han kan ikke ændre afgørelser, og hans kritik har ingen formel betydning for de personer, han kritiserer. Med andre ord har Ombudsmanden ingen formel magt.

Omvendt anses kritik fra Ombudsmanden som særdeles alvorligt, og det får ofte konsekvenser, hvilket en række tidligere sager viser. Dem kan du læse mere om herunder.

1

Støjbergs måske ulovlige instruks (2016)

Tidligere udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) har flere gange været i samråd i Folketinget om sagen om en måske ulovlig instruks. (Foto: Ida Marie Odgaard © Scanpix)

Den nyeste af sagerne, der særligt har haft offentligheden interesse, er sagen om de såkaldte barnebrude - eller om de 'tvangsadskilte asylpar’, som den betegnes internt i ombudsmandsinstitutionen.

Sagen udsprang af en instruks sendt fra Udlændinge- og Integrationsministeriet i 2016, hvor Inger Støjberg (V) som minister instruerede asylcentrene om at indkvartere gifte asylpar hver for sig, hvis den ene part var under 18 år.

En instruks, der siden viste sig at være ulovlig, fordi der skal laves en individuel sagsbehandling. Men Inger Støjberg fastholder, at hun til Udlændingestyrelsen har gjort det klart, at den individuelle sagsbehandling stadig skulle laves.

Folketingets Ombudsmand har undersøgt sagen uden at rejse kritik. Et flertal i Folketinget har valgt at nedsætte en kommission, der skal kulegrave sagen. Derfor har ombudsmanden også valgt ikke at granske forholdene yderligere, da de nu bliver belyst i kommmissionsundersøgelsen.

2

Tamil-sagen

Tidligere statsminister Poul Schlüter spillede en stor rolle i den såkaldte Tamil-sag. (Foto: JAN JØRGENSEN © Scanpix)

"Der er ikke fejet noget ind under gulvtæppet".

De berømte otte ord blev sagt den 25. april 1989 fra Folketingets talerstol, hvor statsminister Poul Schlüter forsøgte at berolige tilhørerne ved at slå fast, at alt var kommet frem i det, der blev kaldt Tamil-sagen

Det var det som bekendt ikke.

Året inden var 3.000 tamilske flygtninge kommet til Danmark fra det borgerkrigshærgede Sri Lanka. De havde ret til at få deres ægtefælle og børn til Danmark ifølge udlændingelovgivningen.

Den ret ville justitsminister Erik Ninn-Hansen gerne have begrænset. På et ministermøde kort tid efter regeringens tiltræden foreslog han derfor, at den ret blev indskrænket. Men Kristeligt Folkeparti, der var en del af regeringen, var imod.

Justitsministeren tog derefter sagen i egen hånd og sørgede for, at behandlingen af de tamilske familiesammenføringssager i Direktoratet for Udlændinge blev bremset.

I 1988 rettede Dansk Flygtningehjælp henvendelse til Justitsministeriet samtidig med, at nogle af de tamilske flygtninge klagede over sagsbehandlingen gennem en advokat. Det fik Folketingets daværende ombudsmand, Hans Gammeltoft-Hansen, til at sætte lys på sagen, og siden afleverer han en rapport med massiv kritik.

Sagen endte efter yderligere undersøgelser med, at Poul Schlüter gik af som statsminister, og en efterfølgende rigsretssag kostede Erik Ninn-Hansen fire måneders betinget fængsel.

3

Nørrebro 18. maj 1993

Ballade på Nørrebro den 18 maj 1993. Demonstranterne kaster med brosten efter politiet. (Foto: THOMAS SJØRUP © Scanpix)

Natten mellem den 18. og 19. maj 1993 føg brostenene i luften mod kampklædte politifolk, der kastede dem tilbage mod demonstranterne og endda trak pistolerne og skød 113 skarpe skud.

For første gang i fredstid skød politiet direkte mod en menneskemængde under de voldsomme gadekampe mod stenkastende aktivister.

11 unge blev såret af skud, mens 24 politifolk blev kvæstet af brosten og jernstænger - i alt kom 115 betjente mere eller mindre til skade.

De efterfølgende undersøgelser af den dramatiske nat viste ikke, at politiet havde gjort noget forkert. Derfor blev der lagt pres på Folketingets Ombudsmand for at gå ind i sagen, hvilket han gjorde. I sin redegørelse kritiserede ombudsmanden efterfølgende Rigsadvokatens undersøgelseskonklusioner. De var uklare og prægede af fejl, lød det.Sagen endte med en undersøgelseskommission, der i 2000 konkluderede, at I år 2000 kom kommisionens rapport, som frikendte politiets handlemåde og de 113 skud. Dog blev politiet kritiseret for ikke at have iværksat en systematisk undersøgelse af indsatsen..

Kommissionen er foreløbigt blevet et punktum i sagen.

4

Anna Mee Allerslevs lån af festlokale

På et pressemøde i 2017 meddelte Anna Mee Allerslev, at hun trak sig fra politik i København. (Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen © Scanpix)

Stormen rasede mod den radikale borgmester for Beskæftigelses- og Integrationsforvaltningen i København, Anna Mee Allerslev, i 2017. Forinden var det kommet frem, at borgmesteren blandt andet havde fået stillet et gratis lokale til rådighed af et håndværkerfirma, da hun fyldte 30 år.

Pressens beskrivelser fik borgmesteren til at gå af, men ombudsmanden indledte en undersøgelse af sagerne.

På den baggrund kom Folketingets Ombudsmand frem til, at det var i strid med gavereglerne, da Anna Mee Allerslev fik stillet et gratis lokale til rådighed af Øens Murerfirma for at afholde sin 30 års fødselsdag i august 2014.

I redegørelsen lød det også, at den tidligere borgmester ikke burde have deltaget i beslutningen om at give Øens Murerfirma en erhvervspris i 2017. Hun var nemlig inhabil i sagen.