- Jeg har truffet et valg. Jeg vil altid stå på børnenes side.
Sådan lød det i går fra statsminister Mette Frederiksen (S), da hun i går holdt sin første nytårstale som statsminister.
Og for hende betyder det at stå på børnenes side, at flere udsatte børn skal bortadopteres, og at vilkårene for anbringelser uden for hjemmet skal være bedre. Det var i hvert fald budskabet i nytårstalen.
Hvordan det konkret skal bakkes op af lovgivning, har regeringen endnu ikke meldt ud. Men fra flere organisationer er budskabet klart: Kommunerne skal have bedre vilkår på lige præcis det her område, så det ikke er økonomi, der afgør, om børn bliver fjernet fra deres forældre.
Børns Vilkårs direktør, Rasmus Kjeldahl, er enig i, at for få børn i dag bortadopteres.
- Og generelt sker det for sent, at man bliver anbragt. Det er vores erfaring fra de sager, vi har indblik i. Så den her tanke er helt rigtig.
- Desværre har vi set den modsatte udvikling, nemlig færre anbringelser, og at de sker sent. Så hvis man vil realisere det her ønske, skal der tages meget hårdt fat fra regeringens side i kommunerne, som ofte er under et økonomisk pres for at udsætte de her beslutninger, siger han.
Socialpædagoger: Økonomien afgør, om børn fjernes
Også fra fagforeningen Socialpædagogernes Landsforbund lyder beskeden, at et mål om flere adoptioner og anbringelser ikke er nok i sig selv.
- Man må bare sige, at der gennem en årrække er blevet nedlagt tilbud og skåret i ressourcerne. Vi er nødt til at se på, om der er tilbud med de rette krav til personale og uddannelse. Det nytter ikke at anbringe, hvis der ikke er den rette faglighed.
- Vi har et system, hvor det i mange kommuner i for høj grad er økonomien, der bestemmer, om børnene bliver anbragt. Og det er katastrofalt for børnene, siger formand Benny Andersen.
Men er flere tvangsadoptioner overhovedet den rigtige vej at gå? Ikke nødvendigvis, lyder svaret fra socialrådgivernes fagforening, Dansk Socialrådgiverforening.
- Jeg vil bare sige, at det er ikke svaret på den her problematik. Den kan være en del af løsningen, og der er børn, der skal bortadopteres, fordi deres forældre ikke kan håndtere det at være forældre. Men vi løser ikke problemet med ro og stabilitet ved kun at bortadoptere.
- Det skal suppleres med tid og ressourcer til de fagprofessionelle omkring børnene, til de rigtige tilbud og til løbende opkvalificering af det fagpersonale, der skal hjælpe børn og forældre, siger formand Mads Bilstrup.
Se Mette Frederiksen tale om, at flere børn skal bortadopteres, i videoen her:
Skal ramme rigtigt første gang
Hos Foreningen af Døgn og Dagtilbud, som er en organisation for de institutioner, der har med udsatte børn at gøre, er formand Søren Skjødt glad for fokus på området, men:
- Det er ikke interessant, hvor mange børn der anbringes, eller hvor tidligt de anbringes. Det interessante er, om det er de rigtige børn, der anbringes, og om de får de rigtige tilbud. Og så handler det om rettidig indsats.
- Anbringelser er ikke nødvendigvis løsningen på alting. Løsningen er, at vi får faglige vurderinger, der gør, at vi kan lave den rette indsats første gang, så vi ikke får sammenbrud og skoleskift, for det er belastende for både familier og børn igen og igen at skulle starte forfra.
Han ser også kommunernes økonomi som et sted, der skal sættes ind, hvis området skal løftes.
- Vi skal støtte kommunerne i nogle af de her komplekse og yre sager. Både fagligt og økonomisk. Så det bliver en rent faglig beslutning, uden skelen til økonomien og kommunekassen.
Sådan kan myndighederne fjerne børn og unge fra hjemmet:
- •
Tvangsfjernelse:
- •
Det er en tvangsfjernelse, når myndighederne fjerner et barn fra hjemmet mod forældrenes vilje. I Servicelovens paragraf 58 kaldes det en "anbringelse uden for hjemmet uden samtykke".
- •
Det sker, hvis der er en "åbenbar risiko for", at barnet eller den unge tager alvorlig skade ved at blive i hjemmet. Det kan blandt andet være på grund af utilstrækkelig omsorg, overgreb eller misbrugsproblemer.
- •
Der skal være en begrundet formodning om, at problemerne i hjemmet ikke kan løses, mens barnet eller den unge bor hjemme.
- •
Målet er dog oftest, at barnet skal væk fra hjemmet i en periode, og det på et tidspunkt skal kunne vende tilbage til sine forældre.
- •
Frivillig anbringelse uden for hjemmet:
- •
De fleste anbringelser uden for hjemmet foregår med forældrenes samtykke og kaldes derfor for frivillige anbringelser. Det sker i samarbejde og enighed mellem forældremyndighedens indehaver og kommunen.
- •
Hvis der er tale om en ung over 15 år, skal den unge også give samtykke til anbringelsen uden for hjemmet.
- •
Barnet eller den unge vil i stedet for at bo hjemme blive anbragt i en plejefamilie, på en efterskole, på en institution eller lignende. Det vil ofte være for en kortere periode.
- •
Tvangsadoption:
- •
En bortadoption er en adoption af barnet som gennemføres uden forældrenes samtykke.
- •
Det sker, hvis barnets forældre er ude af stand til at tage sig af barnet, hvis barnet har en særlig tilknytning til sine plejeforældre, eller hvis der er særlige hensyn, der taler for det.
- •
Det kan eksempelvis være sager, hvor barnet har været anbragt uden for hjemmet i en længere årrække, og hvor barnets forældre ikke ønsker at have kontakt til barnet.
- •
Formålet er at sikre at børn, der ellers ville have været anbragt hele deres barndom på grund af deres forældres manglende evne til at varetage omsorgen for dem, får en stabil opvækst.
- •
En tvangsbortadopteret er en meget indgribende beslutning og indebærer, at myndighederne beslutter, at barnet ikke kan bo hos sine forældre igen. Forældrene har ikke krav på at se barnet og mister forældremyndigheden.
- •
Ifølge Statsministeriet er der truffet afgørelser om adoption uden samtykke for cirka 35 børn siden 2015.
- •
Kilder: Ankestyrelsen, Serviceloven, Social- og Indenrigsministeriet, Jyllands-Posten.