Regeringen skærer 2,3 milliarder kroner fra udviklingsbistanden.

Det betyder blandt andet et helt stop for bistand til lande som Mozambique, Boliva og Vietnam. Det oplyste finansminister Claus Hjort Frederiksen (V), da han for kort tid siden fremlagde regeringens bud på en kommende finanslov.

Men rundbarberingen af ulandsbistanden er en "historisk svinestreg". Sådan lyder reaktionen fra WWF Verdensnaturfondens generalsekretær, Gitte Seeberg.

- Ikke siden slutningen af 1970'erne har rige Danmark givet mindre til verdens fattigste. Når regeringen så samtidig vil lade verdens fattige betale for klimaindsatsen, så er den borgerlige anstændighed desværre beklageligt fraværende, lyder det fra Gitte Seeberg.

Danmark som kræmmernation

Mellemfolkeligt Samvirke er den danske NGO, der står til at blive hårdest beskåret.

Organisationen får 40,3 millioner kroner mindre at arbejde med i 2016 - en nedgang på 27 procent ifølge tal fra Globalt Fokus.

Nedskæringen kommer til at gøre rigtigt ondt på det udviklingsarbejde, som organisationen udfører siger, generalsekretær Frans Mikael Jansen til DR Nyheder. Men det vil også være katastrofalt for Danmarks omdømme, lyder det fra generalsekretæren.

- Det er en katastrofe for Danmark og Danmarks omdømme i verden, og det er en katastrofe for de mennesker, vi hjælper rundt omkring i verden hver dag, siger Frans Mikael Jansen.

Giver Danmark et dårligt ry

Selvom Danmark efter beskæringen stadig ligger blandt de fem lande i verden, der giver mest i forhold til BNP, så vil det i det internationale samfund blive lagt mærke til, at man fra dansk side ændrer tilgangen til ulandsbistand, mener Frans Mikael Jansen.

- Danmark har altid stået for at være lidt foran, dem, der ikke lod bistanden være et spørgsmål om at tjene penge på det, dem der har stået for menneskerettigheder, fattigdomsbekæmpelse og har stået for at hjælpe de svageste, siger han.

Men nu er det danske fokus ifølge Fransk Mikael Jansen flyttet til, hvordan dansk erhvervsliv kan bidrage til en omlægning til grøn økonomi. En vigtig funktion, siger han - men ikke uden forbehold.

- Når man så ser, at vi samtidig med, at vi kan tjene penge på den her omlægning, også går hen og tager penge fra de fattigste, så er det altså noget, der giver Danmark et rigtigt dårligt ry.

Et trist og fattigt signal

Den nye finanslov kommer få dage efter, at stats- og regeringsledere fra hele verden gav deres endegyldige godkendelse af de såkaldte 2030-mål ved et særtopmøde i FN.

De 17 nye bæredygtighedsmål, der har været undervejs gennem to års forhandlinger, skal blandt andet udrydde ekstrem fattigdom, sikre rent drikkevand, uddannelse og sundhed til alle. Og timingen kunne ikke være værre, mener Gitte Seeberg fra WWF.

- Blækket er næppe tørt på de 17 nye verdensmål, som FN og statsledere fra hele verden vedtog i sidste uge med Lars Løkke for bordenden. At Løkke som noget af det første derefter massakrerer den danske ulandsbistand er et trist og fattigt signal.

- Regeringen overser fuldstændig, at det også er til fordel for danske virksomheder og Danmark som sådan at bidrage til at løfte verdens dårligst stillede ud af fattigdom.

I beskæringen trækker Danmark sin bistand fra syv lande. 14 lande i Afrika, Mellemøsten og Asien vil fortsat modtage dansk ulandsbistand.