Organisationer jubler over ny aftale om læreruddannelse

Aftalen blev præsenteret tidligere på dagen.

Den politiske aftale betyder mere praktik for de studerende. (Foto: Bo Amstrup © Bo Amstrup / Ritzau Scanpix)

Flere skoletimer, længere praktiktid og mere vejledning og feedback.

Sådan lyder dele af et politisk flertals opskrift på at gøre læreruddannelsen bedre.

Og det vækker begejstring hos både Danske Skoleelever, Lærerstuderendes Landsforening og Danmarks Lærerforening.

- Jeg synes, de er kommet utroligt godt i mål. Det er et bedre resultat, end hvad vi havde forventet og troet, vi kunne forvente. De har lyttet til os og taget vores erfaring seriøst.

Sådan lyder meldingen fra Caroline Holdflod, der er forperson for Lærerstuderendes Landsforening.

Hos Danmarks Lærerforening er meldingen også positiv.

De mener, at de lærerstuderende står langt bedre til at håndtere jobbet som nyuddannet lærer, når de skal ud og møde "virkeligheden". Sådan siger Gordon Ørskov Madsen, der er formand for Danmarks Lærerforening og i den grad begejstret for den fremtid, den nye aftale tegner.

- Vi får skabt en langt langt stærkere kobling mellem folkeskolens virkelighed og lærerstudiet. Så står man nemlig langt bedre rustet, når man som nyuddannet lærer skal ud i den danske folkeskole.

Lærergerningen skal være attraktiv

- Det store problem er, at vi ikke har en høj nok kvalitet og studieintensitet til at blive så dygtige lærere, som folkeskolen har brug for, vi bliver, og at vi heller ikke kan tiltrække og fastholde nok lærerstuderende, siger Caroline Holdflod om de problemer, som uddannelsen har haft indtil nu.

Partierne har haft til opgave at fordele 125 millioner kroner i 2023, og så er de enige om at prioritere 200 millioner kroner om året fra 2024.

Og ifølge Caroline Holdflod er det nok til at komme i mål med det "markante løft" af uddannelsen, som både hun og ministeren på området omtaler det.

Som det ser ud lige nu, fortæller Caroline Holdflod, har man som lærerstuderende 12-13 timers undervisning om ugen. Resten er selvstudie. Og det har simpelthen ikke været godt nok, mener hun.

- Det skal være svært at blive lærer, fordi det er svært at være lærer. Det skal være en uddannelse, der emmer af det høje niveau, som jobbet kræver, at vi lever op til, siger hun.

Selvom Gordon Ørskov Madsen også er begejstret for aftalen, mener han dog stadig, at den blot er ét skridt på vejen mod at have flere lærere, som rent faktisk er uddannet i folkeskolen.

- Vores målsætning er, at man i 2030 har nok læreruddannede i folkeskolen, og det her er ét skridt på vejen og et rigtig godt skridt på vejen, siger han.

Men:

- Det handler også om, at vi skal gøre lærergerningen mere attraktiv. Der er for mange, der forlader opgaven, fordi det er en alt for kompleks opgave, man står med, når man kommer ud, tilføjer han.

'Et markant løft'

Aftalen betyder blandt andet, at de studerende fremover vil kunne se frem til mellem to og fire timers mere undervisning om ugen. Og så vil praktiktiden blive forlænget med en tredjedel, så de studerende har praktik på alle fire år.

Desuden vil specialpædagogik blive indført som undervisningsfag på uddannelsen, og så er der med aftalen lagt op til, at de studerende får mere feedback og vejledning.

- Det er et markant løft af læreruddannelsen, siger uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen om aftalen.

Det forventes, at den nye udgave af læreruddannelsen skal være klar til de studerende, der starter i august 2023.

Og håbet med aftalen er blandt andet, at der vil være flere nye studerende, som starter til næste sommer, siger partierne bag aftalen.

Ikke nok med at få flere til at søge ind, vil aftalen også fastholde de studerende, hvor det lige nu er hver tredje, der falder fra ifølge Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Organisationer har budt ind

Det er Socialdemokratiet, Venstre, De Radikale, Dansk Folkeparti, SF, Konservative, Alternativet og Enhedslisten, der står bag aftalen. Men flere organisationer har siddet i et udvalg, som er kommet med bud på, hvordan uddannelsen kan forbedres.

Udviklingsgruppen bestod af Danske Professionshøjskoler, Kommunernes Landsforening, Danmarks Lærerforening og Lærerstuderendes Landskreds, der i november 2021 afleverede deres anbefalinger til en ny læreruddannelse til uddannelses- og forskningsministeren.

Danske Skoleelever, der repræsenter 750.000 skoleelever sad godt nok ikke med i gruppen. Men de er stadig godt tilfredse med udfaldet af den politiske aftale.

- Overordnet er vi super glade for det, der er fremlagt. Aftalen lægger nemlig op til mere praksisfaglighed og mere trivsel, så det er vi rigtig glade for, siger formanden for foreningen, Marie Holt Hermansen.

- Det er jo super vigtigt, at man har nogle lærere, som har nogle ordentlige kompetencer, og som elev kan man sagtens mærke, om man har nogle dygtige lærere, eller om man har en lærer, som er usikker i sit stof, siger hun.