Hvis ikke I ansætter nok elever, skal I betale ved kasse 1.

Det var den kontante trussel, som landets virksomheder blev stillet over for i trepartsaftalen om praktikpladser fra 2016. Og nu viser årsopgørelsen fra 2018, at 41.639 virksomheder sidste år ikke opfyldte deres mål og derfor er blevet opkrævet en "bøde".

- Skam jer, lyder det fra Ejner K. Holst, der er næstformand i Fagbevægelsens Hovedorganisation og en af parterne bag trepartsaftalen.

Han mener, at virksomhederne i dén grad svigter deres samfundsansvar, når de ikke ansætter elever.

- Hvis man vil have uddannet arbejdskraft, skal man også levere - uanset om man kan betale sig fra det eller ej, siger Ejner K. Holst.

'Det plejer vi ikke'

Murerlærling Maja Mørk, der er formand for Erhvervsskolernes Elevforening, er heller ikke overrasket over de mange bøder til virksomhederne.

- Vi hører rigtig mange forskellige forklaringer på, hvorfor virksomhederne ikke tager lærlinge. Den sjoveste, jeg har hørt, det var en, der svarede 'Jamen, det plejer vi bare ikke, så det gør vi ikke', siger hun.

Men hos Dansk Arbejdsgiverforening mener uddannelses- og integrationschef Jannik Bay på ingen måde, at virksomhederne har noget at skamme sig over.

- Der er naturligvis et potentiale i forhold til, at flere virksomheder kommer på banen. Men virksomhederne har i 2018 oprettet 3.000 ekstra praktikpladser, og det er væsentligt højere end de 2.100, der var aftalt i trepartsaftalen. Det, synes jeg, vi skal være glade for. Så der er flere virksomheder, der har taget lærlinge, end vi havde regnet med, siger Jannik Bay.

18.869 virksomheder har fået bonus

18.869 virksomheder har omvendt modtaget en bonus for at have ansat nok elever. Pengene kommer fra de bødekroner, som virksomheder, der ikke ansætter nok elever, har betalt. Og ordningen fungerer godt, mener Dansk Arbejdsgiverforening.

- Uanset om du får en bonus eller en bøde, så har det været et wake-up call for mange virksomheder. Det har været en anledning til, at virksomhederne er kommet til at se indad og sige: Vi skal allesammen bidrage til at uddanne fremtidens faglærte arbejdskraft, siger Jannik Bay.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkratz-Theil (S) er knap så imponeret. Hun henviser til, at manglen på praktikpladser år efter år er et tilbagevendende problem.

- Vi bliver nødt til at tage nogle andre redskaber op ad skuffen, for de nuværende virker ikke. De unge står stadigvæk uden praktikpladser, og virksomhederne mangler stadig faglært arbejdskraft, siger Pernille Rosenkratz-Theil uden dog at konkretisere nogle løsningsforslag.

'Det går langsomt fremad'

Bøde-eller-bonus-ordningen er hjørnestenen i den trepartsaftale, som V-regeringen, arbejdsgivere og arbejdstagere indgik i 2016.

- Dem, der ikke løfter opgaven, som de kunne, de kommer altså til at betale, sagde daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) dengang.

Han lovede samtidig "en til vished grænsende sandsynlighed for" at få en praktikplads, hvis man tager en faglig uddannelse, som arbejdsmarkedet har brug for.

Målet er 8.000-10.000 flere praktikpladser i 2025. Sidste år lød delmålet på 2.100 flere praktikpladser sammenlignet med 2016. Der blev oprettet 3.000, så delmålet blev mere end opfyldt.

- Det går da langsomt fremad, men for os er målet ikke 10.000 flere praktikpladser, siger murerlærling Maja Mørk og tilføjer:

- For os er målet, at alle skal have en praktikplads og en værdig uddannelse. Men jeg tror ikke på, at vi når dertil, hvis virksomhederne ikke ændrer holdning i stor stil. I hvert fald ikke i min levetid.

Ifølge de seneste tal fra Undervisningsministeriet mangler der 8.500 praktikpladser.